E.ON: Brug for grøn realisme i transportsektoren

Af Tore Harritshøj
Adm. direktør for E.ON Danmark

Al realistisk transportpolitik er reformpolitik. En reformpolitik, der gør de grønne transportformer billigere end de forurenende.

Tore Harritshøj
Adm. direktør for E.ON Danmark

Transportsektoren er klimapolitikkens store problembarn og den eneste sektor, hvor CO2-udslippet blot er steget de seneste 25 år.

Transportsektoren står i dag for mere end en tredjedel af Danmarks CO2-udledning, og der er et akut behov for politisk handling på området, særligt når Danmark skal være fossilfri i 2050. Jo længere vi tøver og udskyder omstillingen, desto dyrere bliver det.

Begrænset politisk handling 
Desværre er det begrænset med den realpolitiske handling, der skal drive den grønne omstilling af transportsektoren. Både under den tidligere SR-regering, som igangsatte udarbejdelsen af et roadmap for en fossilfri transportsektor i 2050, og for den nuværende V-regering, som nu har skrottet flere års arbejde.

Regeringens aflysning af roadmap 2050 gør derfor hverken fra eller til i forhold til CO2-udledning i transportsektoren. Man kunne derfor have håbet på, at regeringens aflysning af roadmap 2050 var et tiltrængt signal om at stoppe syltningen af transportsektorens grønne omstilling yderligere og i stedet fremlægge konkrete initiativer, mål og virkemidler.

Desværre trækker regeringen i den forkerte retning. Som det eneste land i verden har vi valgt at pålægge afgifter på elbiler. Samtidig understreger regeringen, at Danmark skal være et grønt foregangsland, og at vi skal have en fossilfri transportsektor i 2050. Konsekvensen af målsætningen er selvsagt, at transportområdet grundlæggende skal reformeres, og at al realistisk transportpolitik er reformpolitik. En reformpolitik, der gør de grønne transportformer billigere end de forurenende.

Danmark bør følge elbil-bølge
I en situation hvor salget af elbiler i 2014 kun udgjorde 8,3 promille af salget af nye biler, kan Danmark næppe kalde sig et foregangsland på elbiler. Til sammenligning er hver femte nysolgte bil i Norge en elbil. En realistisk politik ville være at sikre, at Danmark som minimum følger den globale elbil-bølge ved at omlægge bilafgifterne, så de fremmer miljøvenlige køretøjer og skaber grøn vækst.

I dag gør afgiftssystemet den grønne omstilling unødvendigt svær. Ud over de nye afgifter på elbiler, så CO2-afgiftspålægges biogas – en CO2-neutral energikilde – når det tilsluttes gasnettet. Vi har Europas højeste afgifter på naturgas og en lav afgift på diesel, hvilket næppe gavner omstillingen til gas i den tunge transport, som Energistyrelsen ellers anbefaler. Og sådan kan man fortsætte listen af uhensigtsmæssige afgifter.

Vi hænger fast i pilotprojekter 
Et andet eksempel, der illustrerer problemstillingen, er elbusserne i København. I øjeblikket kører elbusser, der er importeret fra Kina, rundt i de københavnske gader til gavn og glæde for passagerene. Det interessante ved busserne er dog ikke, at de kører på el. Det interessante er, at de allerede har kørt 23 millioner kilometer i 10 forskellige kinesiske byer. I omstillingen til en grønnere transportsektor, hænger vi fast i testperioder og pilotprojekter, som i dette tilfælde er mere end almindelig velprøvet.

Grøn realisme er at skabe optimale og langsigtede rammevilkår for teknologiske løsninger, som understøtter målet om en fossilfri transport. Skal man følge Energistyrelsens anbefalinger, så er biogas – målt på både energieffektivitet og samfundsøkonomi – det mest optimale drivmiddel for tung transport, og el er det mest optimale for let transport. Derfor er der god grund til netop at sikre, at afgiftssystemet inden for disse områder understøtter omstillingen frem for at hæmme den. Dét er grøn realisme.