FDM: Danskernes mobilitet er endt som offer i ideologisk skyttegravskrig

DEBAT: Hvis trængslen skal begrænses, hjælper det ikke at fremme én transportform som eksempelvis letbane eller cykler på bekostning af andre transportformer som bilkørsel, skriver Thomas Møller Thomsen, administrerende direktør i FDM.

Af Thomas Møller Thomsen
Adm. direktør i FDM

I fremtiden kan vi i Danmark forvente stigende trafik og markant større trængselsproblemer, som ikke bliver løst af selvkørende biler. Nogenlunde sådan indleder transportminister Ole Birk Olesens ekspertgruppe sin afsluttende rapport ’Mobilitet for fremtiden’.

Som transportministeren også understreger her på Altinget, er det urealistisk at tro, at man helt kan eller skal fjerne trængslen. Derimod handler det om at begrænse den til et acceptabelt niveau. I FDM er vi helt enige.

Men det efterlader to spørgsmål: Hvad er et acceptabelt niveau, og hvordan når vi ned på det?

Det er et faktum, at der er en tæt sammenhæng mellem økonomisk vækst og vækst i trafikken. I marts rundede den danske vognpark tre millioner køretøjer, hvoraf godt 2,5 millioner er personbiler. Vi kører også mere – siden 2010 er vejtrafikken steget med 13 procent. Det stigende antal køretøjer og trafik giver øget trængsel, da vejkapaciteten ikke udbygges i takt med, at presset på vejene øges. Resultatet er nedsat mobilitet, som igen begrænser den økonomiske vækst.

Vil man politisk fremme den økonomiske udvikling i Danmark, er en god mobilitet altså et vigtigt sted at sætte ind. Mange af de trafikanter, der dagligt hænger i endeløse bilkøer på hovedfærdselsårene og i de store byer, vil nok mene, at trængslen i dag ikke er på et acceptabelt niveau. Dertil er tidstabet for såvel private som virksomheder allerede i dag alt for højt.

Ideologisk skyttegravskrig
Ofte ender diskussioner om udbygningen af infrastruktur i en ideologisk skyttegravskrig med biler og veje på den ene side og kollektiv trafik og cykler på den anden. For FDM er løsningen ikke et enten-eller men et både-og. Den forventede vækst i mobiliteten i de største byer kan ikke løses med biler og flere veje. Omvendt er tog og cykler heller ikke løsningen på de længere afstande, hvor den store del af den samlede trafik afvikles.

Det er værd at huske på, at over 90 procent af persontransporten sker på vejene i biler og busser, og at personbiler alene står for op mod 80 procent af persontransporten. Uden biler går Danmark i stå.

Kritikere af vejudbygning peger ofte på miljøet som et problem. Der skal ikke herske tvivl om, at netop trafikkens miljøpåvirkning er en helt afgørende problemstilling. Men her skal det huskes, at morgendagens veje også bygges til morgendagens biler, som vil være mere eller mindre elektrificerede med en markant mindre miljøpåvirkning end dagens biler.

Energien vil i stigende omfang komme fra vedvarende kilder, og lokalforureningen fra en elbil er minimal. På lang sigt vil det derfor først og fremmest være trængslen, der bør afgøre prioriteringen af, hvilke typer infrastruktur der skal udbygges.

Brug for masterplan
Også trængslen i byerne bruger kritikerne ofte som argument for, at vejene ikke skal udvides. Men her er det væsentligt at adskille ideologi og effekt. Bedre kollektiv trafik i byer og mellem store byer kan fint sameksistere med udbygningen af vejnettet uden for byerne. Det er jo ikke alt, der kan transporteres på en ladcykel, som direktør for Cyklistforbundet, Klaus Bondam selv anfører her på Altinget.

FDM mener, at danskernes mobilitet er et alt for vigtigt emne at gøre til ideologisk kastebold. Det handler om at give danskerne øget mobilitet samlet set – ikke bare at fremme én transportform som eksempelvis letbane eller cykler på bekostning af andre former som bilkørsel.

Der er med andre ord behov for både nye veje, bedre kollektiv trafik og bedre forhold for cykler. Og der er behov for en overordnet planlægning – en masterplan for infrastrukturen, så den samlede mobilitet fremmes og spiller bedre sammen end i dag.

Forrige artikel EL: Trængsel kan ikke bekæmpes ved at udvide vejnettet EL: Trængsel kan ikke bekæmpes ved at udvide vejnettet Næste artikel Cepos til Movia: Drop monopolet og giv borgerne bedre bustransport Cepos til Movia: Drop monopolet og giv borgerne bedre bustransport
  • Anmeld

    Jeppe Vejlby Brogård · Projektleder

    Bilens dominans er netop dagens problem

    I 1961 stillede den amerikanske byplanlægger Jane Jacobs spørgsmålet om vores byer kan overleve bilen, fordi biltrafik og parkering optager enorme arealer I de tætte byer. I 1973 fortrængte bilen sporvognene I København. I 2000 spildte samfundet milliarder i ventetid på vejene. Økonomisk aktivitet I næsten alle danske byer uden S-tog er enten gået I stå eller lever I kraft af tilkørselsramper til motorveje. Derved er byerne endeligt afgået ved døden. At de Nye døde byer tilmed er grimme kan der ikke være uenighed om.

    Der er brug for at kombinere flere transportformer og Danmark er faktisk godt på vej. Tranforliget I 2009 og SSFR-regeringen skabte grundlaget for, at vi nu har mulighed for at kombinere de store fordele ved bilen med de store fordele ved energieffektiv massetransport. Århus letbane har succesrigt kombineret Århus Hovedbanegård med byviklingsområder og virksomhedsklynger. Odense er på vej til at gøre det samme. Københavns Vestegn har netop besluttet at gøre det samme. Ålborg blev desværre udsat for benspænd af V-regeringen, men det kommer nok.

    Dermed tegner der sig et sammenhængende arbejdsmarked I Danmark fra København til Århus, hvor hurtigtog forbinder boliger med arbejdssteder via lokalbaner uden, at der skabes trængsel på vejene I nævneværdigt omfang. Når massetransporten kørepå skinner bliver der bedre plads på vejene. Når folk ikke gider sidde I kø på vejen, så har de frit valg til alternativet.