EU's transportpolitik à la française

Afstanden fra Kommissionens tanker om en fælles transportpolitik er for langt væk fra hverdagen for en vognmand

Søren Hyldstrup Larsen
EU-chef i Dansk Transport og Logistik

For et par uger siden holdt den toneangivende franske vognmandsorganisation FNTR (Fédération National des Transports Routiers) sin årlige kongres i Paris. Som de tidligere år er andendagen forbeholdt et offentligt debatarrangement med inviterede talere, der forsøger at belyse mobilitet, transport og erhvervet fra forskellige politiske, kulturelle, økonomiske, ja endda filosofiske vinkler. Det er jo Frankrig.

Vognmændenes frustrationer
Og netop fordi det er Frankrig - i hjertet af Europa - er EU også altid en del af underholdningen. I år blev det bare et nummer mere underholdende, end man havde forventet. Det uheldige lod var faldet hos en embedsmand fra Kommissionens DGMOVE - populært sagt EU's Transportministerium. Han skulle forsøge at tale EU's sag til en sal fuld af franske vognmænd - store som små.

Problemet var bare, at vognmændene forinden havde set sig mere og mere frustrerede på et EU, der efter deres mening kun leverer liberalisering, altså markedsåbning, Indre Marked, uden at tage ansvaret for følgevirkningerne og behovet for at sikre lige konkurrence og anstændige sociale vilkår.

Eksempel på Kommissionens besynderlige politik
Embedsmanden fra DG MOVE var - blot som et eksempel på Kommissionens til tider ganske besynderlige kommunikationspolitik - blevet udstyret med, hvad jeg vil kalde en standardtale. Standardtale, fordi jeg har hørt den mange gange. En tale, der i bedste EU-ånd opridser alle de gode ting, Kommissionen har gjort og vil gøre for at sikre EU økonomisk vækst og fremdrift - vel at mærke med en tidshorisont, der enten er 2030 eller rækker helt til 2050.

Så vores embedsmand fra DG MOVE - som i øvrigt selv er franskmand - forsøgte at præsentere EU i et positivt lys ved at pege på klima- og energipakker, Galileo (det europæiske satellitnavigationssystem), Transeuropæiske netværk (skal stå klart i 2050), ITS-løsninger på transportproblemerne og så i øvrigt vejafgifter som EUs svar på klimaudfordringen i transportsektoren.

C'est des conneries
Der blev vældigt stille i salen, da en lettere ophidset fransk vognmand afbrød embedsmandens tale med et "C'est des conneries" (på dansk vel bedst oversat til "bullshit"). Efter et øjebliks tøven forsøgte embedsmanden at fortsætte sin forberedte tale, der fortsat fokuserede på de højhastighedstogforbindelser, Kommissionen gerne ser i EU inden 2030, og hvilke velsignelser et fælles elektronisk fragtbrev vil bringe til EU's økonomi. Det varede ikke længe før publikum - de franske vognmænd - valgte at tvinge en afslutning på talen ved blot at begynde at klappe, inden han var færdig.

For langt væk fra vognmændenes hverdag
Som daglig lobbyist i EU - eller om man vil repræsentant for danske vognmænds interesser i EU - er det selvfølgelig smerteligt at opleve en sådan situation. Det EU, som trods alt har bragt økonomisk vækst, sikkerhed og samhørighed, bliver på et kort øjeblik i en sal i Paris reduceret til et irrelevant, irriterende element i vognmændenes daglige udfordringer.

Men samtidig kan man også godt forstå vognmændene. Kommissionens tale var simpelthen uden interesse for dem. Afstanden fra Kommissionens tanker om en fælles transportpolitik er for langt væk fra hverdagen for en vognmand. Den fælles transportpolitik bliver præsenteret som noget, der er vigtigt for passagerer, samfundsøkonomien, miljøet - ikke som noget, der kan hjælpe en vognmand.

Bedre dialog med Kommissionen er påkrævet
Smerteligt som det var at opleve, var det dog alligevel også for mig - som lobbyist - og min franske kollega en bekræftelse i behovet for at have en tæt kontakt til Kommissionens embedsmænd. Som repræsentanter for vognmændene kan vi netop prøve på at forklare igen og igen til Kommissionen, hvad der skal til, for at en vognmand kan drive en fornuftig forretning i EU's Indre Marked. Og så håbe at vi for hver gang er kommet lidt tættere på en bedre dialog. Det må næste års kongres i Paris så vise, om vi er.