DTL: Kommuner bør samarbejde om digitalt vejnet

Af Erik Østergaard
administrerende direktør for DTL – Danske Vognmænd

De årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og kommunerne ligger lige om hjørnet. Som de fleste ved, er der tale om ofte langstrakte og komplicerede forhandlinger med milliarder på spil. Det afstedkommer som regel en del raslen med sablerne i medierne, hvor begge parter kridter banen op i kampen om at få – eller beholde – penge fra statskassen.

Infrastrukturen er, når man taler om den i brede vendinger blandt politikere, som oftest noget, der vedrører de statslige anlægspuljer og det statslige vejnet i form af hovedveje, broer, tunneller og motorveje.

Men hos DTL – Danske Vognmænd vil vi godt slå et slag for, at man i højere grad tænker transport og de fra transporten afledede problematikker ind i kommunalforhandlingernes meget social-, sundheds- og uddannelsestunge verdensbillede.

Infrastruktur er forudsætningen
Til syvende og sidst er det af afgørende betydning, at borgerne i vort land har en oplevelse af, at tingene hænger sammen. For nu at tage nogle typiske eksempler: Hvad nytter det, at man bringes forholdsvis glidende ad tresporede motorveje og fine lige landeveje gennem landet, hvis man derefter sidder i kø på indfaldsvejen eller ringvejen i en af vores mange købstæder på grund af for ringe prioritering af trafikafviklingen?

Hvad nytter det, at kommuner tilbyder gode boligkvarterer med institutioner og grønne områder, hvis pendlerne skal bruge timer på at sidde fast til og fra arbejde og bopæl? Hvad nytter det at gøre lokalområder attraktive for erhvervsudvikling, hvis logistikken brænder sammen allerede før kommunegrænsen?

Fordelene ved et digitalt vejnet er mange: Det er billigt – billigere end asfalt og beton. Og den enkelte trafikant kan få tilpasset arten og mængden af information til sit eget behov.

Erik Østergaard
Administrerende direktør for DTL – Danske Vognmænd

Det bør ligge kommunerne og ikke mindst staten mere på sinde at være fælles bevidst om, at en veludbygget og velfungerende infrastruktur, både i nærområderne og i områderne mellem byerne, er afgørende for velstanden, sammenhængskraften og den fortsatte vækst i Danmark som helhed. En infrastruktur, der understøtter effektiv transport for både borgere og erhvervsliv, er et centralt element i borgernes hverdag og i virksomhedernes produktion. Det kræver kommunal prioritering og indsats.

Velfungerende infrastruktur har eksempelvis stor betydning for virksomhedernes mulighed for at tiltrække investeringer og ansatte samt ikke mindst få transporteret varer og tjenesteydelser til og fra virksomhederne og virksomhedernes kunder.

Etabler et digitalt vejnet
Ud over at prioritere fysisk infrastruktur i og mellem byerne – og mellem erhvervsområderne samt havne i kommunen – og dertil prioriteringen af offentlig transport, er mange kommuner involveret i større statslige projekter af betydning for infrastrukturen i kommunen, for eksempel i form af tilkoblingen til motorveje og hovedveje. Men det kan også – og ikke mindst – være nødvendigt med udviklingen og vedligeholdelsen af de 'interkommunale' veje med deres broer og tunneller.

Derfor kan det give god mening, at kommunerne i de respektive regioner arbejder sammen om fælles ønsker, holdninger og prioriteringer i forhold til den trafikale infrastruktur. Formålet er at understøtte en effektiv interessevaretagelse for de væsentligste infrastrukturprojekter.

Her peger DTL helt konkret på især at få mere gang i et samarbejde mellem kommunerne – og mellem kommunerne og staten – om den digitale infrastruktur til at understøtte trafikafviklingen. Det kan gøres ved at etablere et digitalt vejnet, som er et værktøj, der – bredt ud over samtlige kommuner – vil kunne afhjælpe trængsel, uden at spaden skal i jorden til dyre anlægsprojekter.

Fordelene ved et digitalt vejnet er mange: Det er billigt – billigere end asfalt og beton. Og den enkelte trafikant kan få tilpasset arten og mængden af information efter sit behov. For eksempel kan trafikanten abonnere på advarsler om unormale trængselsforhold på ruten og få forslag til alternative ruter og/eller afgangstidspunkter. Det gælder også oplysninger om broers og viadukters bæreevne og fritrumsprofiler på kommunale vejstrækninger.

Fagfolk efterlyser vejkort
Et andet eksempel kunne være at give trådløs adgang til at læse signalernes visning i de signalregulerede kryds. Med en sådan adgang vil systemer kunne give information til ankommende biler, så de kan tilpasse hastigheden og få færre stop. Derved kan trafikken afvikles mere glidende til nytte for såvel kapacitet og miljø.

Trods et omfattende arbejde hos Vejdirektoratet med at skabe et digitalt vejnet, eksisterer et sådant kort ikke endnu. Der findes mange forskellige digitale kort over vejnettet, men ingen der dækker alle veje med disse informationer, og hvor der er sikkerhed for, at de er opdaterede. Fagfolk har i årevis uden held efterlyst et sådant kort. Det er faktisk en forudsætning for at komme videre med bekæmpelse af trængslen, og at vi alle har et fælles digitalt vejkort, som vi kan tilknytte data og hente data fra.

Derfor er det vigtigt, at alle vejbestyrelser bliver forpligtet og tilskyndet til at levere og løbende opdatere en digital repræsentation af deres vejnet. Og vejbestyrelserne er jo lig med kommunerne, så de eventuelle økonomiske konsekvenser bør prioriteres eller i alle fald trækkes frem som et punkt i forhandlingerne.

Tilsvarende er vi hos DTL ikke i tvivl om, at der er emner inden for en grøn omstilling af transporten, som i de næstfølgende år vil være helt aktuelle at få på bordet i de kommende årlige rammeforhandlinger, hvis regeringens målsætninger skal nås.