Forsker: Jernbanekonflikt kan sprede sig til flere statslige virksomheder

Forstå den aktuelle konflikt mellem DSB og Jernbaneforbundet på 5 minutter:
Den nuværende konflikt mellem DSB’s og Jernbaneforbundet, der lammede S-togstrafikken i mandags, handler om, at Jernbaneforbundet er utilfreds med, at DSB vil skære antallet af tillidsrepræsentanter ned fra 99 til 29. Det fik lokomotivførerne i hovedstadsområdet til at markere deres utilfredshed ved at strejke det meste af mandagen.

Konflikten mellem DSB og Jernbaneforbundet er en udløber af Arbejdsrettens afgørelse om, at det var helt efter bogen, da DSB løsrev deres ansatte fra den statslige overenskomst og indlemmede DSB i en privat overenskomst i DI. Ifølge DSB vil man med indmeldelsen i DI gøre DSB mere markedsorienteret, og det skal ses som et forsøg på at ligne konkurrenterne på togmarkedet.

Sagens kerne er ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Laust Høgedahl, at DSB med Arbejdsrettens afgørelse nu skal forhandle lokalaftaler på plads med Jernbaneforbundets medlemmer. Og udfordringen med overgangen til lokalaftalerne er, at der ikke er tilknyttet nogen konfliktret til de forhandlinger. Det stiller Jernbaneforbundets medlemmer i en svær forhandlingsposition, forklarer arbejdsmarkedsforskeren.

”De forhandler sådan set på DSB’s ledelse gode vilje. For hvis DSB vil, så kan de sætte sig igennem med de vilkår, som de ønsker, når det handler om lokale aftaler. Sagens kerne er, at meget af det, der skal forhandles på plads, er forhold, der ligger i lokale aftaler, og derfor har Jernbaneforbundets medlemmer i virkeligheden ikke særlig meget at skulle have sagt,” siger arbejdsmarkedsforskeren.