Debat

Efterlysning: Grøn køreplan for den tunge transport

DEBAT: En række aktører opfordrer politikerne til snarest at fremlægge en klar strategi for at få den tunge transport med i den grønne omstilling. Vi behøver klare signaler fra regeringen, lyder opråbet.
Anna Gurzhiy Hougaard
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hans Duus Jørgensen, Christian Poll, Christian Ege, Søren Korsholm
Henholdsvis udviklingsdirektør, Naturgas Fyn; miljøpolitisk medarbejder, Danmarks Naturfredningsforening; sekretariatsleder, Det Økologiske Råd og energi- og klimapolitisk chef, Landbrug & Fødevarer.

Transportsektoren skal levere store CO2-reduktioner samtidig med, at vi gør os uafhængige af olien. Regeringens målsætning er en 20 procents CO2-reduktion om syv år og en sektor baseret 100 procent på vedvarende energi i 2050. Derfor er den tunge transport, der står for ca. 20 procent af transportsektorens samlede CO2-udledning, ikke til at komme udenom, hvis målene skal nås. Men hvordan skal vi skabe den CO2-reduktion? Et skridt på vejen er energiforliget fra 2012, hvor der var bred politisk enighed om, at biogas skulle spille en betydelig rolle i fremtidens energisammensætning.

Gas et godt alternativ til el
For person- og varebiler tegner der sig en række løsninger i form af el og brint, men el bliver næppe et reelt alternativ til lastbiler og busser, der kører lange stræk. Her er gas derimod et glimrende alternativ. I første omgang med komprimeret gas - til de korte og mellemlange strækninger. På længere sigt kan flydende gas være en mulighed til de lange ture - til udlandet.

Den mest oplagte løsning er, at en væsentlig del af den tunge transport i fremtiden skal være drevet af gas. I dag er naturgas en naturlig trædesten i forhold til at indfase biogas. Den første biogas forventes at løbe i naturgasnettet allerede næste år, og en stribe biogasanlæg er på vej, og netop biogas vil få CO2-regnestykket til at gå i 0. Og så skulle man jo tro, at den potte var ude. Men der mangler gangske enkelt en plan for, hvordan vi skal implementere skiftet.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

"Fødselshjælp" nødvendig
Der er politisk enighed om, at gassen fremover skal spille en betydelig rolle, men det er uklart, hvordan vi skal nå målet. Skal et skift af teknologi lykkes, må det ikke gå ud over konkurrenceevnen i de dele af transportbranchen, som er udsat for udenlandsk konkurrence.  

Der er ekstra omkostninger forbundet med at indfase gasteknologien, og i dele af sektoren kan man pga. konkurrencesituationen ikke selv bære de øgede omkostninger til gasteknologi nu og i de kommende år. Forventningerne i branchen er, at teknologien inden for en overskuelig årrække vil være prismæssigt på niveau med de kendte teknologier. Men for at sætte skub i efterspørgslen og dermed drive omkostningerne i den rigtige retning, skal der en form for fødselshjælp til.  

Vi skal have klare signaler fra regeringen om, hvad den vægter som fremtidens løsninger for en grønnere transportsektor og rammebetingelser, der sikrer konkurrenceevnen på trods af en grøn omstilling.

Hans Duus Jørgensen, Christian Poll, Christian Ege, Søren Korsholm
Henholdsvis udviklingsdirektør, Naturgas Fyn; miljøpolitisk medarbejder, Danmarks Naturfredningsforening; sekretariatsleder, Det Økologiske Råd og energi- og klimapolitisk chef, Landbrug Fødevarer.

Energiforliget har afsat 20 millioner kroner til udbygning af en gasinfrastruktur, ligesom der i transportaftalen er sat midler af til grønne løsninger, hvoraf en stor del er ydet som tilskud til projekter til gas. Men tilskud til demonstrationsprojekter og infrastruktur er desværre ikke nok til at skabe gennembruddet for gas i transportsektoren.

Brug for en langsigtet grøn køreplan
Hvis vi gerne vil have den tunge transport med i den grønne omstilling, må vi have en decideret køreplan for, hvordan det skal foregå. Vi skal have klare signaler fra regeringen om, hvad den vægter som fremtidens løsninger for en grønnere transportsektor og rammebetingelser, der sikrer konkurrenceevnen på trods af en grøn omstilling.

Vi vil derfor opfordre til, at politikerne snarest tager hul på at lægge en klar strategi for den tunge transport. Og her vil vi naturligvis gerne bidrage. En grøn omstilling af transportsektoren skal være balanceret, og vi skal sikre at få den tunge del med.

Så lad os sætte os handling bag ordene, trække i arbejdstøjet og udvikle en langsigtet grøn køreplan, der dækker hele transporterhvervet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Poll

Specialkonsulent, DTU, afdelingen for Kvantitativ Bæredygtighedsvurdering
civilingeniør (DTU,1991)

Christian Ege

Seniorkonsulent, Rådet for Grøn Omstilling (tidl. Det Økologiske Råd), medlem af SF’s landsledelse og af Det Miljøøkonomiske Råd
cand.tech.soc. (RUC 1979)

Søren Korsholm

Centerchef, Center for Byudvikling og Kultur, Gribskov Kommune
cand.silv. (Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1998), mpa (CBS 2007)

0:000:00