Denne uge på Transport (45)

DET SKER: Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) skal både i samråd om indførelsen af en betalingsring om København og i samråd om revnerne i Storstrømsbroen. Derudover byder ugen blandt andet på en konference om Road Pricing og Kørselsafgifter.
Foto: Colourbox
Fakta

 

Har du et arrangement, der skal med i næste uges kalender, så skriv til [email protected]

 

Ministeren
Mandag d. 7. november får transportminister Henrik Dam Kristensen (S) besøg af repræsentanter for ALDE (Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa), der er den liberale gruppe i Europa-Parlamentet.

Torsdag d. 10. november har Henrik Dam Kristensen tre møder. Han skal først mødes med repræsentanter for DI. Derefter holder han et møde med partifællen Jan Trøjborg, der er borgmester i Horsens Kommune og formand for KL, og endelig skal han også mødes med Michael Randropp, der er talsmand for pendlerne på Kystbanen. 

Herefter er transportministeren kaldt i to åbne samråd i Folketinget. Det første starter kl. 11.00 og er en fortsættelse af samrådet fra den 27. oktober om indførelse af en betalingsring om København. I forbindelse med dette samråd vil også skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) deltage. Det andet samråd starter omkring kl. 12.00 og omhandler revnerne i Storstrømsbroen. De nærmere detaljer vedrørende de to samråd kan læses under næste punkt.

Henrik Dam Kristensen afslutter torsdagen med at deltage i konferencen om Road Pricing og Kørselsafgifter på Scandic Sydhavnen, som TØF, Siemens Mobility Division, FDM og DI Transport har arrangeret i fællesskab. Henrik Dam Kristensen går på talerstolen kl. 13.10 med et oplæg om regeringens planer om at etablere en betalingsring om København.









0:000:00