Naturfredningsforening: Fra i dag driver Danmark rovdrift på kloden

Et oplagt område at tage fat på er tekstilområdet. Tekstilsektoren står for omkring 10 procent af de globale CO2-udledninger, og Københavns Kommune og Region Hovedstaden vurderer, at de sender, hvad der svarer til en t-shirt, til forbrænding hvert minut. Det er blandt andet en udfordring, at kontrakter udløber, før tøjet er slidt, og når der skiftes leverandør, kasseres store mængder arbejdstøj.

Heldigvis er der også her gode eksempler til efterfølgelse. I Høje-Taastrup Kommune er medarbejdere i hjemmeplejen, plejecentre, køkkener og kantiner blevet udstyret med genbrugt arbejdstøj, og man sørger for at få det repareret, hvis det går i stykker.

Projektet blev først mødt med skepsis, men den blev hurtigt erstattet med stolthed blandt medarbejderne. Kommunen har blandt andet regnet ud, at hvis bare 100 medarbejdere får genbrugstøj i stedet for nyt, så opnås en vandbesparelse i tekstilproduktionen på ti millioner liter vand. Det svarer til at fylde alle kommunens svømmehaller op fire gange.

Det er et godt eksempel på, hvordan vores forbrug uløseligt hænger sammen med det enorme træk på klodens ressourcer. Derfor er det helt afgørende, at vi tager et opgør med den lineære brug-og-smid-væk-kultur og i stedet fremmer en cirkulær økonomi, hvor ressourcerne indgår i et kredsløb.

Inspiration fra Holland

Desværre mangler vi målsætninger, som adresserer vores forbrug, og en strategi for cirkulær økonomi i Danmark. Rigtig mange af de produkter, som vi forbruger herhjemme – eksempelvis elektronik og tekstiler – er produceret i udlandet. Vores 70-procents klimamål er et nationalt mål og tager ikke højde for disse udledninger.

Den nødvendige omstilling til en cirkulær økonomi glimrer ved sit fravær i regeringsgrundlaget. Det er der ærligt talt ikke meget grønt foregangsland over.

Maria Reumert Gjerding
Præsident, DN

Derfor bør 70-procentsmålet suppleres med et mål for de forbrugsbaserede CO2-udledninger på mindst 50 procent i 2030. Målet bør følges op af en national strategi for cirkulær økonomi med fokus på affaldsforebyggelse og forbrugsreduktion.

Man kan med fordel kigge til Holland. De vedtog nemlig allerede for syv år siden et mål om fuld cirkulær økonomi og et affaldsfrit samfund i 2050. De er gået systematisk til værks og har sikret grønne aftaler med alle sektorer i forhold til, hvordan de hver især kan bidrage til at nå målet. Hollænderne har nu knækket deres affaldskurve, og deres økonomi er målt til at være cirka 25 procent cirkulær. 

Til sommer får Danmark den første Circularity Gap Report, som måler cirkulariteten i dansk økonomi. Baseret på de nøgletal, som vi allerede kender – herunder vores topplacering i at nå Country Overshoot Day – er det er vores klare forventning, at vi ligger milevidt fra det hollandske tal.

Derfor er det også fuldstændigt utilstrækkeligt, at den danske regering indtil videre blot har annonceret at ville se på konsekvenserne af at sætte et mål for de forbrugsbaserede CO2-udledninger, og den nødvendige omstilling til en cirkulær økonomi glimrer ved sit fravær i regeringsgrundlaget.

Det er der ærligt talt ikke meget grønt foregangsland over, og det står fast, at uden konkret og ambitiøs politisk handling vil vores kedelige placering på Country Overshoot Day her i marts også i kommende år udløse blinkende røde tal på klodens og de kommende generationers konto.