Debat

Hjemløseorganisation i åbent brev til DSB: I har et samfundsansvar. Tag det på jer

Høj og stressende musik, armlæn på bænke og private vagtværn er eksempler på fjendtligt design, der skubber samfundets udsatte borgere væk fra DSB's stationer, og vidner om en sløv og ligegyldig forvaltning af det samfundsansvar, som ligger hos en statsejet virksomhed, skriver Projekt Udenfor.

DSB bør være sig sit samfundsansvar bevidst og hjælpe hjemløse videre på værdig vis, skriver Bo Heide-Jochimsen. 
DSB bør være sig sit samfundsansvar bevidst og hjælpe hjemløse videre på værdig vis, skriver Bo Heide-Jochimsen. Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Bo Heide-Jochimsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kære DSB

For snart et år siden henvendte vi os til jer på en kedelig baggrund.

Vi havde været vidne til en situation på Københavns Hovedbanegård, hvor en mand, der gik og samlede flaskepant, blev anråbt af en af jeres servicemedarbejdere. Hun skældte ud og bad ham aflevere den tomme dåse, som han netop havde fisket op af en skraldespand.

Vi gik i dialog med servicemedarbejderen, som forklarede, at hun blot fulgte DSB’s retningslinjer. Herefter udtalte hun sig nedsættende om pantsamlere som en samlet gruppe.

Vi var forbavsede over servicemedarbejderens ageren, som ifølge hende selv var 'efter bogen', og vi var bekymrede for, om hendes diskriminerende tilgang til mennesker, der samler pant, vidnede om en fortælling, der dominerer i DSB. Derfor skrev vi en klage.

Fjendtlig arkitektur og design på banegårde er et af de mest markante eksempler på denne ekskluderende samfundstendens

Bo Heide-Jochimsen, direktør, Projekt Udenfor

Noget tid efter mødtes vi med jer til en samtale om, hvordan DSB anskuer og håndterer udsatte borgere på jeres stationer. Vi talte blandt andet om de skadelige effekter af den fjendtlige arkitektur, som I sætter op, og om vagtværn, som I hyrer til at smide mennesker i hjemløshed væk. Aftalen var, at I ville drøfte vores problematisering og vende tilbage.

Vi har ikke hørt fra jer siden.

Derimod kan vi, i et interview i februarudgaven af Hus Forbi, læse, at DSB's kundechef kalder fjendtlig arkitektur for nudging. Nudging handler om at tilskynde –'puffe' – mennesker til at handle på en særlig måde, uden de fratages et reelt valg.

Det lyder måske tilforladeligt for kundesegmentet, der ikke mærker de negative konsekvenser af fjendtlig arkitektur. Men at betegne design af lydbillede og inventar, hvis hensigt er at holde udsatte borgere væk fra DSB’s stationer, som nudging, er udtryk for en sjældent set kynisme.

I samme artikel fremgår det, at fremfor at lade personer hvile sig på bænkene på Hovedbanegården, vil DSB hellere hjælpe folk, der ikke har et sted at sove, ved at fortælle, hvor det nærmeste herberg ligger. Men det gør man ikke gennem hverken nudging eller fjendtlig arkitektur.

I realiteten bliver det eneste umiddelbare alternativ for mennesker i gadehjemløshed at gå udenfor – i regn, vind og nogle gange frostgrader.

Det ved vi, fordi vi kender dem, der ikke må sove på Hovedbanegården.

En ekskluderende samfundstendens

I vores arbejde med mennesker i gadehjemløshed ser og hører vi ofte om konsekvenserne for udsatte borgere i en by og et samfund, hvor der bliver mindre og mindre plads til dem.

I København og andre storbyer skabes "pæne", strømlinede urbane miljøer, hvor befolkningen kommer hurtigt fra A til B og ikke behøver se på eller forholde sig til nød og elendighed.

Samtidig har danske politikere fremført en idé om mennesker i hjemløshed og fattigdom som potentielt "utryghedsskabende" og til gene for andre. Derfor kan man i dag få en bøde og et zoneforbud for at sove på gaden og komme i fængsel for at tigge.

I vores optik er fjendtlig arkitektur og design på banegårde et af de mest markante eksempler på denne ekskluderende samfundstendens. Især fordi netop de steder har potentiale til at være det modsatte.

Københavns Hovedbanegård er en del af Projekt Udenfors historie. Her mødte vores grundlægger for mange år tilbage de mennesker, som samfundet ikke formåede at hjælpe. Forpint af psykisk sygdom og socialt isolerede søgte de den form for fællesskab, som de kunne være i: sidde i mylderet og høre andre mennesker tale og være iblandt dem, der passerede forbi.

Her var Hovedbanegården et slags helle.

En kort overgang ville DSB da også være en samfundsansvarlig virksomhed med fokus på, at Hovedbanegården skulle være et bedre sted at være. Et vigtigt led i denne ambition var at forbedre forholdet mellem mennesker i hjemløshed og stationens ansatte.

Vi skriver brevet her, fordi vi mener, I har et ansvar, som I skal tage på jer

Bo Heide-Jochimsen, direktør, Projekt Udenfor

I 2010 indgik DSB et samarbejde med en række organisationer, som indebar, at stationens ansatte blev undervist i forholdene for de mennesker, der ofte tog ophold på stationen, og hvordan de kunne hjælpe dem – for eksempel ved at henvise dem til en af hjælpeorganisationerne. Ifølge DSB's egen rapport fra 2011 skabte det også et bedre arbejdsmiljø internt i organisationen.

Tænk hvis I gjorde noget lignende igen. Hvis I allierede jer med kommunale og private aktører, der kunne hjælpe jer med at hjælpe dem, der har det svært.

Vi forstår godt, at I foretrækker, at der ikke er mennesker, der sover på togstationerne. Vi synes faktisk heller ikke, at det er oplagte sovesteder. Men hvad nu hvis mennesker i hjemløshed blev mødt af en opsøgende indsats, der tilbød dem et andet sted at tilbringe natten?

I svigter samfundets svageste

Vi skriver brevet her, fordi vi mener, I har et ansvar, som I skal tage på jer. Som statsejet virksomhed, der har til opgave at sikre, at den danske befolkning er forbundet af jernbanenettet, så nordjyden kan komme til Sydsjælland, må I ikke svigte dem, der ikke har et sted at kalde hjem.

Tværtimod må det være en af jeres fornemmeste opgaver at styrke den sammenhængskraft i Danmark.

Det gør I ved at insistere på, at der hos DSB er plads til alle, der ikke generer andre. Skab rammer for det gode møde mellem forskellige gæster og passagerer ved at samarbejde med organisationer og kommuner, som kan bistå med den sociale del af opgaven.

Ved at uddanne jeres personale, så de ikke frygter eller fordømmer udsatte borgere. Ved at designe rum, hvor der er plads til både ophold, hvile og gennemgang. Og ved at fjerne den frygtelige musik og genindføre toiletter, hvor man betaler, hvis man kan.

I kan for eksempel finde inspiration på Oslo Sentralstasjon. Vi gentager her vores tilbud om at tage med på en studietur til Norge.

Gør Hovedbanegården (og andre togstationer) til vente- og pusterum for alle mennesker på farten fremfor et ikon på fjendtlig design og marginalisering af de allermest udsatte.

Vi ser (stadig) frem til at høre fra jer.

Med venlig hilsen

Projekt Udenfor

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bo Heide-Jochimsen

Direktør, Projekt Udenfor
Pædagog (Københavns Pædagogseminarium, 2006)

0:000:00