Forsker: Fodfejl tvang Ryanair til forhandlingsbordet

DEBAT: Ryanair er for første gang klar til at forhandle overenskomst med en faglig organisation. Spørgsmålet er, om andre medarbejdergrupper også kan tvinge Ryanair til forhandlingsbordet, spørger lektor Steen E. Navrbjerg.

Af Steen E. Navrbjerg
Lektor, FAOS – Forskningcenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Københavns Universitet

Fredag 15. december var en skelsættende dag for Ryanair. For første gang i flyselskabets 32-årige historie valgte firmaets karismatiske leder, Michael O’Leary, at anerkende fagforeninger – i hvert fald for piloterne.

Dette er et nybrud, da O’Leary ellers har været kendt for at kæmpe mod faglige organisationer med næb og kløer. Og det hele startede med en fodfejl i Ryanairs ledelse.

Tilbage i september i år gik det op for Ryanair, at en betydelig del af deres piloter havde ferie til gode. Ryanair forsøgte i første omgang at presse piloterne til at flyve med henvisning til kontrakter, som forpligter piloterne til at samarbejde, og man truede med at fratage dem en række goder, hvis de ikke fløj.

Men piloterne ville have ferie – og tilbud på op til 12.000 pund for at droppe ferien og flyve blev afvist. Mange piloter kunne uanset ikke flyve, da de havde nået grænsen for, hvor meget de må flyve inden for et år (Flight Time Limitations, red.).

Konsekvensen var aflysning af cirka 2.000 flyafgange, hvilket påvirkede 700.000 passagerer. Hele episoden gjorde piloterne – og Ryanair – bevidste om, hvor sårbart flyselskabet var, hvis der pludselig var en samlet gruppe af medarbejdere, der trak stikket.

Piloterne kræver repræsentation
Ryanair har hidtil lavet individuelle kontrakter med kabinepersonalet på de enkelte baser, men efter aflysningerne i september kommunikerede piloterne nu samlet, at de ville skabe en ’uofficiel fagforening’ inden for selskabet.

13. december annoncerede de irsk baserede piloter i Ryanair, at de ville strejke 20. december – op til en af de travleste perioder på året – hvis ikke de fik en uafhængig repræsentation over for ledelsen via deres fagforening IALPA.

Ryanairs svar var at antyde, at der ikke var tale om en uafhængig fagforening, men at IALPA er en ’Air Lingus-fagforening’ – altså en fjendtlig aktion igangsat af et konkurrerende selskab. Man truede nok en gang med at fratage piloterne goder, som de havde opnået i ansættelsen.

Nu bredte bølgen sig til Tyskland, Spanien, Italien, Portugal og Storbritannien, hvor piloterne også truede med strejke. 15. december krøb O’Leary til korset og skrev til piloterne, at Ryanair var villig til at starte forhandlinger om at anerkende fagforeningerne i de respektive lande.

Forløbet viser for det første, at når en presset part – piloterne – finder ud af, at man kollektivt kan skabe et modpres, så er der basis for i fællesskab at reagere over for en hård arbejdsgiver. Der er således tale om et klassisk forløb for en arbejdskamp.

For det andet viser historien, at det nogle gange er tilfældigheder, der gør, at arbejdstagere pludselig vejrer morgenluft. Havde Ryanair ikke presset piloterne så hårdt hen over sommeren, så havde de ikke været i den situation, at piloterne i september hverken ville eller kunne flyve. Og var det ikke sket, så er det ikke særlig sandsynligt, at piloterne havde opdaget, hvor stærkt de faktisk stod kollektivt.

Enlig svale eller nye tider i Ryanair?
Spørgsmålet er så, hvad dette kommer til at betyde for øvrige ansatte i Ryanair – og for luftfarten – hvis piloterne i en række lande får kollektive overenskomster med Ryanair.

De øvrige ansatte bliver sikkert inspireret af piloternes kollektive forhandlinger, men der er store forskelle på piloter og det øvrige personale. Piloter er i stigende grad en mangelvare, og selvom O’Leary mener, at de er for højt betalte – for "det er jo ikke så svært at styre et fly" – så vil der i lang tid fremover fortsat være brug for flere piloter. Vi flyver mere og mere, og der uddannes ikke så mange piloter, da uddannelsen typisk er selvfinansieret. Det betyder, at piloterne står i en ganske stærk forhandlingsposition – de er en veluddannet mangelvare, som ikke umiddelbart kan erstattes.

Sådan er det ikke med det øvrige kabinepersonale, som er noget nemmere at erstatte. Men kan de stå sammen kollektivt, kan de i hvert fald lægge et akut pres på Ryanair, hvis de vælger at strejke – om det så sikrer dem bedre vilkår eller en fyreseddel, er den chance, de må tage.

Og vi passagerer? Vi bidrager til ’the race to the bottom’ hver gang, vi søger efter den billigste billet på nettet.

Hvis vi mener, at piloter og kabinepersonalet skal have bedre forhold, kommer vi også til at betale mere for billetterne – for det er næppe sandsynligt, at Ryanairs aktionærer selv vil bære den større omkostning, som bedre forhold for piloter og kabinepersonale vil medføre.

Forrige artikel Danske Havne: Danmark skal være verdenskendt for cirkulær økonomi Danske Havne: Danmark skal være verdenskendt for cirkulær økonomi Næste artikel Speditører: Apartheid på rastepladserne får store konsekvenser Speditører: Apartheid på rastepladserne får store konsekvenser
  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Fælles og solidariske har altid vundet fagbevægelsens sejre

    Nu er så det forgæves håb ,at alle lønmodtagere forstår ,at de også er med i denne lønmodtager båd.
    Hvor vi nu ser det liberalistiske drømmesenarie, både må føle og erkende ,at fælles demokratiske styrker,,,,, kan liberale kræfter aldrig overvinde,og desværre er alle li(g)berale klar og endda for nogle, helt bevidste om dette.

    Men alligevel forsøger til stadighed og benytter deres mantra , MED , at går det ,,,så er alt godt,,, dog med det facts at det er kun for mindretallet og KUN FOR LIBERALISTISKE EGOER ,, helt samt fuldstændigt og uanset hvor skævt og umenneskelige,,, deres politiske formål er og altid forbliver at være .

    Som enden og målet for de liberales misbrug af vor fælles frihed i misbruget af friheden for os alle også frie kræfters spil i vore demokratiske fælleskaber.

    Men altidFORSØGER at gøre det uden ansvar,som de TROR ,,DE# STADIGVÆK kan.

    Og lad nu være med at forsøge at benytte SOVJET udgaven af liberalismens hærgen ,som Putin FØRE videre,og alle desværre demokratier ikke har indset ,,, SOM er deres eneste banemand ,og brugt og misbrugtsom de liberales politiske middel ,,,ved at bla som i DK at skabe betingelser,, hvor vor STATSminister med misbrug afTØJ,REJSER inkl famile osv,, betalt af skatteborgerne, selv er blandt de værste misbrugende liberalister,,,, spiste med andre egoer stegt flæsk i vejle, da fællestyrken ramte de få, usolidariske liberalister, bla den stakkels vært, bestyre med de og via de liberale metoder, ved a være egoist og ikke avcceptere nogen som helst form af fælleskab ,andet end detder kunne deres "egoudbytte " og ikke hverken de ansate eller den lakaj ,de overtalte ,fik del i overskuddt og enkelte ansatte,, endda også til sidst kun via fællesskabet medvirken atter engang fik betaling.

    Forarbejdet og i sidste ende, til alles bedste.

    Så selv RYAN AIR egoerne ,som nu også MÅ OG SKAL indgå FÆLLES aftalte arbejds og lønvilkår, hvis de fortsat vil drive virksomhed.