ITD: Regeringens model for chaufførløn er uforenelig med EU-reglerne

DEBAT: Regeringen sælger modellen for chaufførløn som en sejr, der vil skabe ro i branchen. Men et langvarigt slagsmål i EU fører til fornyet usikkerhed i branchen, skriver Jens Hvid Bang fra ITD. 

Af Jens Hvid Bang
Chefkonsulent i ITD's erhvervspolitiske afdeling

I ITD er vi helt enige med regeringen og dens politiske flertal i, at der skal sikres danske løn- og arbejdsvilkår for udenlandske chauffører, der kører cabotage og kombikørsel i Danmark. 

Præmissen for vores arbejde med ordnede forhold er blot, at foreningsfriheden i den danske arbejdsmarkedsmodel skal respekteres, at en dansk model for chaufførløn skal holde sig inden for EU-reglerne, og at det skal være muligt at håndhæve og kontrollere effektivt.

Men regeringen står med rigtig dårlige kort på hånden, når EU uundgåeligt vil se nærmere på den model for chaufførløn, som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) præsenterede midt i januar. 

Modellen, som baserer sig på forslag fra Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation, er uforenelig med EU-reglerne, mener vi.

Model baseret på offentlig orden
Modellen baserer sig på EU's udstationeringsdirektiv, der siden slutningen af 1990'erne har fastlagt, at medlemslande som Danmark kan sikre ordentlige arbejdsvilkår for arbejdstagere, der midlertidigt er udstationeret i Danmark som for eksempel chauffører, der kører cabotagekørsel. 

Reglerne betyder, at man kan fastsætte en mindsteløn, som arbejdstagerne kan støtte direkte ret på. Det har man fra dansk side valgt ikke at gøre, og den praksis fortsætter man med i den nye model. Her fastlægger man i stedet et omkostningsniveau, som er rettet mod vognmændene.

Når der ikke er tale om en egentlig mindsteløn, som chaufførerne får ret til, kan udstationeringsdirektivets bestemmelser om mindsteløn ikke anvendes. Man baserer derfor i stedet modellen på udstationeringsdirektivets bestemmelser om ordre public.

Dette er helt centralt, fordi ordre public sigter til bestemmelser, hvis overholdelse i medlemslandet er så afgørende for opretholdelsen af den politiske, sociale og økonomiske organisation, at de kræves overholdt af enhver person, der befinder sig på medlemslandets område.

Svært at sandsynliggøre trussel
I Luxembourgdommen fra 2008 findes der meget klar praksis for, hvornår det er tilfældet.

Dommen omhandlede, at Luxembourg havde fastsat en række betingelser om løn- og arbejdsvilkår, som skulle gælde alle arbejdstagere uanset nationalitet, uanset hvilken virksomhed de var ansat i, og uanset hvor virksomheden var etableret.

EU-Domstolen underkendte reglerne og fastslog meget tydeligt, at ordre public skal fortolkes strengt og indskrænkende, og at den offentlige orden kun kan påberåbes, når der foreligger en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod et grundlæggende samfundshensyn.

I Danmark udgør cabotagekørsel ifølge Danmarks Statistik godt tre procent af det samlede transportarbejde, mens man ikke opgør andelen af kombineret transport, som sandsynligvis udgør en forsvindende lille del af de samlede transporter. 

Udenlandske lastbiler udfører hovedsageligt international transport, når de er i Danmark, og det er ikke omfattet af aftalen. Her udestår en udfordring med at sandsynliggøre, at der foreligger en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod et grundlæggende samfundshensyn.

Vejpakke er ingen hjælp
Her er det værd at bemærke, at såvel cabotageforordningen som direktivet om kombineret transport udtømmende gør op med, hvilke krav man kan stille til virksomheder i forbindelse med kørslen i Danmark. 

Det betyder, at den nye model for chaufførløn, som er rettet mod virksomhederne, ikke bare risikerer at være i strid med udstationeringsdirektivet, men faktisk også risikerer at være i strid med såvel cabotageforordningen som direktivet om kombineret transport.

I forbindelse med aftalen udtalte transportminister Benny Engelbrecht (S), at den europæiske vejpakke vil hjælpe på det her område, men det er en misforståelse, da vejpakken slet ikke handler om de bestemmelser, som den nye model for chaufførløn er baseret på. Faktisk udgør reglerne i vejpakken en række undtagelser, der begrænser anvendelsen af udstationeringsdirektivet i vejtransportsektoren.

DA, FH og regeringen sælger aftalen til chauffører og vognmænd som en sejr, der vil skabe ro i branchen. Men et langvarigt slagsmål i EU fører kun til fornyet usikkerhed i en branche, der har brug for arbejdsro. 

Derfor ærgrer ITD sig over, at man ikke har brugt den tid og de ressourcer, det kræver at udforme en aftale, der reelt skaber ordnede forhold inden for rammerne af EU-reglerne.

Forrige artikel DI: Investeringer i vejene kan være med til at nå klimamål DI: Investeringer i vejene kan være med til at nå klimamål Næste artikel 3F til ITD: I fortsætter dobbeltspil om transportregler 3F til ITD: I fortsætter dobbeltspil om transportregler
Motorstyrelsen får ny direktør

Motorstyrelsen får ny direktør

NAVNE: Jørgen Rasmussen bliver ny direktør for Motorstyrelsen. Han har været konstitueret direktør for styrelsen siden juli.