Debat: Togdriften er død i 2030

DEBAT: El-tog lyder umiddelbart som en fremtidssikker investering, men i virkeligheden er de mere gårsdagens løsning end fremtidens. Vi risikerer endnu en IC4-skandale, skriver Kim Bjørnstrup, direktør for Assistance HR Partners.

Af Kim Bjørnstrup
Administrerende direktør, Assistance HR Partners og tidligere topchef, Octapharma.

Et bredt flertal med alle Folketingets partier på nær Enhedslisten er blevet enige om at sætte gang i indkøbet af 150 el-tog, som skal erstatte de aldrende IC3-tog og de udskældte IC4-tog.

Umiddelbart skulle man vel klappe i hænderne over, at Danmark endelig indser, at fossile brændstoffer ikke er vejen frem, og at politikerne investerer 11 milliarder kroner i grøn teknologi.

Men har man virkelig taget fremtiden i ed med denne investering?

Elbiler dominerer i 2021
Silicon Valley-entreprenøren Tony Sebas’ forudser i sin bog og Youtube-video af samme navn ”Clean disruption”, at der i 2021 kun sælges selvkørende elbiler, da de er ekstremt billige at producere og vedligeholde, gratis at lade op samt fleksible.

Dette skyldes en kombination af, at en elbil kun har syv bevægelige dele mod 5000 for en brændstofdrevet, at energipriserne falder voldsomt med billigere sol- og vindenergi samt udviklingen af effektive batterier til at opbevare energien i bilerne.

Elbilerne kommer til at dominere bilindustrien – og ikke nok med det. De kommer til at disrupte hele transportbranchen.

Ifølge Sebas køber ingen længere en privatbil om 10 år, da elbiler fra diverse firmaer simpelthen vil cirkulere konstant rundt i landet og samle folk op, hvor de befinder sig.

Derefter vil de køre passagererne derhen, hvor de ønsker det.

El-tog kan ikke hamle op med fremtiden
Hvordan skal de 150 el-tog kunne konkurrere med dette scenarie? Hvem gider at tage til stationen på et forud fastlagt tidspunkt for derefter at bevæge sig fra stationen til endemålet, hvis man kan blive hentet derhjemme af en elbil og kørt præcis til den adresse, man ønsker, når man ønsker det?

Trafikken vil samtidig falde med 90 procent, da bilerne udnyttes 40 procent, hvor den nuværende bilpark kun udnyttes 4 procent.

Efter min opfattelse er det eneste, togdriften i fremtiden kan tilbyde, et jernbanenet, der alt andet lige skærer sig direkte gennem landet, og derfor kan sikre hurtig transport mellem to fixpunkter.

Det er i dag tilladt at køre op til 180 km/t på mange dele af nettet, så dette kunne også afkorte transporttiden.

Men konkurrenten tilbyder dør-til-dør-service 24/7 på frie veje, hvor man kommer hurtigt frem.

Tænk ud af boksen
Inden man investerer danskernes skattekroner i gårsdagens teknologi, var det så ikke en idé at tænke ud af boksen?

Var det ikke en idé, at man i stedet for at sætte et nyt kæmpe elnet op langs banerne og operere med togstammer med 500 pladser i flere timers interval, forestillede sig noget, der kunne være attraktivt også i fremtiden?

Man kunne forestille sig, at man satte små selvkørende enheder på skinnerne med maksimum 10 pladser.

De skulle køre på batterier. De ville afgå med ti minutters intervaller mellem København og Århus og andre byer døgnet rundt. Som følge af at de var selvkørende, ville de være udstyret med radar, så de ikke kom til at køre ind i hinanden.

Med den eksisterende elbil-teknologi kunne man forestille sig store skinnekørende ”Teslaer”, der måske oven i købet kunne øge hastigheden, da de er små og lette?

Lad os fremtidssikre vores infrastruktur
Chefen for Tesla, Elon Musk, har været i København én gang. Nemlig da vi som den eneste nation i verden begyndte at belægge elbilerne med afgifter.

Hvad med at invitere ham over ”dammen” igen til en snak om en innovativ løsning? Han er allerede selv et skridt videre med små moduler, der skydes afsted mellem byerne i lufttomme rør.

Lad os vente lidt med dette og i stedet tage en lavpraktisk løsning, der kan implementeres hurtigt med relativ begrænsede investeringer.

Vi skylder de fremtidige generationer at tænke ud af boksen, så vi ikke laver endnu en IC4-skandale. Lad os fremtidssikre vores infrastruktur.

Forrige artikel Havarikommissionen: Det offentlige skal være en duks i trafiksikkerhed Havarikommissionen: Det offentlige skal være en duks i trafiksikkerhed Næste artikel Rådet for Sikker Trafik: Motordrevet legetøj skaber kaos på cykelstien Rådet for Sikker Trafik: Motordrevet legetøj skaber kaos på cykelstien
  • Anmeld

    Tom Elmer Christensen · Specialkonsulent, Teknik og Miljø, KL

    Behøver vi lægge mere asfalt på kommunale veje?

    Kim Bjørnstrup er meget besjælet af den ny teknologis muligheder og el-bilernes fremtid. Det interesserer også kommunerne meget.
    Kommunerne har 70.700 km veje. Nye belægninger på veje skal gerne holde mindst 15 år, og altså længere end Kim Bjørnstrups 2021 vision. Indeholder visionen også, at el-biler begynder at flyve, for så kan der virkelig spares kommunale skattekroner til vedligeholdelse af veje.
    For en sikkerheds skyld er vedligeholdelse og ny-anlæg stadig på de kommunale budgetter for de næste fem år. Men sig endelig til.

  • Anmeld

    Leif Kajberg · Næstformand, Rådet for Bæredygtig Trafik

    Skru op for realismen, dæmp drømmerierne om delebiler etc.

    Ja, jeg vil blot gengive noget af det, som Andreas Egense, afdelingsleder i Vejdirektoratet, hvor han til daglig beskæftiger sig meget med analyser og prognoser, var inde på i et oplæg på den nordiske infrastrukturkonference i Helsingborg den 25. januar (mit referat): ”De selvkørende biler genererer således mere trafik, dog vil vejkapaciteten kunne udnyttes bedre. Ifølge scenarier, som i koncentreret format blev præsenteret som slides, forudses 14% mere trafik (Hovedstaden) og et stigende forsinkelsesvolumen på 15%, altså mere trængsel! Og vi deler ikke biler ret meget! Det individuelle bilejerskab vil fortsat være fremherskende og være toppræference. Der er nemlig meget, vi som individer ikke deler, fx juletræsfoden, tandbørste og vaskemaskine. Delebiler giver således ikke mindre trafik. Mere samkørsel kan ganske vist reducere trafikmængden, men vi bliver færre individer i bilerne! De selvkørende biler vil blive en konkurrent til den kollektive trafik; men busser kunne splittes op i mindre enheder. Først i 2030 får vi den første fuldt selvkørende bil, vurderede Egense. Og også i fremtiden vil den motoriserede trafik stige! Ingen af de nye teknologier (TV, smartphones etc.) har således reduceret vores mobilitet og mobilitetsvolumen”. Op på et tidspunkt kommer dronerne vel og overtager hele transporten, eller hur? Ih, hvor vi disrupter!

  • Anmeld

    a · pensioneret trafikrådgiver og cyklist

    Alt det Kim Bjørnstrup "glemmer"

    1. Batteriet, og især hvad der skal ske med når det skal udskiftes.
    2. Godstransport på skinner. Skal den også over på landevejene, for så bliver der godt nok endnu mere trængsel.
    3. Ressourceforbruget, som allerede i dag er tårnhøjt pr. bil - livscyklus, og med alle de biler som Bjørnstrup forestiller sig, da bliver det ikke mindre. Hertil kommer, at der i moderne tech anvendes sjældne mineraler, der i dag er ved at blive en mangelvare.
    4. Cyklister - hvor skal vi være, for jeg har bestemt ikke i sinde, at stige om til en øse.
    5. Andre kan her fortsætte med alt det Bjørnstrup har "glemt".

  • Anmeld

    Kim Bjørnstrup · Adm. Direktør og forfatter

    Afskaffelse af Uber, afgift på El biler mv.

    Jeg takker for de mange indspark. Jeg vil tillade mig at bemærke, at de er et perfekt billede på den konservativme, der hersker i vores lille land. Vi afskaffer Uber, belægger som eneste land El-biler med afgifter, ser Air B&B som en trussel osv. osv. I mens bevæger verden sig fremad. Der er givet tilladelse til selvkørende biler på vejene uden chauffør i Californien i år. I sidste weekends nummer af the Econimist (udkom efter at dette indlæg var afleveret) kan man iøvrigt læse mere om emnet. Også her står der, at den eksisterende offentlige transport står overfor massive udfordringer fra de selvkørende el-biler.

  • Anmeld

    Jeppe Juul · Transportmedarbejder

    Plads

    Forstår godt dine tanker, men selvkørende elektrificerede køretøjer vil kun øge trængselspresset og kan kun med rimelighed fungere med økonomisk baseret adgangsbegrænsning (roadpricing) og med en fortat udbyggelse af kollektive transportløsninger med plads til mange på et lille areal. Sker alle disse ting fører det til gengæld et godt sted :)

  • Anmeld

    Kim Bjørnstrup · Adm direktør forfatter

    Læs The Economist og mine andre henvisninger

    De selvkørende biler vil i stort omfang blive fælles transport -delebiler. Det vil reducere trafikken på vejene med 90%.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Vi skal omstille vort samfund til at lære af andre

    Når vi investerer i eltog og en Fehmernbro så kan det kun skyldes vor manglende viden om verden udenfor Danmark. Vi poster en masse penge ud på at få produceret Anders And film samtidig med at vi trækker vi de få journalister vi har udenlands hjem. En tåbelig ide som vi desværre ikke er ene om.

    Kina ved vi intet om selvom det er verdens førende teknologi producent. Ikke mindst førende indenfor førerløse biler. Vi lever i den forblændelse at vi skal uddanne vore egne dygtige hoveder fordi sådan har vi altid gjort. Det kan vi ikke, vi er for sent ude og har ikke de nødvendige ressourcer.

    Førerløse biler vil om få år revolutionere vort samfund i en grad ingen kan forestille sig. Vi har vidst det i 50 år at dagen ville komme engang. Men det er for svært for os at diskutere så vi har valgt blot at lade være og i stedet lade os overrumple af fremtiden.

  • Anmeld

    Jens Ole Mortensen

    Tonede ruder

    Det er så vidt jeg ved ikke lovligt med tonede forruder. Muligvis fordi at øjenkontakt ofte er nødvendigt. Som cyklist vil jeg føle mig utryg ved førerløse biler, da jeg ofte må sætte min lid til øjenkontakt med bilister. Og der skal bare et uheld til med en føreløs bil og en cyklist til, for at man ikke kan føle sig tryg . Man skal jo som cyklist sætte sin lid og sikkerhed på at et computerprogram aldrig fejler.
    Danmark er et land med mange cykler. Og det er en stor gevinst for miljøet og samfundet.
    Jeg frygter at førerløse biler vil få stor indflydelse på cykelismen.
    Uden mulighed for at cykle vil den kollektive trafik skulle udvides betragtelig.
    Kan man ikke se problematikken, må det være fordi man ikke cykler.

  • Anmeld

    John Zederkof Jessen

    Noget om 2021....

    Allerede om 3 år ser verden helt anderledes ud. VW, Toyota, Peugeot, BMV, Audi, ja sågar Volvo har allerede om 2 år og 9 måneder udfaset deres nye modeller anno 2018, som bruger brændstof af fossilt oprindelse.

    Hele vejnettet, sågar i Trump’s USA er lagt om til selvkørende biler, der kører på el.

    Spændende, hvornår går de i gang, det skal da være snart, hvis der skal klart den 31/12 2021, bare for at være large, så har da hele 2021 til projektet.

  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    Kim Bjørnstrup.

    Det er muligt at jeg forekommer og er bagstræberisk, men at basere mit liv på, hvad Economist og andre glaskugletænkere forestiller sig om 12 år og indrette os herefter vil jeg nu ikke.
    Så indtil videre vil jeg fastholde at toget er kommet for at blive indtil andet er bevist.
    Så led os ikke i fristelse, før tiden faktisk er moden til det.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Persontransport på skinner er 1800-tals teknologi

    Da bilen fik selvstarter og luftgummihjul kunne den også køres og bruges dagligt af kvinder, og dermed var den centralistiske tunge skinnetransport endegyldigt på vej ud som effektiv daglig transportteknik.

    Kun nostalgi og dårlig bagstræberisk transportpolitik og evindelige milliarder i tilskud har holdt det kunstigt i live siden 1950-eren, Skinnetransport er i dag kun hensigtsmæssigt til tung godstransport og kun hvor skinnerne går nogenlunde fra startpunkt til godsets slutpunkt.

    I den situation vælger danske politikere hovedløst at rulle et enormt elektrificeringsprojekt ud, et projekt der kun vil gøre systemet endnu mere ufleksibelt og fejlfølsomt. Og et projekt der inden det er fuldført formentligt er overhalet af eltog der ikke behøver hele dette enorme elskinnesystem, fordi de selv producerer elektriciteten med brændstofceller med 100 % VE-teknologi. Sådanne tog kører jo allerede.

    Enhver hurtig udregning af vægt pr. personkilometer viser håbløsheden i personskinnetransport udenfor passende store og tæt befolkede byområder i form af metro. Energiforbruget er for stort og infrastrukturudgiften er for stor og udgiften til lønnet personale er for stor i forhold til vejtransporten, individuel eller bus.

  • Anmeld

    Geert Mørk · Konsulent

    Rene drømmerier

    Ak ja, sikke en skøn drøm. Desværre peger alle prognoser på, at grøn energi kun vil udgøre omkring 2-3% af verdens samlede energiproduktion om 10 år. Læs venligst Bjørn Lomborgs forskning omkring dette.

  • Anmeld

    Esbern Prang · Hr

    IC4

    IC4 toget er indkøbt, men jeg forstår ikke hvorfor man ikke kan få disse tog til at køre ordentligt, jeg tror det er mangel på faglig kompetance i DSB og ikke selve toget der er noget galt med, så kom i gang med at finde kvalificeret mandskab, der har forstand på disse tog, man kan da ikke bare smide IC4 ud som skrot som har kostet så mange penge.

  • Anmeld

    Jesper Ørsted

    Litteraturhjørnet med Kim Bjørnstrup

    Vi siger tak til Kim Bjørnstrup for sit science fiction bidrag til Litteraturhjørnet i Altinget og vi ser frem til romanen.

  • Anmeld

    Hening Petersen · Selvstændig

    10 år er nok en passende horisont

    At selvkørende el-biler myldrer frem om 3 år er nok overdrevet, selvom vi for 10 år siden ville have tvivlet på at smartphone var voksen og barns hvermandseje i dag. Men det kan gå meget hurtigt fordi el-bilen har så få dele og vil være væsentligt billigere end de biler vi kender i dag.

    Mulighederne er mange. Det kunne f.eks. også være at lade jernbanerne overtage de lange transporter og oprette afhentnings og afleveringssteder for styrede eller selvkørende el-biler til transport fra station til bestemmelsessted og retur

    Økonomisk bør man nok indføre en mere detaljeret afskrivningsberegning end f.eks. 40 år. Hvad sker der f.eks med Letbanen i København? Anlægsarbejdet er dårligt nok i gang, koster et svimlende beløb, der dog kunne halveres, hvis man i stedet for skinner og strømmaster anlagde en asfaltvej kun for batteridrevne el-busser. Eller bliver den barske sandhed at afskrivningsperioden er mellem 0 og 5 år?

    Det miljøbevidste Danmark er jo også det eneste land i verden, der lægger samme afgift på el-biler som almindelige biler. Det vil udvide omvæltningen til statens indtægtsgrundlag. Ingen eller mindre registreringsafgift? ingen brændstofafgift? ingen indtægt på fotofælder?

    Om det kan lykkes om 10 år er også afhængig af om mænd vil opgive ejerskabet af deres kæreste legetøj - men spændende bliver det.

  • Anmeld

    Christian X

    Ja og nej

    Det afgørende bliver hvordan infrastrukturen er.

    F.eks. ville tog mellem Århus og KBH over en Kattegatforbindelse, der kører direkte ind i byen til videretransport med S-tog, KLOGE metro og letbaneforbindelser (Kloge er problemet) vil altid være biler overlegen (trængsel på veje, parkering m.m.)

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Re: Christian X

    Ja, og en bro/tunnel til biler imellem Jylland-Sjælland over Samsø vil afkorte turen for biltrafikken endnu mere, og den ville samtidig nedsætte emissionerne fra trafikken imellem Århus og København ret meget.

  • Anmeld

    Lene Dalgaard · eget företag

    Stockholm-Köbenhavn

    Oj vad vi njuter av tågresan Stockholm-Köbenhavn. 4 timmar och 50 minuter utan byten. Elektrifierad. Sonen har köpt in sig i kön på en Tesla, planerad leverans 2-3 år, han har redan stått i kön två år. Han är IT-utvecklare och hoppas på en lösning med självkörande bilar i Stockholm. Det skulle lösa parkeringsproblematiken för hans del - via smartphonen får den köra några fossilfria mil runt runt tills han ska hem igen. Att cykla är inte att tänka på, vi har inte fått tillräckligt med klimatändring i Norra Sverige än. Snön ställer till det. Tyvärr är vår elbil och sonens blivande Tesla ganska så tung. Det sliter mer på asfalterade vägar och producerar luftburna partiklar som är hälsovådliga.

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Nu og fremtid

    Sålænge fossile forbrændings motorene, er de langst største i og for stort set al transportform.OG I ANTAL både produktions og forbrugsmæssigt

    For med bare masse transport af enhver art og beskaffenhed, endnu ikke er løst, og areal mæssigt findes der stadig ikke nogen holdbar og fremtids sikret løsning.

    Og at forestille sig i fremtids senarie,at vi alle bare med de evt fem milliarder mennesker,der kunne få råd økonomisk til at købe,,, og "godset /efetrladenskaberne " fra menneskerne ,skullekunne finde fortsat plads til transport veje på landjorden,jae så er visionerne allerede overbrugte og forældede.

    Og som ikke realisér bare,for slet ikke at tage forureningsdelen,rep ,vedligeholdese, omkostningene af og for alle osv med i senariete ang fremtiden.

    Så igen kun ikke engang med DE halve løsningerne ,af transport problematikkkerne,,,men realistisk endnu et forsøg på at foregøjle/skjule et indtjenings objekts mulighed for etablering,, fremfor relle løsninger af problematikkerne,,,ang transport på landjord.

    Selvfølgeligt uden hverken vand og luft vejenes transport muligheder, bare som evt overvejet,og som er allerede et nuværende faktum,men stadig med samme forbrænings DÅRLIGE både i forbrug og brugs ,systemer i bare mængderne i kraft af både mennesker og materiel,som de allerede udgør.+ forureninger ,rep af både mennesker ,materiel osv

    Hvor er reaktionerne på at bare ang menneske transporten ,

    HVOR det med brugen af kunde små 12 m busser fik fjernet , er ca 1 km kø der kunne spares,døgnet rundt

    Og når så med en reg,,,,, som nuv helt ensidigt,,,,, STADIG fokussere på ,,,kun letter betingelserne og vilkårene for den individuelle transport ,

    Som der nuv er fremkommet bare med ganske lidt des ang.ulykker,forureninger,vedligholdelse osv

    Da virkeligheden vilkår slet, ikke nævnes/omtales,, ,men hvorfor MON den ikke bliver seriøst fremført og taget i om tanke ?? ,,,,men kun med en leflen for KUN de individuelle transport former,,,, så er problematikken slet ikke stor og stærk nok endnu ???... men ganske rigtigt kommer ,,men igen KUN med fremførsel af profit behov som løsningerne ,,,som stadig lever rigtigt godt i skyggen ,,,af de seriøse muligheders løsninger evt bare som deabt form,,, DOG indtil presset bliver stort nok,,selvom det dog for alle er helt tydeligt,,, for NUVÆRENDE ,,,både kan ses og mærkes, lugtes etc ,osv

    KUN som større og større ulemper og evt påståede hindringer ,bla i kraft af vente,spild tid, forureninger, altå igen indivduelle omkost,, men også med skader og i det hele taget kun de individuelle gevinster ,uden med og indregning af de totale omkostninger, men kun med de individuelle ,,som POLITISK og bestemmende ,,,derfor STADIG har den absolutte første prioritet,,helt uanset behov m.m etc

    Med KUN at promovere sig personligt, enten som politkker eller lig(bil handler), ,,,som bla også troværdigheds målingerne kynisk viser os.

  • Anmeld

    Ellen Vestergaard

    det ville jo være en helt tredie løsning

    og tilmed internastionalt uafprøvet - det vil koste dyrt at udvikle og fremstille sådan en Danmarks-specifik overgangsløsning mellem tog og selvkørende el-biler.

    Når sidstnæcvnte er helt indfaset (og det tager garanteret længere end foprventet fordi der trods alt er en masse privstbiler, der skal udfases) passer det sikkert fint med ast de tog, der indkøbes nu, alligevel skal udskiftes.

  • Anmeld

    Agnes Jørgensen · pensioneret radiotelegrafist

    Demokrati er godt

    Her i Lyngby kan vi se frem til 6 år i byggerod, fordi vi har en kommunalbestyrelse der består af 11 tilhængere af Letbanen 10 medlemmer imod den. Jeg kunne tænke mig, at man i situationer, hvor afskrivningen af en investering er 40 år, skal kræve mere end simpelt flertal . Jeg er klar over, jeg ville have jublet havde sagen stået anderledes, men jeg ville have accepteret, at 'vinderne' skulle have minimum 60% af stemmerne hvis de skal acceptere en så kostbar investering. Letbanen skal stå færdig i 2024, afskrivningsperioden er sat til 40 år. Det er demokrati - men det er også hul i hovedet. Regeringen har klogeligt trukket sig fra ejerskabet.

  • Anmeld

    henning Olesen · Cand.pæd. psyk

    Kollektiv og/eller individuel

    At USA, som i den grad har valgt den individuelle løsning skulle være et ideal, er netop ikke særlig ideel. Hvis man har været i USA - kørt op langs Californiens kyst, hvor det gik hurtigere at gå. Eller siddet i en kø ud til New Yorks lufthavn, hvor de sidste kilometer tot fire timer, så nytter det ikke noget at bilerne blot bliver elektriske. Heller ikke hvis de bliver kollektive. De skal trods alt både kører frem og derefter tilbage eller videre for at hente nye kunder. Samtidig har anlæggelse af nye veje og ikke mindst motorveje - enorm negativ indflydelse på miljøet, som ikke er regnet ind i et fremtidigt regnskab. Derimod vil en intelligent løsning der både bygger på nye elbiler og kollektivtrafik være en god kombination. Så derfor skal et fremskridtsslogan være: "Jo flere der tager det offentlige - jo mere plads er der til de tilbageblevne biler på vejene".

  • Anmeld

    Kim bjørnstrup · Adm direktør, forfatter

    Læs artiklen før kommentar

    Det er lidt beskæmmende når man er mere optaget af at skrive en kommentar end at læse artiklen.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    Jernbaner.

    Jeg tror ikke på at jernbanerne vil forsvinde, simpelthen fordi at de stadigvæk vil være den hurtigste forbindelse (bortset fra flyforbindelserne) mellem landsdelene. Fejl investeringerne med IC4 togene er ikke mindre end en katastrofe som DSB nok bør lære noget af.
    Hvad letbaner angår kan jeg ikke se, hvad disse jernbane tog har at gøre i vores gadenet. Der vil jeg mene at el drevne busser vil være det billigste og mest fleksible transportmiddel.

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Kim Bjørnstrup

    Forstå dog at indlæggene skal ses som bla de fejl,som opfattes måske grundet osv.
    Men at du meget fornuftigt får belyst netop problematikkerne både i din artikel ,og hvilke problematikker de "gamle" ser som de nuv .løsninger,,,

    Som har udspillet deres rolle,som du også prøver at være fortaler for,,,da el driften i sig selv ikke løser "massernes " plads behov,,,eller det de individuelle løsninger kun taler for, at vi skal forbruge.

    Mens stort alle med en fornuftig og "neutral" til gang, både kan forstå og se i virkelighedens verden er " out off date"hvad angår den indiviuelle transports løsning og materiellet.

    Som bla Henning Olesen og et par stykker mere har forstået at disse gamle idelogiske skel i vor samfund,,,,ikke kan løse andet end ved som vor nuv.

    Forsøger dog med et meget stort promoverings behov, og derfor ikke ser , eller rettere IKKE VIL se ,,, på trods at detet ike kræver særlig viden,,,hvad der relt kræves en demokrtaisk valgt reg ,, gør det med de populære egoist tiltag ,, med at gøre det billigere for den individuelle og dyre for den fælles transport , helt uanset art og behovet,,, og at den form med at forsøge desperat med fastholdesen af "klassesamfundet" sat på på de individuelle hjul,,,,og med de gamle og stigende forureninger ,ulykker,, omkostninger og allerværst ,, endda med begrænsningerne én más inkl ,,,
    der kun vil forøges over hele problematikken,og desværre med forfærdende og helt uciviliserde tilstande ,,,med at de kun stærkste økonomiske kræfter og ikke flertallets velfærd ,, der sætter normerne ENDNU,,, i vore samfund,,,, endda selv de demokratiske.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Vi har spildt årene ved at være uvidende

    Jeg forstår ikke de mange som tror de skal forholde sig til trafikpolitik. De fleste burde dog i dag være bekendt med at førerløse biler er robotter som bevæger sig rundt i samfundet. De burde også være bekendt med at meget hurtigt efter de kommer vil alle som har et job som hedder noget med "chauffør" blive arbejdsløse. I Danmark er det ca. 300.000 mennesker som ret hurtigt vil miste deres job.

    De fleste har sikkert allerede set at gågaderne er ved at lukke i mange byer. Det forventes at bymidten i løbet af et par år lukker i halvdelen af vore byer. Datailhandlen er skræmt ved udsigten til at Amazon overtager detilhandlen. De har 30% markedsandel og ingen andre har mere end 3%.

    Førerløse biler er kunstig intelligens der betyder erstatning af massevis af jobs som banker, jurister og læger. Det er de svære beslutninger vi for 50 år siden veg tilbage for. Men i dag står vi i situationen at vi ved at det job-løse samfund er meget tæt på. 2021-2025 så vi skal tænke os om meget hurtigt nu. Vi har spildt vigtige 50 år.

  • Anmeld

    Finn Elholm

    Konsulentens nye klæder

    Det er ukvalificeret gætværk, konsulenten her kommer med. Han er gået helt i selvsving i sin disruption fascination.

  • Anmeld

    Agnes Jørgensen · pensioneret radiotelegrafist

    for 50 år siden

    sejlede jeg som radiotelegrafist. Et af de sidste Søfartspresse aviser jeg modtog fra Lyngby Radio var om at man netop havde afsendt "Hønen" (5-eren kørte mellem HUsum - Sundby, så vidt vides) tilÆgypten, hvor den i øvrigt kører endnu i Alexandria.
    Nu skændes man, om ungerne har godt af at få Ipad ind med modermælken. Min mening? Jeg synes, man skal sørge for at ungerne udvikler egen intelligens før de går i gang med at konkurrere med kunstig intelligens. De skulle gerne kunne udvikle den kunstige intelligens - og styre den.

  • Anmeld

    Palle R Jensen · Civ.ing. og Opfinder

    RUF er løsningen

    Det trafiksystem vi har nu er groet langsomt frem i to retninger: tog og bil.
    Olien flød uden problemer før vi blev klar over klima problemerne. Der skal ske STORE ændringer for at få styr på CO2 katastrofen.
    Fremtiden ligger i at samtænke de gode ting fra begge verdener tog og bil.
    Det er præcist hvad RUF har gjort.
    Se: www.ruf.dk/rufstatus.pdf og www.ruf.dk/recommendations.pdf
    Der er brugt 15 mio kr af private og offentlige midler for at bevise at det kan lade sig gøre.
    Næste step er en større testbane til 100 mio kr. Det er småpenge i denne sammenhæng, da RUF kan sælges til resten af verden.
    Politikerne skal blot beslutte at de ønsker RUF afprøvet.

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Økonomi for fremtiden

    Noget negativ artikel eller indlæg Claus S.

    Du glemmer helt at alle de "føreløse" som afløser/erstatter menneskene og for håbentligt mange mennesker fra og med de meste trivielle job.

    Al den såkaldte teknologi skal både vedligeholdes og fremstilles, og det er stadig mennesker bag hvert eneste ikke fremskridt ,,men afløser, skridtet ,der er uden for "arbejdsmarkedets kontrol behov " og op til den enkelte erhvervs leder/ejer7virksomhed at "ansætte " eller erstatte med.
    1.
    vi der er lønmodtager nuv. kan få og opnå større frihed og er det ikke et af målene med og for det organiserede arbejdsmarkedsfælles samarbejde ang hele arbejdsmarkedet ,,både på løn/arbejdsforhold og arbejdsgiver siden.
    Og vi kan alle som samfund både ,få et bedre li,v bla de ved at undgå mange nedslidninger, stress sammen alle de andre fysiske og pysiske "nedslidninger " der endda sker helt bevidst påførte, for at opnå "profit" som vejen til frikøbet for individet.

    Som nu bliver muliggjorte for os alle i uden profit jagten,hvis flertallet vil.

    Og var det oprindelige mål endda udtalt af arbejdsgivere,, da "maskinstormerne " for et par hundrede år siden, kæmpede med livet ,som indsatsen/profitten, for at "beholde",, men reelt kun er sket for de få.

    Så lad os alle gribe chancen ,da det kan ske også relt,og endda hvis vi er lige så kloge, som vi selv påstår vi er,,, da alle menesker der er og har råd til at være frie ,,,skulle være omfattende alle,,, som vi ,,med den nuværende viden og ikke mindst erfaring.
    SAMT MED TEKNOLOGIENS HJÆLP

    Kunne etableres NU,, som gældende og virksom , OGSÅ for os alle

    Da teknologien skal og kan tjene menneskene som oprindeligt,, især da NU ,,,demokratiet eksistere og udvikles ???

  • Anmeld

    Kim bjørnstrup · Adm direktør , forfatter

    Vi kunne også lære af udlandet

    Amerikanerne og kineserne er allerede langt fremme, så lad os nærstudere hvad de har gang i. Måske vi kunne lære noget her uden selv at starte parallel projekter. I Californien kører de allerede på vejene, så hvorfor bygge en bane til 100 millioner kr?

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    En anden tilgang K B

    Men hvem mon holder dén og denne videns og erfarings værdier, til at være forbeholdt de få, på de manges bekostning oveni alle de øvrige ingredienser,

    Så som og med at, 6-8 individer har så jae,,, som sandheden,, stjålet så lige megen rigdom som halvdelen af klodens befolkning samlet besidder.
    Og at vi her i andedammen ser samme forholds fordeling og nu med samt VIA ALLES demokratisk valgte FORVALTERE,,,, forsøger at fortsætte fastholdelsen af denne både udemokratiske og politisk bestemte fordeling i Danmark, af det og de nuværende reg partier og deres støtter,,, DOG undtaget SF og enhedslisten.

  • Anmeld

    Kim bjørnstrup · Adm direktør, forfatter

    Tak for denne gang

    Tak for denne gang. Nu kommer vi vist ikke videre.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Bjørnstrup det er naturligvis rigtigt

    Bjørnstrup det er naturligvis rigtigt men i USA er man også begyndt at bygge baner til førerløse biler. Det skyldes formodentlig at der skal være plads til at bilerne hægter sig på hinanden og der derfor kan opstå lange vogntog.

    Iøvrigt har vor nuværende trafikminister været inde på at vi skulle ombygge nogle af vore mest trafikerede motorveje netop på en sådan måde.

    Men sålænge man ikke er gået i gang med at ændre færdselsloven kan Danmark hurtigt blive hægtet af det europæiske vejnet ligesom vi forpassede tiden med de hurtige tog.

    Vi er meget dårlige i Danmark til at se de åbninger der kommer og springe på.

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Der er en verden uden for Danmark.

    Det meste af ovenstående er andedamspludren. Hvis man f.eks. i dag skel flyve fra Stockholm til Oslo eller vice versa, så skal man først fra Stockholm til Arlanda, checke ind, sikkerhedskontrolleres mm. og stige ombord på flyet. Når man lander i Gardermoen lufthavn i Norge skal man med et højhastighedstog til Oslo. Det tager laaang tid.

    Der foreligger et kinesisk projekt til at anlægge en højhastighedsjernbane - kinesisk standard: 400 km/time - mellem de to byer. Det vil forkorte den samlede rejsetid med ca. 40%. For kineserne er det ikke finansieringen der er problemet - kun afkastet på sigt.

    I Andedamsdanmark er det største jernbaneproblem, at vi, der bor i Nordjylland, altid skal omkring Aarhus når vi skal til Djævleøen. Såfremt man kunne finde ud af at anlægge en - dyr - jernbane mellem Skanderborg og Hadsten kunne vi spare ce. 45 min. i rejsetid mellem København og Aalborg.

    Den klogeste jernbanestrækning i Kongeriget er anlagt af tyskerne i perioden 1865 - 1920 ned igennem Sønderjylland, hvor hovedlinieføringen - af militære - og senere praktiske - årsager var "immer gerade aus", dvs. med stiklinieforbindelser til Haderslev, Aabenraa og Sønderborg.

    En stiklinieforbindelse til Aarhus kunne opretholdes ved at et passende antal tog kørte inden om byen. De tog kunne nordjyderne med glæde fravælge. Dette ville medføre, at ideen om "timedrift" mellem Hovedstaden og de jyske købstæder ikke ville blive eksorbitant dyr. Hastigheden kunne holdes på ca. 250 km/timen. Det er en hastighed de velkørende X-2000 tog i Sverige - fremstillet af Bombardier i Canada ( det er ikke et fly!) klarer med lethed. Disse tog er hurtige, stille og - indtil videre opbygget med kurvehældningsteknik som de franske TGV-tog.

    Herved kunne man spare mange penge i forhold til at anskaffe lokomotiver, der skulle præstere hastigheder over 300 km/timen for at kunne klare "timedriften". Danmark er et alt for lille et land til den slags jernbanehastigheder. Jeg har erfaret at køre med TGV i Frankrig mellem byerne Tours og Paris: afstand 300 km. transporttid 58 min.30 sek. Når man betænker accelerations- og decelerationstider er det klart at max. hastigheden har været væsentligt over 300 km/time.

    I Danmark er den længste afstand mellem to stationer på den jyske hovedbane under 130 km. Enhver kan sige sig selv at hele "hastighedsfatamorganaet" dør i acceleration og deceleration. El-lokomotiver der skal præstere den slags "timedrift" skal være i besiddelse af så store el-effekter, at bygninger i umiddelbar nærhed af stationerne vil være uegnede til menneskebolig som følge af de elektriske felter der vil blive udstrålet fra lokomotiverne ved start fra en station. Denne problemstilling er tidligere belyst i et af de mange oplæg til "Togaftalen" men er ikke fremhævet nærmere over for offentligheden, da man ikke havde lyst til at komme ind på, hvor mange boliger i nærheden af stationsområder, det ville være nødvendigt at ekspropriere af sundhedsmæssige årsager!

    Jeg bor 50 meter fra en station i Nordjylland.

    Så moderne jernbaner i Danmark tak. Jeg håber - men når næppe at opleve det - at man i EU kan finde ud af at etablere højhastighedstog over hele det vesteuropæiske kontinent. Den største hindring er industrielle særinteresser: Alstom i Frankrig har de bedste tog, men tyske Siemens vil ikke samarbejde med dem. Italienerne og Spanierne har hver deres eget produkt. I en fornuftig fremtid kan man med højhastighedstog køre fra København gennem Femerntunnellen til Paris på 4 timer, til Rom på 5½ time - som til Frederikshavn i dag- og til Madrid på 7 timer. Hvad kan man forlange mere?

    Maskinstormere har der været til alle tider. Det behøver ikke at medføre at man skyder gode ideer ned før de er afprøvet. Hvor vi havde vi været henne hvis ikke stædige innovatører havde insisteret på vindkraft? Et eksempel: i år 2001 pillede Vattenfall i Sverige en 2 MW forsøgsvindmølle i Maglarp i det sydlige Skåne - lige nord for Falsterbo - ned med den begrundelse at man ikke mente at have brug for vindkraft i landet Sverige, som havde både vandkraft og atomkraft. Siden er de kommet på andre tanker. I dag er Sverige spækket med "vindkraftverk".

    Ideen om "travel as you please" med elbiler - selv- eller chaufførkørte -er god nok på kortere distancer - men fra "Gedser til Skagen"? eller noget der ligner. Den må man længere ud på landet - Sjælland? - med.

    Toget er det transportmiddel, der er bedst egnet til at kunne udføre It-arbejde i medens man bliver transporteret. Landevejstransport er håbløst og fly er halvdårlige til det formål - ikke mindst set i relation til alle ventetider og omflytninger til shuttles mv.

    Tag jer nu sammen og pust politikerne i ørerne om at vi alle har brug for gode, hurtige og billige jernbaneløsninger. Det må godt koste kassen at etablere dem, blot det bliver gjort rigtigt uden fedtspilleri.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    RUF er Rablende UForstand

    Bilen er opfundet som en langt bedre trafikteknologi ende skinnetransport.

    Så ville det da være et tilbageskridt af dimensioner, at sætte denne unikke transportteknologi på skinner - og dermed give den alle skinnetrafikkens besværligheder og infrastrukturelle problemer.

    Der opfindes en gang imellem teknologier der kan lade sig gøre, men er helt ubrugelige, og derfor bare sikke skal videre. RUF er en af dem. Bare fordi noget kan lade sig gøre, betyder det jo ikke at det duer til noget.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Den førerløse bil er svær at konkurrere mod

    Barrett du kan regne med at der kommer andre boller på suppen i Tyskland. Tyskland har hidtil har jernbanen som grundstenen i deres trafikpolitik som skulle flytte mange mennesker mellem bycentrene.

    Med de førerløse biler, der jo egentlig når de kobler sig sammen, er tog på gummihjul vil Tyskland skifte fokus. Det skyldes først og fremmest at de tyske bilfabrikker satser benhårdt på at levere førerløse biler til hele verden og vil have et stabilt hjemmemarked herfor. Hertil kommer at Tyskland ikke har selvstændige togfabrikker, den nærmeste er vist Schweiz.

  • Anmeld

    Jens Ole Mortensen

    Hvadf med cykler og bløde trafikanter

    En tænkt situation. Holder en bus ved et busstoppested, ville jeg, personligt, aldrig køre frem før bussen. Jeg venter hellere et par sek. til passagererne er om bord. Eller skal en lastbil eller bus, eller bil, forøvrigt, højredreje ved et lyskryds. Vil jeg, på cykel, altid holde bagved og vente til bilen har kørt frem.
    Hvordan vil man lære kunstig intellegens at nogle ikke gør krav på deres forkørselsret af sikkerhedsgrunde og andre tager. chancen. Vil bussen , bilen eller lastbilens kunstige intelligens vurdere , efter et stykke tid at jeg ikke vil overhale og køre frem. Og hvordan kan den være sikker på det ? Andre er ikke så forsigtige som jeg.
    I USA og de fleste lande uden for Europa cykler man ikke. På nogle landeveje i USA kan man lægge en mursten på speederen og køre ligeud.
    Hvis jeg noterede, når jeg cykler til og fra arbejde, kunne jeg sikkert lave en lang liste over eksempler , hvor kunstig intelligens aldrig kunne løse opgaven sikkerhedsforsvarligt.
    Jeg syntes, for så vidt, at føreløse biler er kan være en udemærket ide i nogle situationer, men det er bare urealistisk at de kan erstatte skinner. Det er sgu ikke særligt smart at tage en føreløs el-bil til Frankrig, Tyskland eller bare Jylland til København. Der er, som nævnt, skinner langt overlegen.
    Og igen. Jeg tror ikke på der kan køre cykler og knallerter på vejene med en trafik bestående af føreløse biler. Og når trængsel bliver nævnt i denne, efter min mening, manipulerende statistik, som slet ikke vil holde vand. Må man så lige nævne at cykler er et af de bedste midler mod trængsel.
    Fordi Google tester deres føreløse biler og siger at de er sikre og er fremtiden. Behøver det ikke at være sandt.

  • Anmeld

    Jens Ole Mortensen

    Føreløse biler

    Ja det var jo egentlig eldrevne transportmidler det drejede sig om. Og der er jeg da helt enig. Det er da torskedumt at blive ved med disse benzin og og diselbiler.
    Batterier er en udfordring til biler, som ikke kan få strøm fra et el-net, men det kan snart løses.
    Mange negligere effekten af bæredygtige energikilder , som vind og batteribiler. Men jeg er ikke i tvivl om at omlægningen til vind og solenergi har været med til at presse diktaturstater.
    De har simpelthen været nødt til at sænke priserne på olie. Ja selv IS havde olie som deres helt store indtægtskilde.
    Men førerløse biler tror jeg ikke på.

  • Anmeld

    Palle R Jensen · Civ.ing. og Opfinder

    Bilen er suveræn

    @Bertel Johansen
    Jeg er enig i at bilen er toget langt overlegen og vore byer er bygget op omkring bilen.
    Der er bare den hage ved sagen at bilen er urealistisk som et globalt transportmiddel.
    Der er i øjeblikket under 1 mia. biler globalt.
    Ifølge IMF vil det vokse til over 3 mia i 2050
    Kloden kan ikke holde til 3 mia selvkørende elbiler globalt uden at klimaet kollapser.
    Elbiler er tungere end benzinbiler og bruger derfor mere energi.
    Der er brug for det modsatte.
    RUF erstatter i første omgang kollektiv trafik ved hjælp af maxi-ruf bussen, som også kan bruge skinnen.
    Dernæst vil RUF elbiler kunne køre selvkørende og elektrisk med langt større effektivitet end dagens elbiler.
    Det haster med at finde potente løsninger.
    RUF er den mest effektive af dem (bortset fra cyklen hvor den kan bruges).

  • Anmeld

    Kristian Olesen

    Lallende teknologioptimisme

    Jeg er ked af det, men indlægget er så dårligt gennemtænkt, at det kun kalder på et skævt smil.
    Elbiler er en rigtig fornuftig løsning i de store byer, men erstatte fjerntrafikken med tog og bus kan de ikke inden for en overskuelig fremtid. Tænk hvis hver eneste passager i IC togene mellem København og Århus skulle transporteres individuelt med elbiler på motorvejene. Hvad med godstransporten, der kommer til at fylde mere og mere på vejene i takt med vores klik på e-handelsplatformene? 11 mia. er en lille fraktion af det der kræves til en sådan omstilling. Og allerede i 2021? Hvad skal så sættes til side for at realisere den fikse idé?
    Og så er der lige de psykologiske faktorer. At have egen bil giver en frihed, der værdsættes højt af mange. Og får +40 generationerne (over halvdelen af befolkningen) ikke en lang tilpasningsperiode, skal der sættes ind med påbud og forbud som er en diktaturstat værdig.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Et skævt smil - ikke lallende

    Kristian Olesen jeg tror det er din naivitet man skal have et skævt smil til.

    Jeg går ud fra at vi er enige om at drivmidlet til at trække et pasagersæde 100 km er ligegyldigt. Din kommentar om at kendte tog skulle være bedre end kendte/ukendte biler anser jeg for meningsløs.

    Til din oplysning kan jeg fortælle at tanken med førerløse biler er at de fragter passagerer om dagen og fragt om natten. Herved reduceres behovet for veje der da kan gives tilbage til dyrkning af skov.

    Den psykologiske faktor overvinder de fleste med tiden ellers har de et problem de på anden vis bør få gjort noget ved.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Re: Palle R. Jensen

    Jeg tror ikke at vi er i stand til at spå om fremtiden, heller ikke på transportområdet. Så lad os tage afsæt i det vi kender og véd nu.

    Og det er bl.a. at den elektriske bil, den rene batteribil eller brint-eller sprit-bilen som ren VE-energibil er på vej, men også at de har et stort energispild. Men dette energispild er vel ikke særligt interessant, hvis energien er ren VE-energi ?

    I øvrigt: Det første brintdrevne el-skib er sat i drift, og tog ligeledes, så mon ikke det er den vej det går ?'

    I øvrigt: Der er nok en grund til, at der til dato ikke på kloden er opstået en eneste social velfærdsstat, uden at individuel motortransport er den helt afgørende transportform, suppleret med kollektiv trafik i mindre målestok, idet ca. 20% af befolkningen jo af naturlige årsager ikke selv kan styre motorkøretøj.

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Det handler om mellemdistancetransport

    Uanset hvilket "motorvejstransportmiddel" der er tale om, kan transportvejen pr. time vanskeligt komme over 13O km i gennemsnit. Højhastighedstoget er 3 gange hurtigere. Det rykker noget med 400 km/t. Det er det der er essensen ved SNCF´s succes i Frankrig med TGV-tog. Afstanden mellem 2 stop skal være lig med eller i nærheden af togets gennemsnitlige timehastighed. - i den kinesiske model op 400 km.

    Kineserne har umålelige økonomiske ressourcer og politisk vilje til at udbygge effektive moderne infrastrukturer - se blot på deres containerterminaler, hvor de bygger 10 styks på en tredjedel af den tid som alle andre har været om det samme.

    Dette er direkte i modsætning til de "åh så dygtige amerikanere" der lever i et land, hvor motorvejsbroerne over Misisippi - St. Louis - skvatter ned, vandforsyningen i Californien er gået over til engangsflasker osv. osv., for ikke at tale om affaldshåndtering, der nærmest er ikke eksisterende.

    I Danmark har vi hverken økonomi eller politisk vilje til at løse den transportmæssige infrastruktur. I Sverige er det et kinesisk selskab, der med succes driver metroen i Stockholm, ligesom det samme selskab med succes har etableret en konkurrerende hurtigtogsforbindelse til SJ mellem Göteborg og Stockholm.

    I Danmark har vi oplevet, at Arriva - der ejes af Deutsche Bahn - efter nogen fodslæb fra danske myndigheder - med succes har etableret velfungerende regionaltog i det vestlige Jylland. Det overordnede problem for de øvrige jernbanelinier i DK er derfor uprofessionelt - læs statsligt - entreprenørskab i form af Banedanmark og DSB.

    Som eksempel på sidstnævnte kan jeg oplyse, at på den banelinie mellem Frederikshavn og Aalborg, hvor jeg bor, er driften af regionaltog overgået fra DSB til Nordjyske Jernbaner (NJ) pr. august 2017. Det betyder at de udmærkede IC3 tog - og DSB´s øvrige gamle skrammel - er blevet skiftet ud med kvikke små dieseletter, der tidligere kun kørte på Skagensbanen og linien mellem Hjørring og Hirtshals. Nu har NJ overtaget den regionale drift helt til Hobro.
    Men der er en slange i paradiset: "Dieseletterne" har ingen trin mellem perronen og vognens gulvniveau. Det bevirker, at på den station, som jeg bor 50 m fra, er afstanden mellem den oftest benyttede perron og vogngulvet 42 cm! De bygningskyndige vil vide, at et normalt trappetrin iht. Bygningsreglementet er 18 - 22 cm. Det betyder, at en passager, der skal op i "Dieseletten" skal skræve over 2 trappetrin. Det kan min bedre halvdel på 73, der er 162 cm høj - frisk men hæmmet af leddegigt - ikke klare -slet ikke med en kuffert, så det må blive bilen i stedet for!

    Teknisk set har højhastighedstog en strålende fremtid for sig - også i Danmark. Det handler blot om at den danske stat kan tage sig samm til et fornuftigt "partnering" arrangement med en ekstern entreprenør med gode finansieringsmuligheder.

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Om elbiler - og hvad de ikke er så gode til

    I skrivende stund sidder jeg i mit fritidshus i det nordlige Bohuslän - just hjemkommet fra 3 dages skitur i Nordmarka uden for Oslo. I Oslo er der elbiler så det klodser. Der er bare 2 problemer om vinteren: Der er for få lade- stationer hvis man ikke kører hjem til sig selv. Jeg holdt en pause på en "tankstation" og iagttog hvor langsomme laderne var til at lade batterier op på 3 biler: en Tesla og 2 stk. Nissan Leaf i -5 o C. Det så ikke godt ud og ejerne var tydeligt irriterede. Og på motorgaderingvejene oplever man jævnligt elbiler der lister afsted med 40 km/t tydeligvis fordi batterikapaciteten er på nulpunktet. De øvrige trafikanter er ikke glade for disse elbilførere.

    Jeg tror på elbiler den dag man finder ud af at give dem en strømførende skinne og en nulleder i asfalten.
    Hvordan cyklisterne og de gående skal klare det har jeg ikke overblik over pt.

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Tro eller ikke

    A. B. Når du lige stopper op et øjeblik , med dine konstateringer ang el batteri drift i og af biler, som du nærmest påstår ik kan foregå med batteri kraft.
    Og ser hvilke el værktøjer vi nu har til rådighed, med både slag bore maskiner etc. Som kun er batteri drevne.
    Vi skal ikke mange år tilbage hvor alle slæbte km af el kabel osv.
    Så at vi mennesker ik kan løse så lille en hindring, der er trods alt sendt mennesker frem og tilbage fra månen endda flere gange.
    Der er det foreløbigt stoppet med og grundet i økonomi, som er den absolutte største bagstræberiske efterslæb,, men også den mest demokratiske hurdle, hvis ikke udviklingen skal stoppes helt,,, der har vi netop "iveren".
    For muligheden for at købe sig til den falske frihed, som er så eftertragtet, men de fleste har meget store vanskeligheder med at styre, da grundet manglende økonomi hos vi andre, udvikler hele systemer for at fratage både mængden, men også dermed skaber den mere end følte, tænkte frihed for relt at kunne deltage i fællesskabet og fællesskabet. På og med fælles accepten osv
    Uden at kunne nyde friheden helt og især sikkert, da mange former af hindringer, kun med formålet at få dele i de økonomiske samme midler osv.
    Og især når fordelingen endda skabes bevidst , med en fordeling som, bla med de 6-8 individer som ejer samme økonomi, som Ca halvdelen af menneskeheden på kloden,, altså Ca 3,5 milliarder MENNESKER har sammenlagt.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    Elbiler/tog.

    Nu vi taler om elbiler, hvordan forestiller man sig at vindenergi alene skulle klare alle disse køretøjer?. De skal jo lades op samtidig med at vores strøm behov er stærkt stigende, nej vel. Vi kan ikke komme udenom kernekraft, hvis vi vil være sikre på den fremtidige strømforsyning. Hvad tog angår tror jeg fortsat at det vil være den billigste og mest effektive transportform på langdistancer. Dog tror jeg ikke på højhastigheds tog, i det afstandene her i landet ikke er store nok. Førerløse biler, jeg tror ikke på at, hvis sådan en krydser min vej, jeg cykler, vil være i stand til at registrere min tilstedeværelse. Jeg huer ikke tanken.

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Baglæns tænkning

    Atom kraft er og skal forblive et overstået kapitel for Danmarks vedkommende. Og også for EU, som det også ER OG BLIVER effektueret NÆRMEST OVERALT OG Ikke bare i EU.
    At du så igen bevidst afskriver samarbejds fordelene via Sam kørsels mulighederne i hele EU.
    Jae igen et forsøg på atter, at vi i dk endnu engang selv skal opfinde, de dybe OG ENORMT DYRE SOM DESVÆRRE ER, med tog,militært udstyr og i det helt taget med de nuværende offentlige transporter osv selv,HAR FORSØGT OS MED I DANMARK, og , som vi endnu ikke er hverken fri af også gældende for vindkraft industriens, særdeles stærke politiske skabte hindringer, hvor vi endnu ikke kommet,,, fri af økonomisk.
    HVAD med at samarbejde både ang længder, togbaner og tog, samt at vi bliver frigjort fra og af en modernisering styrelse der KUN handler for en ideologi
    MEN en DER for os alle skal have et SIGTE SAMT FORMÅL VIA en STYRELSE, der ENSIDIGT arbejder for dk, HELT uden ideologi andet end at vi som borgere skal have OG OPNÅ så gode muligheder i og at vort fælles fællesskab,
    BÅDE sørger for gode, hurtige og ikke mindst sikre, samt så lidt forurenings belastende som muligt,FÆLLES BILLIGE transport muligheder,.
    Og med både terrorismen, forurening og plads fysisk, som alle kun forbliver fortsat yderligere og kun stærkt skærpet og kræver enorme kræfter for at begrænse, i så stor udstrækning som vi KUN IGEN fælles kan gøre det,.
    Som vi allerede har fået tragiske følger af, SOM
    ☀foretaget af individer,DIREKTE mod vore fællesskaber.
    Og alle muligheder er 🏇 stærkest samlet, da vi individuelt ikke kan.
    Samt med at følgerne af de såkaldte side effekt skader som forureninger, ulykker osv kun vil også tiltage både stærkt skadende og i antal.
    Hvor jernbane transporter lettere kan beskyttes end alle veje osv 🍘 kan men også kun via fælles etableringen af beskyttelsen over hele EU.
    Hvor vi samtidigt næsten kan opretholde de fælles sikkerheder, for alle.
    Og at DU bare nævner atom energien som en mulighed, er beviset på hver megen både modstand og manglende reel viden, der stadig forsøges misbrugt for egoismen uden andre mål 🥅 overhovedet er i effekt.

  • Anmeld

    Kim bjørnstrup · Adm direktør , forfatter

    Må jeg foreslå?

    I stedet for at bruge tid på kommentarer, der i høj grad vidner om at forfatterne basere sig på gammel bekendt viden, ville jeg foreslå, at alle brugte 30 minutter på Tony Sebas foredrag på youtube “disruption” for at erhverve ny viden, eller læste The Economist. Jeg opsummerer gerne at:
    Ingen taler om at koble bilerne sammen eller at sætte dem på skinner.
    Det forudses at bilparken reduceres væsentlig på grund af delebiler, der tilkaldes og ikke ejes af brugerne
    At elpaneler og vindenergi er tilstrækkelig pga den øgede effektivitet.
    At forureningen reduceres massivt, da 40% af al olie bruges i biler.
    At bilerne kan se fodgængere og cyklister og reager langt hurtigere end mennesker.
    Hvis man ikke prøver at skaffe sig ny viden, så er man ikke relevant.

  • Anmeld

    Krister Meyersahm

    Fagre nye fremtid men har vi tænkt alle konsekvenser?

    Algoritmer, robotter, førerløse tog, biler og fly, mennesketomme produktionshaller og kontorer, robocop betjente, kirurgfrie operationsstuer og hvad der end måtte komme af "smarte" ting i disse hæsblæsende år, så er meningen med det hele vel, at spare på tunge omkostningerne som eksempelvis løn til kødelige mennesker?

    Spørgsmålet er nu, om den arbejdskraft man gør sig af med kan bruges andre steder i ( nyopfundne ) arbejdslivet eller om den havner på offentlig forsørgelse? Et andet spørgsmål er om al denne "disruption" fører til så stort bortfald af købekraft, at vi alle ender på fattiggården. For er der vældig få lønmodtagere er der også få der kan købe de af disruptionen frembragte lyksagligheder.

    Måske skal vi tænke lidt mere over konsekvenserne inden vi helt forlader kendte strukturer.

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Konsekvenser og forbrug.

    Godt nok er de absolut herskende egoister om en hals.
    Men når de evt har afskåret så mange fra en forbrugs økonomi og det er tættere på end vi vil erkende.
    Så vil der hvis ikke "de såkaldte klogeste??"selv indser realiterne af de besparelser med skattelettelserne til og for de få på de manges betalinger, og derved selv bremser både forbruget og den hellige vækst.
    Må håbet være at sålænge vi udøver et demokratisk samfund, så kan flertallet reagere via stemmesedlen.
    Og det er derfra al rigdom startes.
    Og så ang,,,, biltog bestående af sammenkoblingen, er det en meget gammel idé 💡.
    Det der bla mangler for at etablere og iværksætte disse transport former er først fremmest profit målet er ikke synligt, og det andet er igen plads behovet, hvor disse biltog, skal kunne være og hvilken form af trafik veje.
    Det udover de fysiske som også omfatter hvor megen ændring de nuværende transport veje, ville kræve af nyanlagte og omforandringer af de nuv trafik anlæg, og hvordan der kan tjenes profitter på disse, for enkelt individer og virksomheder, eller om disse krævende investeringer skal betales direkte eller indirekte, som så vil kræve betaling ad enkelt individer og som alt af denne konstruktion, så bliver det igen for de få der har overskuddet til disse udgifter.

    Og her det atter at i virkeligheden er det kun med former af masse transport af både mennesker og materiel, der kan løse de fremtidige mere behovs mæssige krav på alle områder.
    Så desværre må vi individer uanset rigdom eller ikke afgive vore individuelle transport former og biler.
    Om ikke af andre, så af og via de rent fysiske plads begrænsninger, som mængderne vil kræve ubegrænset alene i kraft af antallet

  • Anmeld

    Lars Ersgaard · Teknikumingeniør

    Jernbanerne er før blevet "fredet"

    Samme "disruption" oplevede vi da også i 1920-erne.

    Her var bilteknikken blevet så udviklet, at private rutebiler og fragtbiler nu begyndte at påføre de typisk offentligt ejede jernbaner konkurrence.

    For at "frede" sine investeringer i jernbaner fra århundredet før, vedtog politikerne derfor i 1927 en ny lov om rutebil- og fragtmandskørsel, hvor vognmændene nu skulle søge om tilladelse, for at kunne drive deres ruter.

    Derved fik man ikke blot forhindret vognmændene i at påføre jernbanerne konkurrence, men også at jernbaneselskaberne siden kunne stjæle de private vognmænds ruter. Jernbaneselskaberne søgte nemlig i stor stil de private vognmænds tilladelser når de udløb, og som regel lykkedes det dem også at få dem. Alene via truslen herom, lykkedes det DSB at opkøbe private vognmænds forretninger i sådant omfang, at man blev Danmarks største rutebilselskab.

    Selv om de planlagte elektrificeringer af banelinjer og indkøb af elektriske togsæt virker arkæologiske i forhold til små selvstyrende el-biler, så er det næppe værre, end at det kan klares med en lovgivningsmæssig "fredning" som dengang i 1927!

  • Anmeld

    Sten Andersen

    "Viden" om fremtiden.

    Kim Bjørnstrup skrev: >>Hvis man ikke prøver at skaffe sig ny viden, så er man ikke relevant<<

    - Nej, men så kunne du jo selv gå foran med et godt eksempel, og gøre dig selv relevant ved at tilegne dig noget basal viden om tog og jernbanedrift, særligt når nu du tilsyneladende har så stærke holdninger om netop det emne.
    Nu den der med skinnekørende Tesla'er eller lign. på jernbanen, der måske endda kunne øge hastigheden, da de ville være små og lette... Det er jo lige omvendt - desto lettere og mindre et tog er, desto sværere er det at få det til at ligge roligt og stabilt i sporet ved høje hastigheder.
    Jeg tør slet ikke tænke på hvordan det ville være at lade en lille, let og minibus-agtig Tesla tonse afsted med 180 km/t på skinner... Eller på vejen, for den sags skyld.

    Og man fremtidssikrer ikke infrastrukturen ved at lade sig forføre af diverse spekulationer om hvad fremtiden bringer.
    Det har jo netop intet med viden at gøre, den slags er i bedste fald kvalificerede bud på fremtiden, i værste fald rent gætværk.

    Vi kan f.eks. smide alt hvad vi har i hænderne nu og lave totalt om på jernbanen for at indrette den efter et fremtidsscenarie, der forudser 100% selvkørende delebiler, 90% mindre biltrafik m.v. inden der gået 10 år... For så måske at ende med biler der alligevel ikke rigtigt kan køre selv, eller ikke kører som delebiler, stigende biltrafik og totalt trafikkaos, fordi nogle fantaster engang ødelagde jernbanen i forventningen om, at nogle futurister ville få ret i deres antagelser.
    Og så kan den til den tid siddende transportminister jo passende undskylde sig med, at "virkeligheden" er skyld i det trafikale kaos...

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Svaret eller manglen

    Bemærkningen af Kim Bjørnstrup er faktisk livsvigtig for så at sige, al virkelighed og udviklingen af den.
    Og rammer som den og dét absolut mest præcise facts og menneskelig konstatering af de nuværende tilstandes mangler og dermed hele deres opståen langt udover transporten.
    Som du Steen Andersen selv beviser til fulde med, at du intet udover personlig kritik af Kim Bjørnstrup, uden andet indhold, desværre meget typisk af os alle.
    Som bla K. B forsøger at skærpe alles opmærksomhed om.
    Prøv at udefra din egen erfaring S. A. at forbedre evt udviklingen eller afviklingen af de muligheder og eks vis, at det ikke kun er via at profitere på og af et virkeligheds problem, som vi alle mærker i en eller anden form, uanset om vi er aktive brugere eller ikke.
    Så vil transporten altid indvirke og påvirke vor adfærd.
    Og jo flere der prøver at deltage, jo bedre bliver mulighederne for os alle, uanset de nu herskende egoistiske, uden omtanker og brug af vort samlede erfarings grundlag, kun for De personlige og profit jagten, som flere har erfaringen med sker i virkeligheden Og skaber endnu mere sikkert manglen.

  • Anmeld

    Lars Erik Hareskov

    LITIUM

    Det er positivt når nogen tænker længere end til næste valg. Kim Bjørnstrup tør komme med et bud på udviklingen om 25 år. Scenariet er ikke urealistisk, men der er en lille hage. Forekomsten af Litium, som bruges til batterier er begrænset. Så enten må man finde alternativer eller i stedet bruge brint som energibærer i motorer. Om 25 år når havvindmøllerne er udtjente vil man næppe sætte nye møller op, med mindre de kan producere selv om vinden ikke blæser. Fremtidens elforsyning bliver 4. og 5. generation kernekraft, som ikke nedsmelte og hvor brændslet ikke kan bruges til bomber. Teknologien findes i dag og er afprøvet.

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Forureningen skal løses alt andet er??

    At et "forbrugstof" evt slipper op ved brugen, er ikke ukendt, men at atom skulle erstatte, er vi heldigvis et meget stort flertal direkte af REN OG ERFARING, skræk fuldstændigt imod.
    Og hvis du lige efter tænker, det du skriver 😊så vil din egen fornuft overvinde dit behov, for endnu engang at bruge stoffer til energi, der samtidigt nedbryder vore muligheder for at leve, også blive forstået af dig som umulige.
    For menneskeheden at benytte sig af den slags med resultatet at vi udsletter vore muligheder i denne og for al fremtid og kun efterlader, destrouktions kampen til fremtidige generationer I DERES FORGÆVES desperate forsøg på at bevare livs muligheden for mennesker og alt levende for og i al fremtiden.
    Samtidigt som dette er de faktuelle vidner nu.
    Ang al atom brugs effekterne,
    UANSET Hvor billig osv der påstås at atom kraften skulle have været, men absolut ik er, grundet i efterladen af et umuligt affalds problem, som endnu absolut ikke er løst på nogen brugelig måde,,, se hvad der benyttes bla i vort nabolande og hvilke muligheder vi selv har med det affald fra Risø.
    Samt al negativitet det har frembragt, både i nutid og for fremtiden,,, udover vor erfaring med at dette stof, brændsel, ikke skal benyttes overhovedet noget sted på kloden af menneskeheden.

  • Anmeld

    Niels Christiansen · Civ. Ingeniør

    Meningsdannere, som berører vores alles fremtid, burde sætte sig ordentlig ind i tingene

    Der kommer for tiden mange Tech-fanatiske ny-religioner fra Amerika, og de har ikke noget som helst at gøre med at tænke ud af boksen. De futuristiske ideer, drømme og visioner bygger oftest på snævre egeninteresser og afgrænsede forudsætninger (heuristisk bias). Hele diskussionen om selvkørende biler er navnligt drevet af, at selvskaber regner med at kunne opnå en god gevinst på kort sigt. Bl.a. fordi der er tale om en hyped investeringsboble, samt et trend-emne, som det er let at skabe en populismebølge omkring. Saglige og troværdige eksperter og forskere inden for transport og biler har en lang række af kritiske argumenter og forbehold over for udbredelsen af selvkørende biler. Du kunne jo selv prøve at søge disse artikle på nettet. Evt. starte med at kigge på denne liste:
    Cons: Self-Driving Cars
    1. Just having the ability to operate a self-driving car would require an education on the driver's part, according to Teletrac. While the computer takes over once the vehicle is operational, the driver would still be required to maintain some knowledge about how to operate it safely.
    2. The cost of implementing the new technology could be way out of reach for most Americans. Currently, the engineering, power and computer requirements, software, and sensors add up to more than $100,000.
    3. The most savings in terms of cost, time, and lives is going to come from when more people "opt in" to the service. If self-driving cars are not adopted widely, accidents can and will still happen.
    4. The very security behind self-driving cars would be a major obstacle, especially because the technology would be of very high interest to hackers, as pointed out by the Guardian.
    5. In order for a computer to operate a vehicle, a lot of information would have to be stored on the software. Some individuals are concerned about the opportunity for a computer built into the self-driving car to collect personal data.
    6. Even though there are concerns about the adequate nature of public transportation, self-driving cars would eliminate many jobs in the transportation sector, especially when it comes to freight transportation and taxi drivers. This could have a negative impact on the unemployment rate and the economy.
    7. A self-driving car doesn't completely eliminate the likelihood of a car accident. In fact, there's no legal precedent for how a case would be handled. The difficult question of who holds responsibility in a car accident- the driver? The car manufacturer? The software developer? Could be tricky to answer.
    8. The cars are not able to operate at a high level of safety in all weather conditions. In fact, heavy rain can do serious damage to the laser sensor mounted on the car's roof, calling into question what role the driver might have to play in the event the technology fails.
    9. If other technology fails, such as traffic signals that the cars rely on, there's no accounting for human traffic signals. In the event of an accident, for example, where a police officer is directing traffic, the cars cannot interpret human signals.
    10. The reliance on technology could mean that over time, drivers are no longer equipped with the skills to operate cars. In the event of a technology glitch or recall, drivers might be helpless to get around, having been "out of practice" in the driving world for some time.
    11. Full development of self-driving cars still raises a lot of questions and concerns on behalf of drivers, so it's unclear how full adoption of the technology might be.
    12. Many individuals are nervous about handing over all the power to a computer, which could malfunction and put the driver in a more dangerous situation than if the driver were manning the vehicle himself or herself.
    13. It's unclear how self-driving cars would maneuver through hazards like roadblocks or unique local driving laws. A good example is the difference between states regarding turning right on red. The computers could have difficulty identifying the different local and state rules with regard to the road.
    14. The success of self-driving cars currently relies on accurate mapping systems through GPS. As anyone who has been advised to turn down a one-way street or been told by their GPS they were driving on a non-existent street can attest, GPS devices are not always accurate. There are security concerns about self-driving cars, too. Director of research for infotainment and advanced driver assistance systems at the research group known as IHS Automotive, Egil Juliussen, says that "Electronics systems in cars currently have no or very limited security measures."
    15. The NHTSA remains skeptical of the technology behind self-driving cars, even calling for a ban on them at one point until further testing could be completed.
    16. Since Google is currently at the helm of development for the cars, other auto manufacturers might sell fewer cars in the event that Google's version takes off.
    17. The gasoline industry is likely to suffer because, taking the note of "new and improved" it's likely that the self-driving cars would be electric.
    18. Personal injury lawyers may see a reduction in their earnings if self-driving cars truly are safer and reduce the number of accidents on the road.
    19. Driver's ed courses would lose money and go out of business because there would be less of a need to educate people how to drive.
    20. People who enjoy driving are unlikely to buy into the technology that means they no longer need to focus behind the wheel, so they are likely to keep their own vehicles rather than trading in for a self-driving vehicle.

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Tal og skriv dog dansk i Danmark

    Endnu er vi aller aller flest der både taler og skriver på dansk.

    Så undskyld mig at i al beskedenhed ,gør det venligst Niels Christiansen · Civ. Ingeniør.

    Der kunne være en mistanke ang óm,, du kunne oversætte, og så benytte den mistanke tll endnu mere adskillese ,,,i vort lille smørhul,,,det ses desværre nærmest dagligt,, og vi har set det i Danmark før ang brugen fremmedsprog,

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    Dansk.

    Jeg har flere gange efterlyst indlæg, forfattet på dansk, men det er åbenbart svært at få visse kommentatorer til at forstå.
    OK, det ser vældig smart ud, når alt er på engelsk, men det får også, bl.a mig, til at miste meget stof p.gr. manglende engelsk kundskaber.
    Skriv dog for pokker på dansk. På forhånd tak.

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Smart Eller bevidste manipuleringer

    Der må være en via forblændelse fra de der vil være eller agere som bedrevidende som du korrekt beskriver og desværre giver udtryk for, også evt er nærmest gængs af danskerne.
    Som. det vi lærte i Folke skolen, ang danskeres Fransk sprog brug var det i sin tid. 😲☹️

  • Anmeld

    Bjørn Rosengren · Konsulent

    Transport.

    4 % udnyttelse af bilerne.Ikke meget.40 % ikke nær nok.Hvis folk kunne udholde hinanden lidt mere,ikke være så egocentriske,brugte lidt mere hjernekapacitet på logistik,økonomi og samfundsetik.Så måske kunne de se nogen fordele,der ligger lige for.Men igen fordi mennesker er mennesker og mennesker er noget lort,så kan åbenbart hverken flere penge,renere luft eller andre måske gode ideer få grobund.Vi knepper livet ud af vores planet.Så måske er det virkelig en befolkningsreduktion der skal til.

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Forskellen på civilisation og kaos

    Krigene har hidtil reduceret menneske antallet.

    Men fordi det globale samfund ikke får noget eller nogen gevinst, der kan øge proffiten generelt og for egoerne,

    Så er det demokratiske samarbejdet den eneste kendte magt og civiliserede udgave, som kun KAN styrkes, hvor demokratiet er gældende.

    Og derfor kan bla UK og USA, ikke bare I DEMOKRATISK SAMARBEJDE fortsætte,

    HER er det så egoerne, og "drømmene" om den stærke LEDER,,, , som bla Ruslands befolkning er blevet manipuleret og indbildt,,,, med forholdsvis stor ACCEPT.

    Derfor ser de lokale egoer i UK, nu også chancen.

    Og med Trumps triumf, er den amerikanske befolkning på samme kurs, med deres SAMFUND.

    MEN som sløret ind i blålys med både "troens magt anvendelsers hjælp "

    Helt uanset demokratiets som eneste virkelige beskyttelse,,, mod netop " den/disse såkaldte stærke leders manipuleringer" og dermed kan de udøve statens/herskerenes frit med alle , ønsker om magt overgreb, mod de individuelle menneskers og borgeres sikkerhed.

    Som netop kan gå helt udenom demokratiets grundlag og fortsatte bestående,, , som civiliserede demokratiske samfund med både ligeværd og ligeret, for det individuelle menneske, der tør at fastholde sin både,, frie ytrings og frihed generelt,,,, til at skabe sig et anstændigt livs forløb, under ansvar.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    Tog.

    Jeg mener stadig at toget er den hurtigste forbindelse mellem landsdelene, men jeg tror ikke på højhastigheds tog, i det afstandene er for små.
    Jeg mener der imod at man skal satse på forbedrede signal systemer, og elektrificering som vil være med til at stabilisere toggangen.
    Glem alt om en times kørsel, Odense-København, Odense-Aarhus. Sats hellere på lokaltrafik, dels med bus og tog.

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Hurtigste og bedste

    Helt enig ang hurtigste inkl højhastigheden for person transport mellem landsdelene,,,og med det endnu meget og større pres på vejene,,,som sker med og via pubulistisk politisk arbejde ,,,, via skattelettelser for antallet af bilerne, men for mindretallet af borgerne og hvor pladsen ikke bliver udvidet, og derforkun vil ske ,,via yderligere betalingermed betalingsveje for de få der kan og heller ikke og netop derfor ikke hverken skal eller skal udvides yderligere.
    Da jerbanen er det rigtige alternativ,,,at benytte i vort demokrati ,,,,som endnu er nogenlunde civiliseret
    Samt at sikkerheden via jernbane, er så meget større, med mindre samfund udgifter som et meget stort +,,,at så du med højhastigheden tager helt fejl, men dog forstår at , muligheden for at kunne benytte jernbanen skal gøres meget bedre, også for alle og alt, nord for limfjorden ,,sørme også tilhøre og er en del af hele Danmark.,,, forstås og benægtes bevidst af alle 179 på borgen.,,, og endda selv ikke forstås ,,,af de der er stemt ind via stemmerne fra nordjylland,,,,, jae det vidner om hvilken arrogance,,,, der reelt hersker på borgen,,, direkte mod befolkningen generelt,, dog pænt skrevet.,,,,, endnu

  • Anmeld

    Jens Ole Mortensen

    Førerløse biler langt ude i fremtiden

    https://www.dr.dk/nyheder/indland/politiet-om-uber-doedsulykke-foererloes-bil-saenkede-ikke-farten-inden-paakoersel
    Det hjælper ikke noget at førerløse biler har en hurtig reaktionstid, hvis de træffer forkerte valg i uforudselige situationer. Uberbilen som kørte en kvinde ned forsøgte end ikke at bremse. Den mejede bare en fodgænger ned med 60 i timen, da hun vel havde krydset gaden uden for et fodgængerfelt.
    Desuden siger trafikdirektoratet at de vil kræve en fuldstændig omlægning af vores vej og trafiksystem og et det ikke vil være realistisk med førerløse biler på vejene før om 30 år.
    Og at de helt skulle erstatte biler med fører ligger endnu længere ude i fremtiden.
    Fremtiden er kollektiv trafik uden fossile brændstoffer på skinner og på hjul. Med de udfordringer vi står over for i fremtiden er benzin og diselbiler no go.
    Det med førerløse biler er en fladpandet løsning opfundet af ultra liberale som vil have skovlen under den offentlige trafik . Og mere ser det som et ideologisk project.

  • Anmeld

    Kim Bjørnstrup · Adm. Direktør og forfatter

    Læs politiets bemærkning

    Det syntes ikke at gøre indtryk på Hr. Mortensen, at der i selv samme link er et citat fra den lokale politimester, der siger “Ulykken havde været svær at undgå uanset hvordan bilen havde været kørt.”

  • Anmeld

    Jens Ole Mortensen

    Det ved vi ikke .

    Andre har udtalt at et menneske muligvis ville kunne undgå sådan en ulykke.
    http://nyheder.tv2.dk/udland/2018-03-22-politiet-frigiver-video-der-viser-selvkoerende-bil-paakoere-kvinde-uden-at-bremse
    Men vi ved at enten har bilens lasersystem som skulle detektere fodgængeren, har været ude af drift, eller den kunstige intelligens har truffet et forkert valg , og ,end ikke forsøgte at bremse.
    Jeg har læst en konklusion, fra et udvalg, nedsat af trafikstyrelsen og de siger at førerløse biler har lange udsigter og at det kræver, at hele vejnettet og trafik systemet skal bygges om. Jeg ved ikke hvad de bygger det på, men jeg ved som cyklist at jeg, og bilister, hele tiden står overfor valg, som kunstig intelligens ikke kan overskue. Og så er man i stedet nødt til at tilpasse hele den øvrige trafik og vejnettet til førerløse biler. Og jeg har svært ved at se ideen med førerløse biler . Der bliver hastigt flere og flere biler på vejene og flere mennesker på jorden. Lukker vi togtrafikken ned vil det blive meget værre. Den bedste løsning på fremtidens udfordringer må vel være en markant udbygget offentlig trafik, og privat for den sags skyld. Den ville ikke kunne dække alt, men så kunne man måske supplere med få førerløse biler på strækninger som det offentlige eller privatselskaber ikke kan dække. Når og hvis førerløse biler bliver sikre.

  • Anmeld

    Kim Bjørnstrup · Adm. Direktør og forfattet

    Nu er det blevet et spørgsmål om tro

    Det sværest at spå om er fremtiden.

  • Anmeld

    Kim Bjørnstrup · ADM. Direktør og forfattet

    49 andre firmaer fortsætter test i Californien

    49 firmaer fortsætter tests med førerløse biler.

  • Anmeld

    Jens Ole

    Vejdirektoratet

    Ja og vejdirektoratet tror ikke at de får lov at køre før end om 30 år her i Danmark.
    Kim Bjørnstrup. Dit kronik er da også kun baseret på tro. Og selvfølgelig skal der da stadig testes førerløs transport. Der er teorier om at forbinde kunstig intelligens med digitale clouds, som kunne fodre den med ubegrænset viden som med tiden bliver opsamlet fra vores digitale spor. Men der ville nok være nogle etiske og demokratiske problemer, men ud fra det jeg som lægmand har læst om kunstig intelligens , er det ikke mit indtryk at det er i nærheden af den menneskelige hjerne, når der skal træffes beslutninger.

  • Anmeld

    Kim Bjørnstrup · Adm direktør og forfatter

    49 firmaer tester i 30 år?

    Lad os tales ved om et års tid. Uanset hvad dette lille land tror eller ikke tror, så går udviklingen videre eksponentielt ude i den store verden.

  • Anmeld

    Erik

    Tvivl eller

    Nu er det så et amerikansk firma, der har stoppet deres egne forsøg, ellers var det gjort fra myndighederne
    Nu Da det første offer, med døden har betalt første afdrag, og Kim,,, uanset vor ellers stærke tro på at bil industrien, ganske vist tvunget inden det både var planlagt, og eller offentligt bliver til endnu større skade for de individuelle transporter af individer, og hvis udviklingen var sket uden dette første drab, , så vil de fysiske krav om plads, gøre det, hvis og når ikke andre gør det,, men hvor og hvornår det vil ske thjaee, afhænger hvor megen kapital og, dog ikke opfyldes af det relle, og behovet for menneskelig mobilitet.
    Så udviklingen og afviklingen bliver spændende i den enes kamp for at forblive, og det andet ud fra og af de rent fysiske geografiske og menneskelige behov, og hvor kapitalen giver størst afkast,.
    Om det så sker med den ENE,, eller den fælles transport, thjaee hvem ved hvad og hvordan??

  • Anmeld

    Palle R Jensen · Civ.ing. og Opfinder

    Min konklusion på debatten

    Jeg mener at traditionel togdrift vil overleve til tungt gods mellem steder, som ligger tæt på jernbanen, samt til masse transport mellem store bycentre.
    Tog incl. såkaldte letbaner kan ikke erstatte bilen og cyklen.
    Folk vil have dør til dør nårsomhelst. Det kan almindelige togsystemer ikke levere.
    Så snart det første sted i verden tager sig sammen og realiserer DualMode transport (RUF er det mest gennemtænkte DM system i verden), så vil det overtage en meget stor del af trafikken.
    Lige nu er der stor interesse for RUF i Los Angeles.
    Samtidig vil der komme systemer som kan hjælpe cyklismen til at brede sig, da cyklen er det suverænt bedste system når man indregner helbreds aspektet. CykelMetro er mit bud.

  • Anmeld

    Erik

    Transport former

    Nu er flyet/luftrummet i brug,, der er også enorme ukendte muligheder eks vis,,, dronerne, som vi kun har starten på og med, hvordan med størrelser mulighederne?? Ukendte

    Det er langt fra at være rigtigt brugbart endnu men behovet er også ret ukendt, og af behov udvikles luftrummets muligheder også,.

    Da de fysiske muligheder,,, hvis ellers velfærden bliver udbredt,, også i de befolknings tætteste lande og så er det som nu,, allerede er ved at udvikle sig til et ukontrolleret brug med al det plads krævende som tog, bil og skibe, lufthavne med fly, som alle "stjæler den begrænsede land mængde der endnu er" fri land "på kloden.

    Bare et tale sæt, eks vis,, hvad med Indien, sydøst Asien, Kina og Afrika og syd amerika osv, befolknings antallet eksplodere stærkere og stærkere over alt, og helbredelsen vokser også samt levetiden osv.

    Og mennesker altid har overvundet indtil nu, med desværre via kun enorme forskelle, som kun fordre endnu mere uro m m.

    Og alle dårligdomme både de kendte og endnu ukendte.

  • Anmeld

    Kim Bjørnstrup · Adm. direktør og forfatter

    RUF ? De selvkørende biler kan køre fint uden skinner

    Hvorfor bygge endnu en teknisk løsning med specielle skinner, når de selvkørende biler vil klare sig fint uden. Inden RUF er bygget er den forældet.

  • Anmeld

    Palle R Jensen · Civ.ing. og Opfinder

    Selvkørende biler er en blindgyde

    Selvkørende elbiler (SDC) har større rullemodstand end benzinbiler på grund af vægten. RUF har en meget lille rullemodstand på skinnen.
    SDC har næsten samme luftmodstand da de kører med en afstand på et par m. RUF har en meget lille luftmodstand på skinnen da der køres i små tog.
    SDC har problemer med strømforsyning. RUF forsynes med strøm fra skinnen ligesom metroen. Mange RUF pendlere vil aldrig have behov for at oplade fra et ladestik.
    SDC er dyre biler, da al den nødvendige elektronik koster. RUF biler er billige når de kommer i masseproduktion. Styresystemet sidder mest i skinnen.
    SDC fastholder byernes struktur, hvor vejene forhindrer det sociale liv i at blomstre. RUF løfter den hurtige trafik væk fra overfladen så bylivet igen kan udfolde sig.
    SDC vil blive modarbejdet af vejvrede bilister og hackere. RUF har sit eget tracé og er langt bedre beskyttet.
    SDC er IT giganternes våde drøm.
    RUF er en del af løsningen på transportens klima udfordring

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Fysiske realiteter ved el elbilpark på 500.000 biler

    Et fremtidsscenarie: 500.000 elbiler i Danmark
    Bilerne kan f.eks. være

    200.000 stk. BMWi3, by- og delebil, rækkevidde 128 – 160 km.
    200.000 stk. NISSAN Leaf, billig familiebil, rækkevidde godt 200 km.
    100.000 stk. TESLA S, dyr familiebil, rækkevidde op til 400 km.

    Det forudsættes at de primært skal oplades om natten, når eloverløbet - der forhåbentligt er tilstede i det pågældende døgn – er optimalt. Der tages indledningsvis ikke hensyn til evt. samtidighedsfaktorer vedr. opladning, selv om det måske vil vise sig, at differentieret opladning bliver nødvendig – især for biler med hurtigladere.

    Batterikapaciteterne for de 3 biltyper ved 230 V tilslutning er:

    BMWi3: 22 kWh ved ladestrøm 16A; 17,6 kWh ved hurtiglader 50 kW
    NISSAN Leaf: 30 kWh ved ladestrøm 16 A
    TESLA S: 70 kWh ved 10 kW lader; 56 kWh ved hurtiglader 120 kW

    De hertil nødvendige opladningstider er:

    BMWi3. 7 timer ved ladestrøm 16 A; 30 min. ved hurtiglader 50kW
    NISSAN Leaf 9 timer ved ladestrøm 16 A
    TESLA S 10 timer ved 10 kW lader; 30 min. ved hurtiglader 120 kW

    Brutto elenergien der skal tages fra elnettet for at oplade bilerne langsomt er:

    BMWi3 2.576 mWh over 7 timer ved ladestrøm 16 A
    NISSAN Leaf 6.624 mWh over 9 timer ved ladestrøm 16 A
    TESLA S 4.500 mWh over 9 timer med 10 kW lader

    Tilsammen 13.700 mWh over 8,8 timer.

    Brutto elenergien som elnettet skal præstere til opladning ved hurtigopladere er:

    BMWi3: 1.250 mWh i løbet af 30 min. med 50kW hurtiglader
    TESLA S 3.000 mWh i løbet af 30 min. med 120 kW hurtiglader

    Ialt 4.250 mWh ved hurtigladning

    Det samlede energibehov ved både langsom og hurtig opladning er:

    17.950 mWh


    Fra den Nordeuropæiske elbørs Nordpool udtages data for elproduktion, elforbrug, udveksling af elkraft imellem de 2 elnet DK1 og DK2 og eksport/import af elektricitet ud af og ind til Danmark i 2 typiske døgn i 2017:

    I det ene døgn: d. 22.05 – 23.05.2017 blæste det lidt; dvs. der var meget lidt vindkraft.

    I det andet døgn: d. 26.10 - 27.10 2017 blæste det meget; dvs. der var megen vindkraft.

    I tidsrummet: d. 22.05.17 kl.17.00 - d. 23.05.2017 kl. 07.00 var

    Elproduktionen 17.289 mWh og Elforbruget 45.710 mWh

    Importbehovet uden elbilopladning 28.421 mWh

    Importbehovet med elbilopladnng 46.371 mWh

    I tidsrummet: d. 26.10.17 kl.17.00 - d. 27.10.2017 kl. 07.00 var

    Elproduktionen 57.188 mWh og Elforbruget 51.062 mWh

    Elproduktionsoverskud til elbilopladning 6.126 mWh

    Importbehovet med elbilopladnng 11.824 mWh

    Det samlede overskud i tidsrummet kl. 21.00 – 6.00 var 8.376 mWh

    Det samlede underskud i den øvrige tid var 2.250 mWh


    De 500.000 elbiler skal oplades uanset om det blæser eller ej og det almindelige elforbrug skal samtidigt opretholdes.

    Da det må formodes at vi i Danmark som sædvane er bliver de sidste der indfører elbiler i større stil, vil alle de lande, som vi gennem Nordpool-samarbejdet udveksler el med, i en fremtid med en stor elbilpark have et tilsvarende behov for forøget elproduktion i forhold til i dag, når det ikke blæser. Vi skal derfor ikke regne med at kunne supplere et manglende produktionsbehov ved import. Det må betyde at vi skal til at producere mere på egne kraftværker. Der ses helt bort fra et evt. behov til et helt elektrificeret jernbanenet.

    Efterfølgende skal det vises hvilke energikilder der måske kan anvendes og hvilke forbrug af mere eller mindre fossilholdige brændsler det vil betyde samtidigt som det må eftervises i hvor stort et omfang elbilerne vil udfase det nuværende behov for benzin og diesel, med skyldig hensyntagen til virkningsgrader ved merproduktion af el, brug af forbrændingsmotorer mv.

  • Anmeld

    Palle R Jensen · Civ.ing. og Opfinder

    RUF og energisystemet

    Et EU dækkende RUF system vil give nogle ekstra fordele ud over det lave energiforbrug,
    1) Den trekantede skinne er et perfekt sted at lægge vigtige kabler i stedet for at grave dem ned. Det er langt billigere og de er nemme at komme til.
    2) Meget effektive batterier (Vanadium reflux?) kan placeres ved mastefoden for hver 20 m skinne. Disse batterier egner sig ikke til at placeres i biler, men ved skinnen er perfekt.
    3) EU-RUF nettet kan også bruges til at eliminere behovet for indenrigsflyvning i EU. Man etablerer en service, der betyder at en maxi-ruf i stedet for en sædvanlig kabine med plads til 10 passagerer, forsynes med to senge, så man kan blive hentet ved sin gadedør og sove hele vejen gennem Europa. Man sparer klimaet for en masse fly-CO2 og man sparer en hotelovernatning.

    Situationen er kritisk. Klimaet er helt ude af kontrol.
    Løsningerne er nødt til at være nogle andre end dem vi kender.
    Politikerne burde derfor spørge opfinderne til råds.
    Det gjorde formanden for Folketingets trafikudvalg i 2006. Han kvitterede med en kraftig anbefaling af RUF.
    Nu er han åbenbart blevet banket på plads af motorvejs lobbyen.
    Trist.

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Og elforsyningsen Palle R. Jensen?

    Jeg skal ikke gøre mig klog på RUF´s muligheder - men den forøgede elproduktion, hvordan skal den etableres når vindkraften er så instabil som ovenstående viser.

    Skal det være atomkraft med Thorium-baserede smeltet salt reaktorer, eller skal det være fra solfangere i rummet.

    Gode forslag til oplagring af overskuds el imødeses.

  • Anmeld

    Palle R Jensen · Civ.ing. og Opfinder

    Elforsyningen

    Først og fremmest skal vi reducere vores forbrug af ressourcer, herunder energi.
    Vi skal jo frem til en leveform, som kan kopieres af Indere og Kinesere m.fl. uden at økosystemet bliver overbelastet.
    Dernæst skal vi give bedst mulige betingelser for varierende VE.
    Det er formentlig ikke nok og derfor er jeg personligt villig til at acceptere en form for kernekraft. Frankrigs eksempel bør kunne inspirere og Bill Gates har nogle fantastisk spændende tanker om Terrapower, hvor man genanvende atomaffald til ny energiproduktion.
    Henrik Stiesdal har også nogle spændende projekter med opbevaring af overskuds energi i meget varme stenlagre.
    Der er mange muligheder, men de kræver at politikerne holder op med at sidde på hænderne og modarbejde perspektivrige ideer.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    Energi.

    Jeg har tidligere nævnt thorium, som jeg har læst en del om.
    Thorium kan ikke anvendes til kernevåben samt efterlader minimum affalds produkter.
    Er meget vigtigt, hvis man skal dække den fremtidige energi forsyning
    Egner til f.eks. energiforsyning til fremtidens biler og togdrift.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    En ny energikinesisk RUF

    At kopiere kineserne og inderne i energiforsyning betyder kul i massevis og kernekraft. Og begge dele har DK jo valgt fra.

    At kopiere dem på fødevarer kan vi ikke, dertil er klimaerne for forskellige, og i øvrigt vil det nok betyde fejlernæring.

    Og en RUF kan jo heller ikke køre uden tilførelse af energi i nogenlunde samme målestik som tidens biler, tilsat et helt umuligt skinnesystem og sammenkobligssystem der i sig bærer muligheden for maximalt kaos.

    Hvorfor dog ødelægge det enorme fremskridt den selvkørende bil på luftgummihjul og med selvstarter vi har nu ?

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Den selvkørende bil skal bruge el, der ikke er til rådighed uden import

    Det ønskes oplyst hvor den merproduktion af elektricitet, som eldrevne biler - selvkørende eller chaufførkørte - skal komme fra?

  • Anmeld

    Palle R Jensen · Civ.ing. og Opfinder

    Umuligt skinnesystem ?

    Skinnen er usædvanlig, men med god grund.
    Gammeldags jernbaneskinner er ufleksible og forhindrer ikke afsporinger.
    Sporskifterne kræver flytning af mekaniske dele. Det giver naturligvis store problemer og tager lang tid. Dermed forsvinder fleksibiliteten.
    RUF skinnen er en trekantet monorail. Det gør det naturligt for køretøjerne at forlade skinnen og at køre op på skinnen (ved 30 km/t).
    En trekantet skinne tager ikke ret meget plads op i kabinen af bilen/bussen. Samtidig har den en god vridnings stivhed og en god bæreevne.
    Etablering af en skinne kræver ikke at der skal nivelleres, som ved tog og motorvej. Det sparer en masse penge. Skinnen er opbygget af 20 m lange moduler, som kan masseproduceres på fabrik og monteres hurtigt på de 4 m høje master.
    Toppen af skinnen indeholder bl.a. et "leaky coaxial cable", som er grundlaget for det styresystem, som holder rede på hvor alle køretøjer på en 5 km lang strækning er.
    Det er en langt lettere opgave at løse end at holde styr på en flåde af selvkørende biler af forskellig fabrikat og stand.
    Alle RUF køretøjer skal overholde RUF standarden og der er en test inden man bliver tilladt adgang til skinnesystemet.
    Som man kan fornemme er der gjort mange mange tanker om RUF, så det er ikke blot en fiks ide.

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Krav til elnettet med 500.000 elbiler og 100.000 eldrevne vare-/lastbiler

    Det tidligere beskrevne scenarie udvides nu med 100.000 vare- og lette lastbiler – af den type der ofte anvendes af håndværkere og pakketransfirmaer - og det forudsættes, at disse køretøjer i kraft af deres højde og dermed dårlige luftmodstandskoefficient har behov for en dobbelt så stor batterikapacitet til samme rækkevidde som TESLA S, dvs 140 kWh. (Når man kører 130 km/t på E45 bliver man hyppigt overhalet af sådanne køretøjer). Endvidere formodes at der et brugsmønster med meget varieret kørselsbehov over døgnet både hvad angår køreafstande og kørselshyppighed, hvorfor disse køretøjer mestendels vil have behov for hurtigopladning. Det antages, at der til disse køretøjer findes en hurtiglader på 20 kW, der lader op på 1 time.

    De 500.000 personbiler havde et samlet behov for el til opladning på 17.590 mWh, heraf blev halvdelen af BMWi3 og halvdelen af Tesla S, dvs. 50.000 af hver, opladet hurtigst muligt over 30 min., hvilket medførte, at af de samlede 17.590 mWh blev de 13.770 mWh taget fra elnettet over 8,5 timer, mens hurtigladningen androg 4.250 mWh taget over perioder af 30 min. Hvordan disse perioder skal fordeles for ikke at overbelaste elnettet er en interessant opgave.

    De 100.000 vare-/lette lastbiler vil med hurtigopladere på 20 kW for at oplade en batteripakke på
    140kWh til 80% af kapaciteten, dvs. 112 kWh – 2 x Tesla S - i løbet af perioder på 1 time trække
    5.600 mWh. Igen er det interessant at se, hvordan disse perioder kan fordeles for at beskytte elnettet.

    Det totale elbehov til opladning er herefter 17.590 + 5.600 = 23.190 mWh. Det betyder, at nu er elbehovet til opladning ved at være halvt så stort som hele Danmarks øvrige elforbrug i de 2 døgn i det første scenarie:

    Fra den tidligere model baseret på de 2 typiske døgn havde man:

    22.05.17 kl. 17.00 – 23.05.17 kl. 07.00; et døgn med lidt vindkraft:

    Elprod. 17.289 mWh; elforb. 45.710 mWh; import 28.421 mWh; import m. opladn. 51.611 mWh

    26.10.17 kl. 17.00 – 27.10.17 kl. 07.00; et døgn med meget vindkraft:

    Elprod. 57.188 mWh; elforb. 51.062 mWh; oversk. 6.126 mWh; import m. opladn. 17.064 mWh.


    Det ses at i forårsdøgnet i maj måned med lidt vindkraft er egenproduktionen
    17.289/(45.710 + 23.190) = 17.289/69.620 eller ca. 25% af det samlede behov. Altså skal ca. 75% af elbehovet importeres når der skal oplades 500.000 personbiler og 100.000 vare-/lette lastbiler.

    Det ses at i efterårsdøgnet i oktober måned med megen vindkraft er egenproduktionen
    57.188/(51.062 + 23.190) = 57.188/74.252 eller ca. 75% af det samlede behov. Her skal ca. 25% af elbehovet importeres når der skal oplades 500.000 personbiler og 100.000 vare-/lette lastbiler.

    Vi kommer i den grad til at mangle elkapacitet.

    Og så kommer vi til det svære: Vare-/let lastbilerne tages typisk med hjem af brugerne efter arbejdstid. Hvordan mon arbejdstageren får afregnet sit ”lån” af el til opladning af arbejdsgivers vare-/lastbil og hvordan håndterer begge parter mon dette mellemværende over for skattevæsenet?

    Og der tænkes fortsat ikke på virkningen af et fuldt elektrificeret jernbanenet.

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Korrektion

    En nøje gennemgang af de af mig beskrevne 2 scenarier viser, at de anvendte behov for el til opladning er mere korrekte såfremt bilparkerne er sammensat således:

    180.000 BMWi3
    180.000 NISSAN Leaf
    90.000 TESLA S
    450.000 personbiler

    50.000 Vare- og lette lastbiler

    De lette last- og varebiler skal oplades med en 120 kW hurtiglader (det var en slåfejl).

    Korrektionen - som jeg skal beklage - gør blot problemet større end det er i forvejen.

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Nogle få nødvenige forudsætninger for at kunne oplade mange elbiler

    For mindre end 10 år siden diskuterede man om det ville være hensigtsmæssigt, at vi alle fik installeret intelligente elmålere både i hjemmet og på arbejdspladsen med det formål at kunne bruge op til 3 differentierede eltariffer over døgnet. Udgiften blev anslået til ca. 2 mia. kr. for landet som helhed.

    ”Det er alt for dyrt” sagde de daværende energi- og finansministre som med én mund. ”Det kan ikke betale sig”! Der var ikke megen fremtidssyn i hverken udtalelserne eller beslutningen.

    Når eller hvis det skal blive muligt at oplade elbiler i større målestok, vil det kræve massive investeringer i både intelligente elmålere, i ladestandere til elbiler og i elproduktions- og distributionsnettene, for ikke at tale om kraftværksudbygning.

    Ser man på elmålerne isoleret, så findes der kompetente firmaer i Danmark, der med lethed kunne løse opgaven, hvis der blev bevilget ressourcer til forskning og udvikling, således at nødvendige pilotprojekter kunne være gennemført, den dag der er stigende behov for produktet. Sideløbende kunne der hentes erfaringer på eksportmarkeder.

    En intelligent elmåler skal både kunne håndtere afregning til forskellige elpriser, dels til ”normalt” elforbrug til hjemmets elapparater og dels til styring og specifik afregning af elforbrug til opladning af elbilen på tidspunkter, der i princippet styres af eldistributøren. Det sidste er nødvendigt for at elnettet ikke bliver overbelastet af at for mange slutter især hurtigladere til på samme tid.

    Det er en rigtig interessant og god opgave at få igangsat udviklingen af en prototype på en sådan måler. ER der nogen, der vil bevilge penge til det? - en fond f.eks.

    Teknisk/økonomisk er det nok overkommeligt at finde ud af at få installeret et sådant målersystem i parcelhuset. Der kan sandsynligvis optages realkreditlån m.v. til finansiering af anlægudgifterne, men for borgere, der ikke bor i ejendomme med egen indkørsel og parkeringsplads er der en mængde forhold, der skal tages hensyn til:

    For den del af boligmassen, der består af både almennyttige og private leje- og ejerboliger, bliver det nok en del mere kompliceret, både med hensyn til beslutningsprocedurer, finansiering, aftaleforhold og afregning.

    Skal elselskaberne og/eller kommunerne stå for finansiering, anlæg, drift og afregning af ladestandere i tætbebyggede bykvarterer?

    Skal bygningsreglementet, elselskaberne og/eller boligselskaberne afgøre hvor mange ladestandere der skal anlægges pr. matrikel i forhold til antallet af boliger – jfr. f.eks. antallet af parkeringspladser i Ørestaden?

    Vil det overhovedet blive muligt at eje en elbil i tætbebyggede bykvarterer, eller må man ”nøjes med” at leje elbiler?

    Hvem skal have adgang til at benytte de – sikkert for få – ladestandere det fysisk vil være muligt at anlægge ved de store almennyttige boligkomplekser? Får gæster lov til at bruge dem, når de kommer på besøg fra provinsen til storbyen? Hvordan kan man afregne et sådant elforbrug i praksis?

    Firmaelbiler, som brugeren tager med hjem efter arbejdstid. Det kan være både personbiler, som brugeren efter aftale med arbejdsgiveren og skattevæsenet bruger både erhvervsmæssigt og privat.
    Arbejdsbiler – vare- og kassevogne, der benyttes af håndværkere og servicefirmaer – som brugeren tager med hjem ved arbejdstids ophør til natopladning.
    Hvordan skal man håndtere afregning af det elforbrug, der går til opladning af firmabilen på brugerens bopæl over brugerens intelligente elmåler? Hvordan vil en sådan afregning blive håndteret dels mellem arbejdstageren og arbejdsgiveren, og mellem arbejdstageren og skattevæsenet?

    Der er nok af opgaver at tage fat på, både af lovgivningsmæssig, teknisk, økonomisk og juridisk karakter.

  • Anmeld

    Jens Ole Mortensen

    Batterier

    Som jeg ser det er det største udfordring, ved el-biler, batteriernes kapacitet, Der er kun sket forholdsvis må fremskridt på dette område. Og jeg ved , som selvlært fotograf, at batterier bliver drænet i hård frost. Og det kender bilejere nok også.
    Derfor er hybridbiler måske en bedre løsning på nuværende tidspunkt.

  • Anmeld

    Kim Blørnstrup · Adm Direktør og forfatter

    Tog installationer

    Interessant hvor mange opgaver der står foran os ,hvis EL bilerne tager over. Hvad med installationerne til de 150 nye EL toge? Kan vi få et bud på det?

  • Anmeld

    Henning Olesen

    Kollektiv og/eller individuel

    De fleste som gør sig kloge på jernbanen, ved meget lidt om det, men kloger sig. Alt bliver brugt mod det kollektive, ja sågar sporskifte, der AFSPORER TOGENE m.v.. Videnskabeligt er der meget få, som kommer til skade ved togdrift.Jeg har aldrig forstået dem, der kun vil bruge bilen., og taler mod togdrift. Jo flere der tager det kollektive, jo bedre plads har jeg, når jeg kører bil. Kærlig hilsen fra en forhenværende lokofører. Henning Olesen.

  • Anmeld

    Jens Ole Mortensen

    Sporvogne i bytrafik

    Jeg bor i Århus og så frem til den nye let bane, men hvor blev jeg skuffet Den kører en rute på ca 3 km. fra midtbyen til Skeby Hospital. Jeg støder på den til og fra arbejde, hvor jeg cykler. Kun 2 gange om dagen er der flere pasagerer med letbanen, det er når unge møder og tager hjem fra teknisk skole. Ellers er der vel ca. 10 passagerer med Letbanen. Vi skal vente længere ved trafiklys, så den gør den , i forvejen, kraftige trafik endnu værre. Havde de i stedet indsat en ekstra busrute. F.eks. en linje 7a. (Vi har i Aarhus Linje 1a,2a,3a,4a,5a,og 6a, som kører jævnligt på de mest pressede strækninger) Ja det havde øget den kollektive kapacitet mange gange i forhold til en dyr Letbane, som ingen bruger . Ja bare en enkelt bus til f.eks. linje 2a havde vel battet mere en Letbanen.
    Desuden omlagde de ruter og fjernede busser på visse strækninger. Det kan man jo med busser. Man kan i sagens natur ikke uden videre omlægge ruten for et Letbane, men hvem ved,. Det bliver måske Aarhuskommunes næste project.
    Jeg skal lige tilføje at bybusserne i Aarhus er så fyldte at det får mig til at tænke på de billeder fra Indien, hvor passagerer bare må hænge på de overfyldte busser . Og på visse strækninger er det næsten hele dagen de er fyldte til bristepunktet.
    Men på lange strækninger kan jeg ikke se at der er noget som kan konkurrere med skinner.
    Jeg kan komme med tog fra Aarhus til Aalborg næsten lige så hurtigt, som hvis jeg vil kunne med bybusser på visse strækninger inden for Aarhus´s bygrænse.

    Skulle der i en nær fremtid komme førerløse biler. Og transporten skal overtages af firmaer og det offentlige. Hvad er så ideen med biler som kun kan transportere 4 passagerer ?

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Jens Ole Mortensen: Tak for iagtagelserne

    - Deres iagttagelser bekræfter jo blot hvad enhver økonom har påvist: Århus letbane er et mega pengespild og den dårligst tænkelige kollektive trafikløsning. Og hovedstadsområdets projekt "sporvogn på ring 3" er tåbeligheden fra Århus ganget op det komplette vanvid.

    Miljørigtige busser der kan styre og bremse og manøvrere og får lidt præference i trafikken er vejen frem.

    Men skinnelobbyen i Danmark er hensynsløst krævende og umulig at stille tilfreds.