
Spænd sikkerhedsselen, Rådet for Sikker Trafik har fået ny mand i føresædet.
Det bliver nemlig Jakob Bøving Arendt, der skal overtage rattet efter mangeårige direktør Mogens Kjærgaard Møller, der tidligere på ugen meldte ud, at han går på pension.
Det oplyser Rådet for Sikker Trafik til Altinget.
Rådet for Sikker Trafik arbejder for at forebygge trafikulykker gennem oplysende undervisning, rådgivning og kampagner.
"Vi er alle trafikanter," fortæller den kommende direktør i en pressemeddelelse, hvor han forsætter:
"Og vi skal kunne nyde friheden ved at færdes rundt i vores land på en sikker måde - uanset om det sker som gående, på et, to, fire eller endnu flere hjul. Det er utrolig meningsfuldt for mig at kæmpe for at få nedbragt de alt for mange tilskadekomne og ikke mindst trafikdrab, der desværre stadig sker hvert år."
Jakob Bøving Arendt har tilbragt mange år af sit arbejdsliv indenfor murene på Christiansborg, hvor han har været pressechef for de forhenværende statsministere Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen.
Hertil har han været kontorchef i regeringens kommunikationsenhed i Statsministeriet under Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen, og han har tidligere været ansat i Finansministeriet og DI.
Han er uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet og har siden 2020 været direktør i Kost- og Ernæringsforbundet. Det er også den stilling, han siger farvel til, når han 1. september tiltræder som direktør i Rådet for Sikker Trafik.
Indsigt
Kenneth Fredslund Petersen spørger Thomas DanielsenBør Storebæltsbroen være gratis?
Udvalget spørger Thomas DanielsenHar DSB orienteret om udfordringer forbundet med indsættelsen af de nye Talgo togstammer?Besvaret
Nick Zimmermann spørger Thomas DanielsenSkal DSB pålægges en strammere styring af kørselsordninger?
- Forsker anklager rapport om bustiltag for at male et skønmaleri: "Det er noget fusk"
- Dansk Persontransport: Turistbusser er en vigtig del af infrastrukturen. Men Københavns Kommune risikerer at svække dem
- Transportaktører: Vi bruger alt for lidt på at vedligeholde vores veje. Det er dyrt for samfundet
- DD kræver handling fra minister om regional buskrise: “Ikke alt kan vente på en ny regering”



















