EOF: Behov for politisk handling om biobrændstoffer

Af Peter Stigsgaard,
Direktør, Energi- og Olieforum
I mange år blev transporten udråbt som den store udfordring for målet om at nedbringe udledningen af CO2. Men siden 2007 er transportens CO2-udledning faldet med godt 15 procent, til trods for at der er kommet mange flere biler på vejene, og vi kører flere og flere kilometer. Forklaringen er mere effektive biler og iblanding af biobrændstoffer. I dag kommer der 5,75 procent biobrændstoffer i bilerne, men senest i 2020 skal vi op på 10 procent.
Send dit indlæg til mj@altinget.dk
Alle analyser viser, at øget iblanding sammen med fortsatte effektiviseringer af bilerne vil bidrage til et yderligere fald i CO2-udledningen. Vi står imidlertid over for to store udfordringer på området.
To store udfordringer
På EU-plan er der ikke fastsat mål for iblanding af biobrændstoffer efter 2020. Det betyder, at vi kan risikere, at alle de investeringer, der bliver gjort i de kommende år, for at nå 10 procent-målet i 2020, vil være overflødige i 2021. Så slemt kommer det forhåbentligt ikke til at gå, men der er behov for, at der hurtigst muligt bliver taget initiativ til at få fastsat EU-mål for iblanding af biobrændstoffer efter 2020.
Den anden udfordring er at sikre et større udbud af 2. generations biobrændstoffer. I dag er de fleste biobrændstoffer 1. generation, men vi skal gradvist øge andelen af biobrændstoffer, der er produceret på baggrund af affaldsprodukter som fx halm. Energi- og olieforum håber derfor, at det meget snart lykkes at sikre en dansk produktion af 2. generations bioethanol i Holstebro. Det vil ikke kun sikre yderligere fremskridt i bestræbelserne på at nedbringe transportens CO2-udledning, men vil samtidig have en række andre positive gevinster i form af dansk teknologiudvikling, knowhow og jobskabelse i det vestjyske.
Nu og i de næste mange år er der ikke andre veje til for alvor at nedbringe transportens CO2-udledning end effektiviseringer og biobrændstoffer.
Peter Stigsgaard
Direktør, Energi- og Olieforum
Bilerne skal behandles ens
Nu og i de næste mange år er der ikke andre veje til for alvor at nedbringe transportens CO2-udledning end effektiviseringer og biobrændstoffer. Andre teknologier som fx el og brint er endnu ikke udviklet til et niveau, hvor de for alvor kan bidrage til målsætningen. Derfor er det også vigtigt, at der som bebudet af regeringen hurtigst muligt kommer en teknologineutral omlægning af bilafgifterne. Vi skal have et system, der fremmer mere effektive biler uanset teknologi. Bilerne skal behandles ens i forhold til deres effekter på klima, miljø og sikkerhed. Samtidig skal vi undgå et system, der gør det dyrere at køre bil i Danmark eller begrænser den mobilitet, der er forudsætningen for et velfungerende og sammenhængende moderne samfund som det danske.
Så alt i alt kan det blive nogle travle politiske måneder, som vi skal til at tage fat på. Energi- og Olieforum ser frem til at bidrage til drøftelserne.
Omtalte personer
Indsigt
Ditte Lilholm40 årI dag
Fhv. pressechef, Færdselsstyrelsen
Ole Thybo Thomsen64 årI dag
Professor, University of Bristol, adjung. professor, Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet, fhv. formand, Det Fri Forskningsråd
Peter Bruun Sejersen81 år28. maj
Fhv. bestyrelsesformand, Jernbaneklagenævnet, fhv. dommer, Østre Landsret
Kenneth Fredslund Petersen spørger Thomas DanielsenBør Storebæltsbroen være gratis?
Udvalget spørger Thomas DanielsenHar DSB orienteret om udfordringer forbundet med indsættelsen af de nye Talgo togstammer?Besvaret
Nick Zimmermann spørger Thomas DanielsenSkal DSB pålægges en strammere styring af kørselsordninger?
- DF lokker med billig benzin for at få støtte til borgerforslag. Ekspert kalder det ”mild form for bestikkelse”
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Ny temadebat: Er Danmarks transportinfrastruktur klar til krise?
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
- Jens Kampmann i Ministertid: Ministre skal ikke blande sig i enkeltsager










