Debat

ITD: Infrastrukturen fortjener en kommission

DEBAT: Mens der alligevel ikke er råd til at investere i store infrastruktur-projekter, er det tid til at nedsætte en kommision, der kan lægge fremtidsplaner sammen med erhvervslivet, skriver ITD-direktør Jacob Chr. Nielsen.

Erhvervslivet bør spille en central rolle i en ny infrastruktur-kommission, skriver ITD’s administrerende direktør, Jacob Chr. Nielsen.
Erhvervslivet bør spille en central rolle i en ny infrastruktur-kommission, skriver ITD’s administrerende direktør, Jacob Chr. Nielsen.Foto: ITD
Line Jenvall
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jacob Chr. Nielsen
Administrerende direktør i ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport

Tiden er inde til at nedsætte en ny dynamisk infrastrukturkommission, der skal vise vejen frem mod 2040. 

Det synspunkt luftede den tidligere konservative transportminister Lars Barfoed i en blog på Børsen for nylig. Og på mange punkter kan han i mine øjne have ret i dette synspunkt.

Hvis vi fortsat vil fastholde niveauet for den danske vejgodstransportsektor og samtidig gøre os gældende i den stadig hårdere konkurrence, så er vi nødt til at skue frem og finde de løsninger, der gør, at vi tilrettelægger kommende infrastrukturinvesteringer mest hensigtsmæssigt, hvor det giver samfundsøkonomisk bedst mening - og ikke mindst bidrager til vækst for danske virksomheder.

Fakta
Vil du blande dig i debatten?
Send dit indlæg til [email protected].

Økonomien tøjler ambitionerne
Danmark har mange store investeringer i infrastruktur, som enten er sat i gang eller på tegnebrættet i disse år, bare tag Femern-forbindelsen som et eksempel. 

Når vi taler investeringer i infrastruktur, så vil vi gerne det hele, men i sidste ende er det økonomien, der afgør, hvilke muligheder der reelt er. Regeringen har indtil nu - og med rette – ventet på, at økonomien og statskassen igen tillader, at der kan investeres i infrastrukturprojekter. 

Mens vi venter på, at der igen er penge til infrastrukturinvesteringer, så er tiden måske inde til at vi skuer fremad og forsøger at danne os et billede af, hvad det er for infrastruktur, som vi har behov for om tyve eller tredive år. 

Jacob Chr. Nielsen
Administrerende direktør i ITD

Det ser vi frem til, fordi investeringer i og forbedring af infrastruktur er en vigtig krog til at skabe de bedste betingelser for de danske produktions-, transport- og logistikvirksomheder - og derigennem skabe vækst.

Erhvervet skal med på råd
Behovet for en infrastrukturkommission, der skuer fremad mod 2040, eller sågar mod 2050, og som kan vurdere og retningsangive fremtidens investeringer i infrastruktur, er stort. 

Set fra ITD's kant er det så bare vigtigt, at man husker at tænke transporterhvervet og produktionsvirksomhederne ind i ligningen som en vigtig del af en ny kommissions arbejde.

Tidligere infrastrukturkommissioners arbejde er nemlig ofte endt ud i et spørgsmål om infrastruktur med fokus på kollektiv trafik eller monumentale infrastrukturprojekter. ITD's holdning er derfor, at erhvervet skal tages mere med i en eventuel kommende kommissions arbejde. 

De samfundsøkonomiske aspekter bør i denne kontekst gå foran, når vi drøfter fremtidens infrastrukturinvesteringer. Hvor ligger industrien og fabrikkerne og dermed udgangspunktet for Danmarks eksport? Er infrastrukturen rustet til at sikre en flydende trafik og transport af varer, hvad enten vi taler motorveje eller tilkørselsveje til fabrikker, virksomheder eller havne?

Tid til at kigge fremad
Samtidig er det vigtigt, at man ikke begrænser sig i forhold til fremtidige teknologier eller forretningsmodeller, når man dimensionerer fremtidens infrastruktur. 

Det har vi set nok skræmmende eksempler på tidligere i historien. I stedet for at fæstne blikket på ideologiske eller regionalpolitiske hensyn, bør man derfor fra start af tænke pragmatisk og inddrage de virksomheder og organisationer, der driver de nye udviklinger.

Mens vi venter på, at der igen er penge til infrastrukturinvesteringer, så er tiden måske inde til, at vi skuer fremad og forsøger at danne os et billede af, hvad det er for infrastruktur, som vi har behov for om tyve eller tredive år. 

Derfor giver det god mening at nedsætte et ekspertudvalg, der kigger på fremtidens udfordringer på transportområdet i tæt samspil med erhvervslivet. Det er i sidste ende Produktions-, Transport- og Logistikdanmark, der sikrer eksporten af varer og holder Danmark kørende.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Christian Nielsen

Adm. direktør, Meldgaard Recycling, fhv. folketingskandidat, Venstre
hd i regnskab, MBA (Leicester)

0:000:00