DJ: Postaftalen giver DAO monopol og rammer nu medierne hårdt

Utilsigtet monopol

Problemet er, at postaftalen i realiteten betyder, at DAO har monopol og frit kan sætte prisen. Der findes store grupper inden for patientforeninger og visse aldersgrupper, hvor det trykte medie netop er deres vej til at få en stemme i samfundet.

Liberaliseringen af posten har medført en utilsigtet markedsfejl.

Allan Boye Thulstrup og Maria Becher Trier

Flere mennesker føler sig i forvejen tabt i den øgede digitalisering, og når en række fag- og specialmedier nu kan blive tvunget til at reducere i antallet af blade eller udelukkende udkomme digitalt, bliver den følelse forstørret.

Normalt ville man ved så store ændringer skabe overgangsordninger for at sikre sig, at hammeren ikke rammer på en gang.

Men nu bliver alle ramt, når nytårsklokkerne bimler, og det ender med, at vi får et fattigere demokrati, fordi vi får færre medier – og især færre af de fag- og specialmedier, som er tættest på borgernes hverdag.

Transportminister Thomas Danielsen (V) havde en klar forventning om, at “konkurrencen vil sikre bedre og billigere pris og service”, som han sagde ved pressemødet, da den politiske aftale om posten blev præsenteret tilbage i 2023.

Men er der kun meget få spillere på et marked – eller måske ligefrem kun en – så er det et monopol, og det ender med at være urimeligt.

Liberaliseringen af posten har medført en utilsigtet markedsfejl, som politikerne må rette op på.

Vi blev lovet, at et frit marked skulle give bedre og billigere service. For fag- og specialmedier betyder ændringen, at markedet kan kollapse, og de mindste stemmer i demokratiet bliver svækket.

Ikke digitale-borgere og specialiserede fagmedier bliver de store tabere. Det var ikke politikernes mening, og derfor bør de også rette op på det.