Ingeniører efterlyser klima-eftersyn af kollektiv transport

KOLLEKTIV TRAFIK: Der er behov for en udredning af, hvordan den kollektive transport kan bidrage til klimamålene, mener IDA. Men kollektiv transport spiller en beskeden rolle i forhold til klimahensyn, siger Klimakommissionen.

Klimakommissionen går for let hen over den kollektive trafik. Man kører på overfladen. Vi savner nogle flere forslag og noget mere kød. Mange af vores medlemmer er klædt godt på, så når de ser sådan noget her, så siger de, at vi skal have det hele kulegravet fra alle vinkler og se på, hvad vi kan spare og opnå ved kollektiv transport.

Søren Skibstrup Eriksen
Formand for Ingeniørforeningens styregruppe for miljø, energi og klima
Fakta

Danmarks Ingeniørforening (IDA) har spurgt 465 medlemmer af de tre fagtekniske selskaber IDA Energi, IDA Miljø og selskabet for Grøn Teknologi for at få en vurdering af Klimakommissionens rapport. Et af spørgsmålene lyder sådan her:

Klimakommissionen fokuserer på elbiler og flytrafik baseret på biobrændsel. Vurderer du, der er behov for en udredning af, hvordan den kollektive trafik kan bidrage til de overordnede mål?

I meget høj grad

27%

I høj grad

40%

I nogen grad

24%

Slet ikke

4%

Ved ikke

6%

I alt

100%


Kilde: Ingeniørforeningens Styregruppe for miljø, energi og klima
Der er brug for et 360 graders-eftersyn af, hvordan danskerne kan komme til at benytte kollektiv trafik, og en udredning af, hvordan kollektiv trafik kan bidrage til klimamålene. Det siger Søren Skibstrup Eriksen, formanden for Ingeniørforeningens Styregruppe for miljø, energi og klima. Han mener, at Klimakommissionens rapport skøjter hen over spørgsmålet. Formanden bakkes op af to ud af tre klimaingeniører i Danmarks Ingeniørforening. I en intern undersøgelse viser det sig nemlig, at 67 procent af Ingeniørforeningens klimaingeniører mener, at der er behov for en særskilt udredning på området.

"Klimakommissionen går for let hen over den kollektive trafik. Man kører på overfladen. Vi savner nogle flere forslag og noget mere kød. Mange af vores medlemmer er klædt godt på, så når de ser sådan noget her, så siger de, at vi skal have det hele kulegravet fra alle vinkler og se på, hvad vi kan spare og opnå ved kollektiv transport," siger Søren Skibstrup Eriksen.

Klimakommissionen skriver i sin rapport, at overflytningen fra bil til kollektiv transport kun i begrænset omfang kan bidrage til at reducere det samlede energiforbrug. Selv en fordobling af den offentlige persontransport vil kun reducere biltrafikken med ca. 15 procent, lyder det.

"Overordnet set peger Klimakommissionens anbefalinger i den rigtige retning. Men på transportområdet levner den altså plads til forbedring. Den kollektive transport skal granskes til bunds," siger Søren Skibstrup Eriksen.

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00