Debat

Fra togfonden videre til godstog

DEBATPANEL: Trafikordfører for SF, Jonas Dahl, er begejstret for projektet TogfondenDK, som han mener vil mindske afstandene i Danmark. Samtidig ser han dog muligheder for at gøre infrastrukturen i Danmark endnu bedre.
Foto: ft.dk
Researcher på portalerne Altinget | Forskning & Innovation, Altinget | By & Bolig samt Altinget | Transport. Studerer politisk kommunikation og ledelse på CBS.
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

 

Af Jonas Dahl
Trafikordfører for SF

Fredag 1. marts 2013 viste sig at blive en historisk dag for Danmark. Vi fik præsenteret det ambitiøse projekt TogfondenDK, som skal elektrificere alle hovedjernbanestrækninger i Danmark og indføre den timemodel, SF har haft som mærkesag siden valgkampen i 2007. TogfondenDK har et budget på 27,5 milliarder - den største investering i de danske jernbaner nogensinde.

TogfondenDK er et kæmpe projekt med et enormt potentiale. Ved at elektrificere jernbanerne får vi en markant forbedring af den kollektive trafik. El-toge er mere energieffektive end de toge, vi har i dag, og igennem elektrificeringen får vi nedsat vores CO2-udslip markant. Udover fordelene for miljøet får vi en mere driftsikker infrastruktur, idet el-toge også er mere pålidelige end de toge, vi har i dag. Vi har mulighed for at anskaffe gennemprøvet materiel, så vi ikke kommer til at stå i en situation som med IC4-togene mere.

Fakta
BLAND DIG!
Deltag i debatten - send dit indlæg til [email protected]

Med timemodellen får vi for alvor bundet Danmark sammen. Det bliver muligt at komme fra København til Aalborg på bare tre timer. Timemodellen mellem København-Odense og videre mod enten Esbjerg eller Aarhus-Aalborg kommer til at få stor betydning for danskerne, både når det gælder fritidsrejser og den daglige pendling. Det bliver muligt og overskueligt at tage på familiebesøg på tværs af landsdele - uden at transporten vil tage længere tid end selve besøget. Timemodellen kommer for alvor også pendlerne til gode, idet det bliver muligt at f.eks. bo Odense og arbejde i Aalborg. Timemodellen kommer således til at skabe en helt ny fleksibilitet i Danmark.

Næste skridt: International transportstrategi
TogfondenDK moderniserer og fremtidssikrer Danmarks infrastruktur. Elektrificeringen og timemodellen kommer til at binde Danmark sammen og skabe muligheder for både privatpersoner og virksomheder. Vi skal være glade og stolte over dette ambitiøse projekt, men jeg mener også, vi hele tiden skal holde os for øje, hvordan vi kan gøre tingene endnu bedre. Et perspektiv kunne være at have en international transportstrategi, som sikrer effektive omlastningsfaciliteter mellem containerskibe, jernbaner og motorveje. Det kunne vi f.eks. gøre ved at skabe knudepunkter for international transport i byerne Aarhus, Frederikshavn, Esbjerg, Taulov og i hovedstadsområdet.

Vi skal være glade og stolte over dette ambitiøse projekt, men jeg mener også, vi hele tiden skal holde os for øje, hvordan vi kan gøre tingene endnu bedre.

Jonas Dahl
Trafikordfører i SF

Vi bør se på mulighederne for at omlægge en del af lastbiltrafikken til godstogstrafik, da vi også derigennem kan mindske vores CO2-udslip. Det kan vi imidlertid kun opnå, hvis vi også tænker en international strategi ind i vores infrastruktur. Det skal både være muligt og mere attraktivt at tilvælge godstogene frem for lastbilerne. Derfor bør de strækninger, der leder op til grænser og knudepunkter, få et særligt eftersyn med henblik på international godstransport.

Jeg er meget glad og stolt over at have været med i den regering, der virkeliggjorde den historiske investering i dansk infrastruktur, som TogfondenDK er. Som trafikordfører og SF'er er jeg yderligere glad, idet timemodellen er noget, jeg selv og mit parti har arbejdet for siden valgkampen 2007. Der er utrolig mange gode og spændende tiltag i dette projekt, og jeg mener, vi hele tiden skal blive ved med at kæmpe og stræbe mod at gøre den kollektive trafik og infrastrukturen i Danmark endnu bedre.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jonas Dahl

Regionsdirektør, Region Midtjylland. Bestyrelsesformand, Egmont Højskolen, bestyrelsesformand, Randers Statsskole og bestyrelsesmedlem Aarhus Universitet
cand.mag. i samfundsfag og historie (Aarhus Uni. 2007), INSEAD Executive Management Program (2018)

0:000:00