
22. august 2024 kl. 13.24
Verdos hovedkontor i Randers har fået ny profil på toppost.
Det er Anders Seidelin, der er blevet hentet som ny koncernøkonomichef. Han skal være med til at realisere digitale forandringer.
Det oplyser energikoncernen i en pressemeddelelse.
"Verdo står nu overfor en spændende udvikling med øgede krav til brug af data og rapportering, hvor der skal implementeres nye digitale løsninger. Det glæder jeg mig meget til at være med til," siger den nye koncernøkonomichef.
Anders Seidelin kommer direkte fra en stilling som regnskabschef hos Danske Fragtmænd, hvor han har været ansat i fem år. Derudover har han en fortid i revisionsbranchen og Danish Crown, der har givet ham erfaring i at skabe digitale forandringer, som dem Verdo står overfor.
Læs også
- Disse myndigheder er vokset og skrumpet mest under SVM-regeringen
- Dan Jørgensen vil have europæerne til at arbejde hjemme og skrue ned for varmen
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Ny rapport: Vejafgifter kan få trafikken til at falde markant
- Folketingets vagthund kommer med skarp kritik af regeringen og Energinet





















