Debat

DTL: Det er hele branchens ønske, at politikerne gennemfører en egentlig privatisering af postvæsnet

Den digitale virkelighed har gjort, at det med enkelte undtagelser ikke længere giver mening at støtte befordringspligten med skattekroner. De små og ikke mindst faldende brevmængder, vi må imødese fremover, kan sagtens blive udbragt af private transportfirmaer, skriver Erik Østergaard.

Men en privatisering af postbehandlingen slipper vognmændene for den utålelige konkurrence fra et ellers
ineffektivt og dyrt offentligt
postvæsen, som for længst ville have udlevet sig selv, havde det ikke været for
den unfair statsstøtte, skriver Erik Østergaard.
Men en privatisering af postbehandlingen slipper vognmændene for den utålelige konkurrence fra et ellers ineffektivt og dyrt offentligt postvæsen, som for længst ville have udlevet sig selv, havde det ikke været for den unfair statsstøtte, skriver Erik Østergaard. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Erik Østergaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når ministrene i den kommende regering sætter sig til rette i stolen, er der på transportområdet flere presserende opgaver, der kræver en løsning. Og løsningerne kræver vel at mærke ikke, at man skal bede om tilladelse fra Bruxelles. Her vil jeg fremhæve de tre allervigtigste.

Først er der den gammelkendte sag om PostNord som aktør på transportmarkedet. Det har været sagt mange gange før, men gentagelser fremmer forhåbentlig forståelsen hos de ansvarlige. Det er hele branchens ønske, at Folketinget på initiativ af regeringen gennemfører en egentlig privatisering af postbehandlingen ved at udbyde befordringspligten for breve.

Temadebat

Hvad er det første, den nye regering skal give sig i kast med på transportområdet?
Folketingsvalget 2022 er overstået, en ny regering er på vej og et nyt folketingsår er startet. Men hvad burde være i toppen af politikernes prioriteringsliste, når den nye regering indtager Christiansborg? 

Det sætter vi i en kommende temadebat på Altinget Transport fokus på, når vi spørger en række aktører: 

Hvad er det første, den nye regering skal give sig i kast med på transportområdet? Hvad er der konkret brug for på det område, og hvad skal der til, for at man når målet? Er der desuden et område, som står særligt underprioriteret/svækket/har særligt brug for hjælp?

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Har du et vigtigt input til debatten og vil deltage? Kontakt Altingets debatredaktion på freja@altinget.dk

Staten sparer penge, der i stedet kan bruges på for eksempel grøn omstilling. Borgerne får den billigste og mest effektive brev- og pakkelevering. Og sidst men ikke mindst, så slipper vognmændene for den utålelige konkurrence fra et ellers ineffektivt og dyrt offentligt postvæsen, som for længst ville have udlevet sig selv, havde det ikke været for den unfair statsstøtte.

Den digitale virkelighed har gjort, at det med enkelte undtagelser ikke længere giver mening at støtte befordringspligten med skattekroner. Folk sender mails, sms’er og kommunikerer i stor stil via sociale medier.

Jeg kan henvise til vores nordiske broderland Finland, hvor verden ikke er faldet sammen, fordi staten stopper med at støtte posten

Erik Østergaard

De små og ikke mindst faldende brevmængder, vi må imødese fremover, kan sagtens blive udbragt af private transportfirmaer. For eksempel af fragtmændene, der i forvejen dagligt kommer ud i hver en afkrog af riget.

Jeg kan henvise til vores nordiske broderland Finland, hvor verden ikke er faldet sammen, fordi staten stopper med at støtte posten.

Kilometerafgiften bør skrottes
Derudover er der planerne om en kilometerafgift for lastbiler fra 2025. Et smalt, rødt flertal i det ”gamle” Folketing besluttede sidste år, at den tunge godstransport fra 2025 skal betale en kilometerafgift. Det skulle være i stedet for den nuværende tidsbestemte vejbenyttelsesafgift. Men afgiften skaber et enormt bureaukrati, der suger mindst én milliard kroner til sig i administrationsomkostninger.

Efter valget er det politiske flertal bag aftalen om kilometerafgiften fordampet. Og beregninger fra DTL – Danske Vognmænd viser, at vi får dobbelt så meget CO2-begrænsning for de samme penge, hvis vi i stedet erstatter den foreslåede bureaukratiske kilometerafgift på tunge køretøjer med en generel forhøjet CO2-afgift på benzin og diesel.

Der er flere fordele ved en CO2-afgiftsforhøjelse på benzin og diesel fremfor kilometerafgift på lastbiler. Først og fremmest skal der ikke opfindes, indføres og administreres en ny kompliceret afgift. Der er ingen ekstra administrationsomkostninger. Skadevirkningerne på udkantsområder i Danmark begrænses også.

Dernæst vil der være en langt mere effektiv CO2-reduktion ved en målrettet forhøjelse af netop CO2-afgiften. Faktisk op til det dobbelte i forhold til kilometerafgiften. En forhøjelse af CO2-afgiften vil nemlig kunne give den samme milliard kroner i statskassen fra 2028 som kilometerafgiften. Og mere til så vi også kan få optimeret af vægt- og dimensionsreglerne for lastbiler.

DTL foreslår, at en kommende regering forhøjer CO2-afgiften allerede i juli 2023 eller fra 2024 samtidig med en optimering af vægt- og dimensionsreglerne. Dermed kan vi sætte CO2-reduktionerne hurtigere i gang end fra 2025, som det ellers var planlagt til. Den eksisterende vejbenyttelsesafgift fastholdes.

Pengene til infrastrukturplanen er ikke en honningkrukke
Jeg vil slutte af med at nævne den vedtagne infrastrukturplan 2035, som et bredt flertal i det ”gamle” Folketing så visionært har vedtaget. Landet slås med stigende energipriser og inflation som helhed, og lige nu kan man ikke holde budgetterne omkring anlægsudgifterne. Det er derfor forståeligt, at der bliver skævet til de 160 milliarder kroner, der ligger i kassen til langsigtede projekter.

Læs også

Nogle politikere har da også udtalt, at det er uansvarligt at sætte store projekter i gang, nu hvor man ikke ved, hvad omkostningerne er til at gennemføre dem. Samtidig henviser flere til infrastrukturpengene som noget, man blot kan tage fra, når der mangler penge til andre projekter.

Men vi vil fra branchens side stærkt advare imod, at det nye Folketing og den nye regering betragter disse midler som en gigantisk honningkrukke, man blot kan stikke poten ned i for at få sig et quickfix.

Og jeg vil opfordre til, at særligt de mere erfarne politikere husker på, hvorfor man egentlig indgik den nye aftale. Det har været for at fremtidssikre vores transportsystem og logistik i et land, der med årene vil få endnu større behov for, at tingene virker for alle borgere

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Østergaard

Adm. direktør, DTL Danske Vognmænd
civiløkonom, MBA (GSB Chicago)