Per Haugaard
Ursula von der LeyenEU-Kommissionens kontor i København får ny chef fra von der Leyens kabinet

EU-Kommissionens repræsentation i København får en erfaren herre i spidsen, når Per Haugaard tiltræder som ny chef for kontoret på Gothersgade.
Det oplyser EU-Kommissionen.
Per Haugaard blev ansat ved EU-Kommission første gang i 1993. Siden 2019 har han været handelsrådgiver i EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyens kabinet. Inden da var han direktør for politikkoordinering og sikkerhed ved generaldirektoratet for Mobilitet og Transport (Move).
Nu rykker han til København for at lede den danske repræsentation.
"Utrolig stolt og glad - og hold da op hvor jeg glæder mig," skriver Per Haugaard på Twitter.
Lang erfaring i Bruxelles
Tidligere har Per Haugaard arbejdet for handelskommissær Catherine Ashton, handelskommissær Peter Mandelson og kommissær med ansvar for IT og virksomheder Erkki Liikanen.
Per Haugaard har desuden været ansat i Europa-Kommissionens Generalsekretariat, hvor han var ansvarlig for EU's bidrag til G7 og G20 og europæisk udenrigspolitik, hvor han ydede rådgivning til Kommissionens formand og næstformænd. Før det var han Kommissionens faste repræsentant i EU's Politiske og Sikkerhedspolitiske Komité.
Kommissionen har repræsentationer i alle hovedstæder i EU-medlemsstaterne. Repræsentationscheferne udnævnes af formanden for Europa-Kommissionen og er den politiske repræsentant i den givne medlemsstat.
Vicerepræsentationschef Stefan Welin er i øjeblikket fungerende repræsentationschef. Tiltrædelsesdatoen for Per Haugaard fastsættes på et senere tidspunkt.
Utrolig stolt og glad - og hold da op hvor jeg glæder mig ! https://t.co/Au0d2QlCw5
— Per Haugaard (@IamPerHaugaard) March 30, 2022
Indsigt
Ditte Lilholm40 årI dag
Fhv. pressechef, Færdselsstyrelsen
Ole Thybo Thomsen64 årI dag
Professor, University of Bristol, adjung. professor, Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet, fhv. formand, Det Fri Forskningsråd
Peter Bruun Sejersen81 år28. maj
Fhv. bestyrelsesformand, Jernbaneklagenævnet, fhv. dommer, Østre Landsret
Kenneth Fredslund Petersen spørger Thomas DanielsenBør Storebæltsbroen være gratis?
Udvalget spørger Thomas DanielsenHar DSB orienteret om udfordringer forbundet med indsættelsen af de nye Talgo togstammer?Besvaret
Nick Zimmermann spørger Thomas DanielsenSkal DSB pålægges en strammere styring af kørselsordninger?
- DF lokker med billig benzin for at få støtte til borgerforslag. Ekspert kalder det ”mild form for bestikkelse”
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
- Ny temadebat: Er Danmarks transportinfrastruktur klar til krise?
- Jens Kampmann i Ministertid: Ministre skal ikke blande sig i enkeltsager











