Af Erik Østergaard
Adm. dir. i Dansk Transport og Logistik (DTL) og formand for Nordic Logistics Association (NLA)

For ikke så mange år siden var det god latin, at kampagner om trafiksikkerhed virker.

Uanset om det var i forhold til spirituskørsel eller højresvingsulykker. Jeg støder imidlertid oftere og oftere på det synspunkt, at kampagner ikke virker.

Og hvis de gør, så gør det det kun i ganske kort tid. Men kan vi undvære kampagnerne? Nej.

I øjeblikket kører der en kampagne om, at man skal "køre bil, når man kører bil", som advarer mod at have koncentrationen rettet mod mobiltelefonen i bilen.

Og hvert år i august kører der kampagner, som skal skærpe opmærksomheden mod de nye trafikanter, som pludselig færdes på skolevejene.

For jeg er ikke et sekund i tvivl om, at klog og forsvarlig færdsel i trafikken kræver et konstant fokus og en vedholdende indsats.

Erik Østergaard
Adm. direktør

Så det er jo ikke sådan, at vi helt har opgivet kampagnesporet i forhold til at øge trafiksikkerheden.

Men man kan godt få den tanke, at kampagnen som redskab gradvist synker længere og længere ned i trafiksikkerhedens værktøjskasse - simpelthen fordi det som redskab er dyrt.

Kan koste liv
Uden at ville lyde meget dramatisk, så er det måske en udvikling, som koster liv. Jeg frygter at det kan være tilfældet.

Derfor vil jeg også gerne slå et slag for, at vi griber lidt dybere i værktøjskassen og begynder at benytte kampagneredskabet lidt oftere igen.

For jeg er ikke et sekund i tvivl om, at klog og forsvarlig færdsel i trafikken kræver et konstant fokus og en vedholdende indsats.

I takt med at vores virkelighed forandres teknologisk, ændres vores adfærd også.

Biler - og lastbiler - er i dag fyldt med elektronisk udstyr som hele tiden fortæller chaufføren om en lang række forhold i bilen eller i trafikken omkring dem.

Smartphones og iPods betyder, at langt flere - ikke mindst fodgængere og cyklister - færdes i trafikken med musik eller telefonsamtaler i høretelefonerne.

Travlhed og flere parallelle gøremål er blevet et vilkår.

Og langt det meste af tiden slipper man jo afsted med det: både at navigere gennem trafikken OG få afviklet et opkald til hustruen eller lige sende en sms for at bekræfte et møde i morgen.

Vi har altså delt vores opmærksomhed.

Kampagne kan vække os
Og dér tror jeg simpelthen, at kampagner er med til at "vække" os som trafikanter. Minde os om vores ansvar, når vi færdes i trafikken. Vores ansvar for hinanden - og for os selv.

Vi kan anskue trafiksikkerhed som et individuelt problem - lige indtil skaden er sket.

Eller vi kan anskue det som en fælles udfordring og en måde, vi som samfund forsøger at gardere os mod unødvendige og dybt ulykkelige trafikhændelser.

For når skaden er sket, er der kun tabere: den dræbte cyklist eller fodgænger under en lastbil.

Eller den berusede unge i en soloulykke fredag nat.

Eller den familie, som bliver ofre for en hasarderet og ulovlig overhaling i modsat vejbane.

Chaufføren, som føler skyld. De mange pårørende, som sørger og har mistet. Der er kun ofre.

Til dem, der afviser kampagner med henvisning til, at de er for dyre og kun har begrænset effekt, så skal den økonomiske kalkule vel måles op imod de tab, vi som samfund lider, når vi ikke hele tiden og igen og igen gør vores yderste for at nedbringe antallet af trafikulykker og trafikofre.

Udgifter ved ulykker er enorme
Så bare for at nævne i flæng: Det koster tusindvis af tabte arbejdstimer, at folk sidder i kø efter oprydningen af store trafikulykker på motorvejen.¨

Det koster millioner med mennesker på skadestuerne efter større og mindre uheld i trafikken.

Det koster millioner og atter millioner i sygedagpenge, erstatninger, hospitalsindlæggelser, genoptræning, førtidspensioner, handicaphjælp og udstyr efter voldsomme og invaliderende ulykker. Og sådan kunne man blive ved.

Vi kommer aldrig til et punkt, hvor der slet ikke sker nogen ulykker. Hvor mennesker færdes og interagerer, sker der ulykker.

Men kunne vi som samfund bare halvere antallet af ulykker, så er det en god forretning.

Og her er målrettede og tematiserede kampagner et vigtigt redskab. Det bør ikke være pengekassen, der står i vejen for, at vi bruger det.