Debat

Ingeniører: Tre grønne krav til fremtidens transportinfrastruktur

DEBAT: Adfærd ændrer sig ikke uden krav og reguleringer. Derfor foreslår Foreningen af Rådgivende Ingeniører tre grønne krav, som nye investeringer skal vurderes ud fra, skriver Henrik Garver.

Tre grønne krav skal vurdere alle nye investeringer i infrastrukturen, mener Henrik Garver.
Tre grønne krav skal vurdere alle nye investeringer i infrastrukturen, mener Henrik Garver.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henrik Garver
Direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) 

Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030, og vi skal være netto-nuludleder i 2050.

Det er ambitiøst, og det kræver input fra alle samfundets sektorer. Derfor er de 13 klimapartnerskaber, som lige nu arbejder på højtryk, et stærkt initiativ – ikke mindst hvis de mange forslag, på tværs af sektorer, bliver indarbejdet i regeringens kommende klimahandlingsplaner.

Ingen forandring uden reguleringer eller krav
Hvis vi ser på transportsektoren, så er det traditionelt én af de store syndere. Men vi skal ikke kun se på det traditionelle: Hvordan vi reducerer den klimabelastning, der kommer fra vores mobilitet (eksempelvis ved skift af drivmidler i biler, busser og tog, gennem roadpricing eller andre tiltag). 

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Nej, vi skal se på, hvordan vi kan reducere en væsentlig del af de udledninger, både nationalt og globalt, som følge af brugen af blandt andet beton, asfalt og stål i anlæg og ved vedligehold af den fysiske infrastruktur.

I Foreningen af Rådgivende Ingeniører tror vi ikke på, at adfærden ændrer sig uden regulering eller skærpede krav.

Med disse krav bliver bæredygtighed en ny standard og ikke blot en tilføjelse i enkelte projekter, hvor det er politisk opportunt.

Henrik Garver
Direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)

Derfor foreslår vi tre overordnede krav, der understøtter en grøn omstilling af vores transportinfrastruktur:

  1. Fælles data, beregningsprincipper og materialers genanvendelighed
  2. Klimapåvirkning som en del af beslutningsgrundlaget for ny transportinfrastruktur
  3. Reelle CO2-reduktioner ved anlæg af ny infrastruktur.

Uden baseline famler vi i blinde
Vi ved kun, om en infrastrukturløsning er mere ”grøn” end alternativerne, hvis vi er enige om, hvordan vi måler. Derfor er der brug for krav om fælles datagrundlag, fælles beregningsprincipper og fælles principper for materialers genanvendelighed.

Det fælles datagrundlag skal etablere et udgangspunkt for målingerne, så vi kan fastlægge en baseline for udledning af drivhusgasser ved infrastrukturprojekter.

FRI foreslår, at der stilles krav om, at alle materialer, der bruges i nye anlægsprojekter, skal have såkaldte miljøvaredeklarationer. Hvorfor? 

Fordi deklarationerne blandt andet indeholder data på materialets carbon footprint og dermed gør det muligt at træffe grønne valg. 

Men data er ikke nok. Der skal også stilles krav om fælles beregningsprincipper og datamodeller. Det skal gøre det muligt for bygherrer at træffe beslutninger om CO2-reduktioner på et ensartet og oplyst grundlag. 

Det vil medføre, at det bliver synligt, hvordan genanvendelse af materialer kan reducere klimabelastningen. Det samme gælder et fokus på rettidigt vedligehold frem for at lade infrastrukturen forfalde unødvendigt. 

Det anerkendte analyseinstitut Ellen MacArthur Foundation anslår, at man alene med cirkulære økonomiprincipper på blandt andet cement og stål vil kunne reducere udslippet af drivhusgasser med 40 procent i 2050.

Derfor skal der stilles krav til bæredygtigheden i materialers livscyklus, så vi opnår lavest mulige klimabelastning og højest mulige genanvendelsesgrad.

Læs også

Klimapåvirkning som del af beslutningsgrundlaget
Endelig skal det være slut med at træffe beslutninger om etablering af nye motorveje, broer og anden transportinfrastruktur uden at forholde sig til virkningen på klimaet.

Ved større projekter foreslår FRI, at den nuværende VVM udvides til en VVB, vurdering af virkningen på bæredygtighed, hvori klimabelastningen er centralt placeret. 

Ved mindre projekter foreslår vi, at der stilles krav til bygherrerne og dermed rådgiverne, om at der skal foreligge en indledende screening af projektets påvirkning af bæredygtigheden, herunder klimaet. Miljødelen af den klassiske VVM skal dermed udbygges væsentligt i en VVB.

Med disse krav bliver bæredygtighed en ny standard og ikke blot en tilføjelse i enkelte projekter, hvor det er politisk opportunt.

Reelle CO2-reduktioner skal på bordet
Men at der stilles krav om datagrundlag og beregninger, og at disse indgår som en del af beslutningsgrundlag, flytter ikke nødvendigvis udviklingen.

Derfor skal der stilles ambitiøse krav om at nedbringe CO2-udslip i forbindelse med etablering af ny infrastruktur – og kravene skal løbende skærpes med det formål at indfri reduktionsmålene for 2030 og 2050.

Fra FRI’s side vil vi gerne drøfte de tre krav med alle relevante interessenter. Vi har politisk præsenteret dem for transportministeren, og vi ser frem til at præsentere dem for Folketingets Transportudvalg senere på foråret. De bør være elementer i et grønt mobilitetsforlig i 2020.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Garver

Adm. direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører 2008-, formand for European Economic Environment Committee i Efca
MBA (CBS 2008), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2000), MA i Afrikaområdestudier (Københavns Uni. 1999)

0:000:00