FDM skifter officielt navn til FDM
Foreningen har længe været kendt under navnet FDM, men efter 112 år som Forenede Danske Motorejere er det nu blevet besluttet, at foreningen også på papiret skal hedde FDM.
Det skriver FDM i en pressemeddelelse.
"FDM er ikke bare mere mundret, men også det navn, vi for de fleste er kendt under. Siden 1969 har vi brugt de tre bogstaver i vores logo og i al vores kommunikation," siger FDMs administrerende direktør, Thomas Møller Thomsen.
Navnet Forenede Danske Motorejere optages dog som binavn for at bevare den historiske relation.
Desuden hæver FDM også aldergrænsen for hjemmeboende børn, som er omfattet af husstandens medlemskab, så alle hjemmeboende børn under 21 er omfattet af medlemskabet.
Bilisternes forbruger- og interesseorganisation varetager i dag 254.000 medlemshusstandes interesser.
- Dan Jørgensen vil have europæerne til at arbejde hjemme og skrue ned for varmen
- Özlem Cekic: Danske politikeres horisont rækker ikke længere end til benzintanken
- Topøkonom advarer mod hurtige ”lappeløsninger” på høje benzinpriser
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Concito: Her er fem transportforslag til den kommende regering


















