Hegelund og Mose: Generation wildcard

MANDAGSTRÆNEREN: Ambitiøs SF-generation tager forskud på ny mønsterbryder-tendens: Mette Touborgs overraskende hamskifte fra borgmester til topembedsmand for en DF-borgmester kan vise andre yngre exit-politikere karrierevejen, skriver Hegelund og Mose. 

Foto: Torkil Adsersen / Scanpix
Susanne HegelundPeter Mose

Det kom som en stor overraskelse for de fleste, at den sidste SF’er blandt landets 98 borgmestre, Mette Touborg, ikke blot trækker sig fra førsteposten i Lejre Kommune for at blive topembedsmand i Københavns Kommune, men ovenikøbet også stiller sig til rådighed som administrerende direktør for en borgmester fra Dansk Folkeparti. Er det endnu et wildcard fra de sidste rester af den tabte SF-talentmasse, der blev trukket op af ansøgerbunken? For ganske få uger siden tiltrådte en anden top-SF’er – tidligere minister Jonas Dahl – et job som hospitalsdirektør i Randers.

Dermed har to fremtrædende SF’ere efter sommerferien taget forskud på, hvad der kan blive en ny trend: Nok vil motorvejen mod kommunaldirektørjobbene og andre administrative topjob i den offentlige sektor være befolket med den sædvanlige kø af top-djøfere. Men vi kommer også til at se, at yngre exit-politikere får chancen, blandt andet fordi en topembedsmand af i morgen skal kunne andet og mere end blot at få budgetterne til at passe og organisationen til at fungere.

Den tidligere socialdemokratiske borgmester i København, den dengang 31-årige Anne Vang, blev for et år siden direktør i Ballerup Kommune; endnu et eksempel på, at en politiker ikke har brændemærket sig selv for evigt og altid, men kan bruges i nye sammenhænge, hvis man har vist og demonstreret, at man interesserer sig for ledelse.

Ledelsesfokus i SF
Det springer måske her og der i øjnene, at det er to SF’ere, der netop nu får chancen for at vise, at de mestrer rolleskiftet fra højt profilerede politikere til topembedsfolk. Den gængse kliche-opfattelse af de rødgrønne SF’ere har måske ikke ligefrem været ”ledelse” – men snarere at der i partisoldaternes grønspættebog har stået noget om rundkreds, mens verden går videre, og andre tager beslutningerne.

Det gjorde en ung og ambitiøs generation omkring Villy Søvndal op gennem 00’erne op med: Modsat Venstrefolk og socialdemokrater var de så uvante med den magt, som de håbede, ventede dem, at de holdt stribevis af seminarer om, hvad god ledelse egentlig består i. 

SFU – under daværende ungdomsformand Astrid Krags ledelse – satte MUS-samtaler på dagsordenen længe før de fleste andre partier. Også borgmesterskoler blev der holdt, hvor magt-uerfarne SF-politikere dissekerede, hvor snittet mellem en borgmester og en direktion bør lægges.

Ydermere indkaldte en lidt famlende SF-top en stribe ledelseseksperter, der kunne give tips og tricks om ministerlivet. Man var frem mod folketingsvalget i 2011 sultne efter magten og ydmyg over for den.

Forskellige exit-strategier
Korthuset faldt som bekendt sammen for en overgennemsnitligt stor talentmasse i Christiansborg- og venstrefløjssammenhæng: Resultatorienterede børnebande-politikere som blandt andre Astrid Krag og Jesper Petersen søgte politisk asyl hos Socialdemokratiet, mens Thor Møger Pedersen, som 26-årig udnævnt til landets hidtil yngste minister, fandt tilbage i embedsmandsrollen som analytiker og chefstrateg – nu blot for Socialdemokratiet.

Endnu en ung politiker søgte mod exit-døren, men fandt en anden udgang: Emilie Turunen, der som 25-årig blev valgt ind i Europa-Parlamentet for SF, blev i 2014 – sekunderet af kritiske avisoverskrifter – cheflobbyist for realkreditinstituttet Nykredit; en for tiden populær exit-metier for landspolitikere.

SF’s embedsmandsskole
Mette Touborg, der tiltræder topjobbet hos DF-borgmester Carl Christian Ebbesen 1. november, indskriver sig nu sammen med Jonas Dahl i den del af SF-historien, der handler om at producere klassiske embedsmænd: Miljøminister Svend Auken udnævnte i sluthalvfemserne Steen Gade til direktør for Miljøstyrelsen, et embedsmandsjob, Gade besatte et stykke ind i VK-regeringen, så fik han nok.  Jes Lunde – central SF-politiker som blandt andet finansordfører i sin tid – er i dag kommunaldirektør i Rebild Kommune.

Lunde trak sig fra politik efter interne kampe om partiets linje og er dermed – ligesom børnebanden – eksemplet på, at partiet spyr talentmasse ud i de dårlige tider. At Mette Touborg forlader SF-bastionen i Lejre, kan næppe udlægges som en venlig handling over for det meningsmålings-ramte parti, men hun har sikkert allerede blikket vendt mod de nye ledelsesudfordringer i Københavns kultur-og fritidsforvaltning.

Tre snubletråde
Transformationen ud af politikerrollen byder generelt på mindst tre udfordringer: Først og fremmest skal du ikke længere selv gå efter magten, nu skal du rådgive den. Med DF-borgmesteren som chef vil Mette Touborg ikke længere være nummer et; nu er Ebbesen ikke længere blot en borgmesterkollega, som Touborg har siddet i KL’s bestyrelse sammen med. Man må formode, at de i løbet af ansættelsesprocessen, som searchfirmaet Mercuri Urval har været inde over, har diskuteret den nye rollefordeling grundigt igennem.

Den næste udfordring bliver at leve med, at det er næsten fuldgyldigt farvel til rampelyset i pressen. Ikke en nem øvelse for de politikere, der har udviklet et afhængighedsforhold til medierne.

Endelig er der en risiko for, at man som politiker er så mærket af magtkampene i eget parti, at man som en pryglet hund tager mistroen til stort set alt og alle med sig i det nye job. Som god leder skal du undgå paranoide manerer fra Christiansborg. Moderne offentlig ledelse handler om motivation og tillid.

Succes for tandempar?
Stillingsannoncen fra Københavns Kommune er endnu en af dem, der efterlyser ”politisk tæft”, et grundvilkår for topledelse i såvel staten som kommunerne. Men på et vigtigt punkt adskiller annoncen sig fra de fleste: ”Vi er mindre optagede af, hvor du kommer fra”; en inviterende sætning over for wildcard-profiler, som Touborg formentlig har nærlæst, inden hun lagde billet ind.

Ebbesen er såkaldt ”mindretalsborgmester”, der langtfra har sit flertal hjemme, når han skal have mærkesager gennem borgerrepræsentationen. Hvis tandemparret Ebbesen-Touborg kan finde sammen i et godt tråd, får borgmesteren med hende en dygtig læser af spillet. I forhold til driften af den store organisation vil Touborg kunne læne sig op ad en direktion, der også tæller en tidligere budgetbisse fra Finansministeriet.

Hvad hun ydermere skal leve op til for at blive succes? En nutidig offentlig topchef skal være en velkommunikerende relations-opbygger. Én slags "udenrigsminister", der på borgmesterens vegne bygger nye alliancer op og indgår partnerskabsaftaler på kryds og tværs uden for forvaltningen. Alt sammen nye kompetencekrav, som ikke bør være fremmede for ekspolitikere fra forreste række, tværtimod. 


Rådgiver-og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre", ”Javel, hr. minister” og ”Lobbyistens Lommebog”. Se www.hegelundmose.dk.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carl Christian Ebbesen

2. næstformand, Københavns Borgerrepræsentation (DF), organisatorisk næstformand, Dansk Folkepartis Landsorganisation
civiløkonom (Odense Uni. 1993)

Mette Touborg

Sygehusdirektør, Holbæk Sygehus, i bestyrelsen for Roskilde Festival-gruppen, Hans Knudsens Instituttet, fhv. borgmester (SF), Lejre
sygeplejerske (Frederiksborg Amts Sygeplejeskole 2000)

0:000:00