Debat

Olsen Dyhr, Heunicke og 3F: Fair transport kræver stærke EU-alliancer

DEBAT: Social dumping plager stadig lastbilschauffører på de danske veje. Løsningen er at stemme på politikere til EU-valget, der sikrer stærkere regler og alliancer mellem medlemslandene, skriver Pia Olsen Dyhr, Magnus Heunicke  og Jan Villadsen fra 3F.

De første skridt mod ber taget for at komme problemerne til livs, men der mangler et stykke vej endnu for at sikre fair forhold for lastbilchaufførerne. Det mener Pia Olsen Dyhr, Magnus Heunicke og Jan Villadsen.
De første skridt mod ber taget for at komme problemerne til livs, men der mangler et stykke vej endnu for at sikre fair forhold for lastbilchaufførerne. Det mener Pia Olsen Dyhr, Magnus Heunicke og Jan Villadsen.Foto: /ritzau/Carsten Snejbjerg
Flora Juul Holst
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Pia Olsen Dyhr (SF), Magnus Heunicke (S) og Jan Villadsen
Fhv. transportminister, fhv. transportminister og formand for 3F Transport

Lad os kigge lidt i bakspejlet og se tilbage til 2012. En dyster rapport spåede, at den sidste danske chauffør ville miste sit job i 2029, og danskerne lærte ord som cabotagekørsel, postkasseselskaber og piratkørsel.

Det sidste ikke mindst takket være stærke tv-billeder, der siden 2012 gang på gang har vist, hvilke problemer unfair konkurrence og misbrug af billige chauffører fra Østeuropa skaber for os alle.

Som transportministre fra 2013 til 2015 og som formand for 3F Transport besluttede vi at handle aktivt og gå efter løsninger. Både hver for sig og sammen. I pressen. I Folketinget. Og over for EU.

Fakta
Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Det kunne ses på finanslovene, der år efter år øgede midlerne til politiets kontrol mod ulovlig piratkørsel og andre brud på reglerne. Og det kunne ses, da Folketinget i 2013 vedtog markante stigninger i bødestørrelserne for de firmaer, der bliver taget i ulovlig transport.

Det kunne ses i statistikkerne fra rigspolitiet, der først målte en gigantisk stigning i antallet af sigtelser for ulovlig cabotagekørsel. Og dernæst fra 2014 og 2015 et fald, fordi kontrol virker og fik de værste fuskere til at stoppe med at bryde vores love.

Fusk og ulovligheder kommer vi aldrig helt til livs. Men vi kan løse store dele af problemerne, hvis EU’s nye regler kommer endeligt på plads til efteråret, og hvis dansk lovgivning og finanslove følger med.

Pia Olsen Dyhr (SF), Magnus Heunicke (S) og Jan Villadsen
Fhv. transportminister, fhv. transportminister og formand for 3F Transport

Det kunne også mærkes blandt embedsmændene i Transportministeriet. For i 2013 blev de sat i arbejde med at fortolke EU’s forordninger om cabotagekørsel skarpest muligt og dernæst stramme de danske regler.

EU-Kommissionen valgte at sende Danmark for EU-Domstolen. Men uanset om transportministeren hed Pia eller Magnus, så var svaret: Rend og hop.

Samarbejde mod social dumping
Sørme om ikke det endte med, at Danmark blev frikendt. Så langt så godt. Men det løste langtfra alle problemerne. Antallet af østeuropæiske lastbiler, der dagligt krydser grænsen til Danmark, stiger år efter år.

Og EU’s regler tillader, at udenlandske lastbiler kan køre tre ture med gods i Danmark, hver gang de har krydset en grænse. Derfor kan transportfirmaer fortsat misbruge chauffører fra Østeuropa og Filippinerne, fordi den billige kørsel kan sættes i system.

Derfor skabte vi nye alliancer fra 2013 som transportministre, da vi dannede Road Alliance med andre EU-lande som Tyskland, Sverige, Østrig, Frankrig og Italien. Sammen stillede vi klare krav til EU-Kommissionen om nye skrappere EU-regler og opgør med social dumping i transportbranchen.

Alliancen blev løbende udbygget, og i dag er 11 lande med. Og sideløbende dannede 3F Transport og chaufførerne alliancer med transportforbund i Europa og fornuftige organisationer for vognmænd.

De stærke alliancer pressede EU-systemet hårdt. Og det var skarpt medvirkende til, at EU-Kommissionen i 2017 langt om længe spillede ud med løsninger i sin såkaldte vejpakke.

Ordentlige lønforhold
Især i forhold til cabotagekørsel og mulighederne for digital kontrol med lastbilernes kørsel over grænser var EU-Kommissionen helt med på løsninger. Men i forhold til krav om fair konkurrence og lige løn, eksempelvis dansk løn, når man kører i, til og fra Danmark, var EU-Kommissionens bud på løsninger løse, meget komplicerede og svære at kontrollere.

Men selv i forhold til EU kan tingene ændres hurtigt. Takket være et mere simpelt forslag fra 3F Transport er EU-Kommissionens udspil om løn gået i glemmebogen. For i 2018 og 2019 lykkedes det at få både et flertal blandt Europas transportministre og i Europa-Parlamentet med på forslaget fra 3F Transport om at stille krav om lokale lønninger og samme løn for samme arbejde, der hvor det giver mening.

Læs også

Når der køres cabotagekørsel, kombineret transport og ikke mindst ved såkaldt tredjelandskørsel, hvor eksempelvis bulgarske lastbiler kører mellem Sverige og Danmark, skal lønnen naturligvis være nordisk. Ikke bulgarsk.

Forslaget samlede bredt flertal i Europa-Parlamentet takket være et solidt samarbejde mellem Socialdemokraterne, de liberale og venstrefløjen, og det var med til at sikre, at den såkaldte vejpakke med nye regler for fair transport blev vedtaget før valget til Europa-Parlamentet.

De sidste skridt
Nu mangler den sidste del af arbejdet med nye EU-regler. Forhandlinger mellem EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Europas transportministre om de endelige tekster. Og naturligvis dansk lovgivningsarbejde, der kan sikre penge og ansatte til skarp kontrol, som sikrer fair konkurrence via danske lønninger for arbejde på danske veje.

Her har Dansk Industri, 3F Transport, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation lavet et solidt forslag, der dækker udenlandske vognmænd med krav om, at de overholder dansk overenskomst.

Uanset om de hyrer rumænske, makedonske eller filippinske chauffører, og uanset om der står danske eller bulgarske navne på firmaernes postkasser.

Fusk og ulovligheder kommer vi aldrig helt til livs. Men vi kan løse store dele af problemerne, hvis EU’s nye regler kommer endeligt på plads til efteråret, og hvis dansk lovgivning og finanslove følger med, tilsat tilstrækkeligt med millioner og dygtige ansatte til kontrol.

Sådan hænger tingene sammen. Mellem Danmark og EU, mellem Bogense og Bruxelles. Og mellem EU-direktiver, danske love og dansk kontrol. Første skridt, før de næste skridt hen ad vejen mod mere fair transport og mindre social dumping kan tages på søndag.

For jo stærkere regler, vi kan få i EU nu, jo stærkere står vi. Jo mere fair konkurrence kan vi få, jo bedre kontrol kan vi sikre. Både herhjemme og i andre lande. Fair transport kræver stærke og dygtige politikere i Europa-Parlamentet – helt som det kræver stærkt samarbejde herhjemme.

Derfor. Husk at stemme på søndag. For Fair Transport i Danmark og i Europa.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jan Villadsen

Gruppeformand, Transportgruppen, 3F
(martec søfartsskole)

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

Pia Olsen Dyhr

Partiformand (SF), MF
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010)

0:000:00