Københavns Lufthavne: Indenrigsflyvning har et stort potentiale til at være den mindst klimabelastende transportform

Danmarks nye regering har en vigtig opgave med at skabe en samlet grøn mobilitetsstrategi for Danmark. Her spiller luftfarten en vigtig rolle, for indenrigsflyvning har et stort potentiale til at være den mindst klimabelastende transportform. Og det er endda inden for en overskuelig årrække.

Transportpolitik fylder sjældent meget i danske valgkampe, og det var heller ikke tilfældet i den nyligt overståede valgkamp. Den eneste undtagelse var debatten om flyafgifter, som hurtigt kom til at handle om størrelsen på afgiften. Hvis man er mod flyet som transportform, kræver man høje afgifter og omvendt.

Debatten kommer derfor let til at skygge for det mest vigtige. Nemlig, at indenrigsluftfarten har et kæmpe potentiale som grøn transportform. Indenrigsflyet kan vise sig at være løsningen på, hvordan vi skal transportere os fremover på den mindst klimabelastende måde.

Teknikken er der allerede, og indenrigsluftfarten kan omstilles for et relativt beskedent beløb. For 250 millioner kroner om året - svarende til 13 kroner per passager - kan man sikre en grøn omstilling af indenrigsflyvningen.

Det er for mig at se meget tankevækkende, at indenrigsluftfarten kan omstilles for en brøkdel af det beløb, der er nødvendigt for at drive og udvikle alternative transportformer. Københavns Lufthavn bakker op om et klimabidrag, så længe pengene alene går til omstillingen af luftfarten og ikke bruges til andre formål. Derfor er det afgørende, at en ny regering hurtigt får sat gang i forhandlinger om et klimabidrag, så branchen kan komme i gang med den grønne omstilling.

Inspiration fra nabolandet
Det er oplagt at vi – som i Sverige – får en reel politisk drøftelse af, hvordan vi som samfund får placeret os rigtigt med hensyn til investeringer i et fremtidigt trafiksystem. Mit forslag er, at vi fremover fokuserer på tre vigtige ting: klimabelastningen af transportformerne, transporttiden og prisen.

Det vil sige, at man i både pris og CO2-opgørelse skal indregne de store investeringer i jernbaner og veje, som staten skal stå for. For der er ingen tvivl om, at vi med nye brændstoffer og elektrificering er på vej mod et markant anderledes transportsystem, end det vi har kendt de seneste 50 år. Det er en udvikling, som danskerne og klimaet skal have gavn af, når vi i fremtiden skal vælge transportform – men det er en politisk beslutning.

Danmark har behov for en grøn mobilitetsstrategi

Thomas Woldbye

Det ville være forfriskende, hvis danske politikere lod sig inspirere af, hvordan den nye svenske regering vil arbejde med transportpolitik i fremtiden. Den nytiltrådte svenske infrastrukturminister Andreas Carlson (KD) har i et interview i Svenska Dagbladet givet udtryk for, at Sverige vil have et helt nyt transportsystem om 25 år baseret på elektrificering af bilerne og fossilfri flyvning.

Dermed går den svenske regering imod tidligere planer om at etablere hurtigtog på de lange distancer, og lægger i stedet vægt på jernbanens vigtige rolle som lokal trafikbetjening. Der bliver behov for alle transportformer i fremtiden. Men vi skal begynde at indregne de positive klima- og trængselseffekter, som de nye drivmidler til fly og færger kan bidrage med.

Jeg ser for mig, at indenrigsflyvning og færgesejlads i fremtiden vil blive endnu mere attraktive transportformer, fordi vi kan anvende grønt brændstof på de allerede eksisterende fly og færger, og så er der ovenikøbet heller ikke trængsel på havet eller i luften. Det er vi nødt til at tænke med, når vi skal imødekomme landets fremtidige infrastrukturbehov.

Danmark har behov for en grøn mobilitetsstrategi, som forholder sig til, at vi i dag har teknologien, der nedbringer flyets CO2-udslip markant, sådan at hensynet til klimaet ikke længere vil være et argument for at begrænse fly som transportform.

Luftfarten kan i samspil med de øvrige transportformer sikre en grøn dansk mobilitet i verdensklasse. Med en samlet plan for grøn mobilitet kan Danmark vise vejen for resten af verdenen, som også skal beslutte, hvordan vi kan transportere os effektivt omkring samtidig med, at vi belaster klimaet mindst muligt.