Ole Birk: Sådan gør vi noget ved trængslen

Af Ole Birk Olesen (LA)
Transportminister

Hvordan kommer vi trængslen til livs?

Sådan spørger Altinget i lyset af tallene fra ekspertgruppen Fremtidens Mobilitet, som blandt andet viser, at trængslen i de fire største byer vil stige med op mod 150 procent frem mod 2030, hvis man fremskriver trafikvæksten med den nuværende teknologi og infrastruktur.

Flere investeringer i veje
Inden jeg kommer med mit bud på, hvad netop teknologi og infrastruktur kan gøre for trængslen, vil jeg pege på, at selve spørgsmålet om at ”komme trængslen til livs” bygger på en forkert præmis.

Vores mål bør ikke være at afskaffe trængsel, for det vil kræve en enorm overkapacitet af infrastruktur. Ligesom det ville kræve alt for mange åbne kasser i supermarkedet, hvis der aldrig må opstå kø.

Målet må være at udnytte teknologien og investere i vejkapacitet, så vi kan holde trængslen på et rimeligt niveau, hvor vi formår at transportere tilstrækkeligt mange mennesker uden at spilde for meget tid og energi på køkørsel. Derfor ønsker regeringen at investere markant mere på vejområdet i de kommende år.

Teknologien er stadig ikke god og robust nok til at indføre tids- og stedafhængig roadpricing, men det er kun et spørgsmål om tid, før det vil være en tilpas billig og præcis løsning.

Ole Birk Olesen (LA)
Transportminister

Ny teknologi er både en del af løsningen og problemet
Ekspertgruppens prognose for trængslen er drevet af, at vi bliver flere og rigere i Danmark. Selvkørende teknologi vil betyde, at selve kørslen bliver mere behagelig, og at køretiden kan udnyttes bedre til arbejde, hvile eller underholdning. Det vil i sig selv øge efterspørgslen efter bilkørsel. På den anden side vil køreteknologien kunne pakke bilerne meget tættere på vejene end i dag.

Ny forretningsteknologi vil også have modsatrettede effekter. Delebiler og (sam)kørselstjenester vil for nogle være et alternativ til at eje og køre (alene) i egen bil, men det vil for andre være et alternativ til kollektiv trafik.

Ekspertgruppen vurderer, at nettoeffekten af disse teknologiændringer bliver flere og ikke færre biler på vejene. Især i og omkring de største byer og på motorvejene imellem disse byer. Derfor skal vi investere i mere vejkapacitet her.

Der er også et stort teknologisk potentiale i mere intelligente trafiksignaler, der kan optimere trafikflowet og dermed begrænse trængslen. Igen kan der blive en modsat effekt, fordi bedre og hurtigere trafikafvikling vil gøre bilen mere attraktiv og dermed øge omfanget af kørsel. Det er som nævnt positivt, hvis flere bliver transporteret inden for det samme niveau af trængsel.

Kollektiv trafik får ny rolle
På grund af øget trængsel bliver effektiv kollektiv trafik endnu vigtigere i og imellem de større byer.

Togenes konkurrencefordel vil være at transportere mange mennesker hurtigt (mellem storbyerne) og gennem tætte områder (i centrum og ind/ud af de største byer). Derfor bør vi fokusere skinnebårne investeringer til at løse disse opgaver, mens vi andre steder med fordel kan benytte BRT-busser, små førerløse busser og nye blandinger af kollektiv og individuel transport, som kan tilkaldes eller tilgås efter behov og mod varieret betaling. Og så skal vi vænne os til, at bilerne bliver lige så miljøvenlige som tog og busser i fremtiden.

Intelligent roadpricing på lang sigt
Teknologien er stadig ikke god og robust nok til at indføre tids- og stedafhængig roadpricing, men det er kun et spørgsmål om tid, før det vil være en tilpas billig og præcis løsning, der kan erstatte de nuværende bilrelaterede afgifter, som er både for høje og for upræcise. Hvis man i stedet for en høj registreringsafgift og høje brændstofafgifter betaler efter, hvor meget man belaster vejene og bidrager til forsinkelser for andre bilister, så vil det fordele trafikken bedre både tidsmæssigt og geografisk. Det vil også øge incitamentet til mere samkørsel i myldretiden og dermed til en bedre udnyttelse af bilparken. Så jeg er tilhænger af roadpricing, men kun hvis den er intelligent og erstatter andre bilafgifter, som i dag er alt for høje i forhold til de faktiske omkostninger for samfundet til skade for væksten og individets muligheder.