FDM: Nye investeringer skal sikre, at trængsel ikke bremser væksten

Af Thomas Møller Thomsen
Adm. direktør i FDM

Hvordan løser vi trafikkens trængselsproblemer?

Som jeg skrev i Altinget i sidste uge, bør danskernes mobilitet ikke blive en ideologisk kastebold. Dertil at sagen for vigtig.

Der er brug for effektive løsninger over en bred kam – det handler ikke om veje eller skinner. Det handler om begge dele.

Siden den store trafikaftale i 2009 er der blevet investeret op mod 100 milliarder kroner i ny infrastruktur.

Væksten er kommet igen, også på vejene
Selv om finanskrisen de første år tog toppen af den økonomiske vækst og dermed trafikvæksten, er begge dele siden kommet stærkt igen – især trafikvæksten.

Selv om finanskrisen de første år tog toppen af den økonomiske vækst og dermed trafikvæksten, er begge dele siden kommet stærkt igen – især trafikvæksten.

Thomas Møller Thomsen
Adm. direktør i FDM

Den største vækst er sket på motorvejene, hvor kø-dannelsen vokser dag for dag. Værst er det i hovedstadsområdet, på Fynske Motorvej og på dele af E45, men trængsel er efterhånden også et kendt problem i mange af de større byer.

Nogle vil sige, at man ikke kan bygge sig ud af trængslen med nye veje. Men hvad er alternativet?

Er det bare at give op og lade trængslen begrænse vores mobilitet og dermed den økonomiske vækst? Fra dele af det politiske spektrum lyder det, at vi bare skal tage kollektiv trafik eller cyklen.

Det vil bestemt være en del af løsningen for nogle, men langtfra for alle. Vi skal huske på, at næsten 80 procent af det såkaldte persontransportarbejde i dag sker i personbil, og at bilisterne årligt lægger 50 milliarder kroner i statskassen i afgifter.

Omvendt koster det statskassen penge, hver gang der trækkes en bus- eller togbillet, da passagererne her i snit kun betaler halvdelen af udgiften via billetten.

Kollektiv trafik koster
At udbygge den kollektive trafik er samfundsøkonomisk meget dyrt.

Eksempelvis forventes 'Timemodellen' til over 28 milliarder kroner kun at flytte 5.000 bilister over i toget. Den kommende letbane langs Ring 3 forventes kun at flytte 4.000 bilister over på skinner.

Omvendt pegede Vejdirektoratet i en rapport fra 2016 på 15 konkrete tiltag på Ring 3, der for relativt få millioner ville kunne udbygges og dermed lette trængslen for de 120.000 daglige bilister her.

Det er det dog meget vanskeligt at finde penge til.

Dermed ikke sagt, at vi ikke skal investere i alternativer til bilen, for det skal vi.

Men det er bydende nødvendigt, at det sker der, hvor det trafikalt og samfundsøkonomisk giver mest mening. Det gør Timeplanen mellem landets fire største byer ikke.

Det gør det til gengæld at udbygge den kollektive trafik, hvor vejene ikke kan udbygges. Det vil sige især i de store byer.

Behov for politisk håndsrækning
Det giver også mening at binde den kollektive trafik bedre sammen med biltrafikken i form af eksempelvis parkér-og-rejs-anlæg, som det kendes fra udlandet.

Og ja, så vil det give mening at lave smarte mobilitets-apps, men de virker kun, hvis bilisterne har en praktisk mulighed for at stille bilen og skifte transportform.

Mobilitets-apps vil også kunne være med til at udnytte pladsen i bilerne bedre. For eksempel ved samkørsel, når vi skal til og fra arbejde.

Også her kan digitaliseringen hjælpe os, men det kræver støtte fra politisk side, så det økonomisk kan betale sig. Det kan det ikke i dag, hvor al betaling over 50-70 øre per kilometer for et lift er skattepligtig.

Uden for byerne handler det stadig om at udbygge vejene.

Her er det vigtigt at få bygget de rigtige veje – dem, der kan reducere trængslen mest og give størst samfundsøkonomisk gevinst. Her er det vigtigt at huske, at man grundlæggende kan opnå to ting med infrastruktur.

Man kan skabe ny trafik, og man kan afvikle eksisterende trafik bedre ved at udvide og nybygge veje, hvor trængslen er størst.

I en tid med meget knappe midler og stigende trængsel mener FDM, at det er bekæmpelse af den eksisterende trængsel, der skal fokuseres på.

Derfor er det på høje tid, at man laver en sammenhængende investeringsplan, hvor det er vejenes tur.