Intet flertal for afstandsbaseret fartkontrol

Stræknings-ATK har mange problemer - bilisterne kan køre stærkt på dele af den målte strækning og langsomt på andre, og gennemsnitsfarten vil derfor blive inden for lovens grænser - men bilisten kan stadig godt have kørt for stærkt.

Karsten Nonbo
Venstre

SF kan ikke samle politisk flertal for sit beslutningsforslag om at indføre automatisk fartkontrol på særligt udsatte landevejsstrækninger, hvor bilistens fart måles mellem to punkter. Flere partier mener, at der mangler erfaringer med den afstandsbaserede fartkontrol, der også kaldes stræknings-ATK (Automatisk Trafik Kontrol), men også at metoden rummer flere begrænsninger.

Forsøget med automatiske fartmålere - de såkaldte stærekasser - der blev gennemført sidste år og som DTU evaluerede positivt i sin efterfølgende rapport, var baseret på punkt-ATK, hvor bilistens fart bliver målt på et enkelt punkt. Men det mener SF er utilstrækkeligt på de sårbare landevejsstrækninger:

"Punkt-ATK får naturligvis også bilisterne til at sænke farten, men det er en ulempe, at farten ofte stiger igen, når bilisten er kørt forbi måleren - den såkaldte 'kængurukørsel'. I de mindre bysamfund er det vigtigt, at hastighederne sænkes på hele strækningen gennem byen og ikke kun omkring et bestemt punkt," begrundede Anne Baastrup forslaget under torsdagens førstebehandling.