Debat

ITD: Rigide regler for modulvogntog punkterer den grønne omstilling af transporten

Efter 14 års positive forsøg med modulvogntog er det på tide at gøre løsningen permanent og tillade kørsel med de 25 meter lange vogntog på vejene i hele Europa. Det vil give færre lastbiler på vejene og skabe store besparelser på både økonomi og udledning af CO2, skriver Jonatan Grau Møller.

Flere modulvogntog vil betyde færre lastbiler på vejene og mindre forbrug af brændstof, hvilket anslås at kunne spare vognmændene for omkring 400 millioner kroner om året, skriver Jonatan Grau Møller.
Flere modulvogntog vil betyde færre lastbiler på vejene og mindre forbrug af brændstof, hvilket anslås at kunne spare vognmændene for omkring 400 millioner kroner om året, skriver Jonatan Grau Møller.Foto: Henning Bagger/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Større effektivitet og mindre udledning af CO2 på én og samme tid. Det lyder som et tilbud, man ikke kan sige nej til. Derfor undrer det gevaldigt, at der stadig ikke er ens regler for kørsel med modulvogntog i Europa.

Undersøgelser viser ellers, at et modulvogntog kan have op til 50 procent mere gods end traditionelle vogntog, mens der udledes omkring 15 procent mindre CO2 per transporteret enhed. Flere modulvogntog vil også betyde færre lastbiler på vejene og dermed mindre forbrug af brændstof, hvilket anslås at kunne spare vognmændene for omkring 400 millioner kroner årligt.

Når vi snakker grøn omstilling og effektivisering i transportbranchen, må det her siges at være en grøn, lavthængende frugt. Alt, det kræver, er en arm, der rækker ud og plukker den.  

Sammen med IRU, The International Road Transport Union, er vi i ITD, brancheorganisation for den danske vejgodstransport, netop nu i gang med at indsende ændringsforslag til Europa-Kommissionens udspil om revision af TEN-T-forordningen. Her arbejder vi på, at det skal blive muligt at benytte modulvogntog i hele EU.

Det er en sag, der ligger ITD meget på sinde, for siden 2008 har der været forsøgsordninger flere steder i Europa, og de har kun bekræftet, at der er mange gevinster at hente ved at tillade kørsel med modulvogntog.

I Danmark har vi fået skabt et godt netværk, der giver gode betingelser for modulvogntog. Problemerne står derimod i kø, så snart vognen krydser en landegrænse

Jonatan Grau Møller
Politisk chefkonsulent, ITD's EU-kontor i Bruxelles

Danmark er et forbillede

Selvom løsningen er blevet testet i mere end 14 år, er der stadig ikke kommet fælles EU-regler, og det er stadig ikke muligt at køre i alle lande.

En af forklaringerne skal findes i, at de tungere vogne tærer på infrastrukturen som for eksempel på nogle broer i Italien og også visse steder på den tyske Autobahn. Den slags risici skal naturligvis ikke negligeres. Men det er i den grad noget, vi kan planlægge os ud af ved at skabe et netværk af ruter, hvor der kan køres med modulvogntog. Det kunne med fordel inkluderes i TEN-T-netværket.

Vi behøver faktisk ikke kigge særligt langt væk for at finde et sted, hvor det er sket med stor succes.

I Danmark har vi efterhånden fået skabt et godt netværk, der giver gode betingelser for brugen af modulvogntog. Problemerne står derimod i kø, så snart vognen krydser en landegrænse – særligt i sydgående retning.

Som det er nu, er reglerne forskellige fra land til land. Det skaber store udfordringer for de europæiske vognmænd hver dag.

Jonatan Grau Møller
Politisk chefkonsulent, ITD's EU-kontor i Bruxelles

Brug for fælles regler

Som det er nu, er reglerne forskellige fra land til land. Det skaber store udfordringer for de europæiske vognmænd hver dag. Lad os tage et par eksempler:

Det første problem opstår i, at der er forskel på kravene til modulvogntogets længde og vægt. I Danmark må det veje op til 60 ton, mens vægtgrænsen i Tyskland er sat til maksimalt 40 ton, dog 44 ton i kombitrafik. Det betyder, at kapaciteten på den danske lastbil ikke vil kunne blive udnyttet til fulde.

Der opstår imidlertid et nyt problem, når det kommer til, hvem der rent faktisk må køre modulvogntogene. I Danmark kræver det ikke nogen ekstra uddannelse at køre med et modulvogntog, mens man skal have et særligt kørekort for at køre i Holland.

Et kursus til 1200 euro per chauffør. Kurset kan kun tages i Holland og kun på hollandsk. Derfor vil der meget ofte være behov for at bruge yderligere 1400 euro på at hyre en tolk, hvis altså for eksempel en dansk chauffør skal kunne køre med modulvogntog i Holland.

Og for at gøre ondt værre, er der mange forskellige tekniske krav til vognene, der gør, at modulvogntogene skal synes forskelligt alt efter hvilket land, de skal køre i.

Det er rigide regler som disse, der punkterer muligheden for, at transportbranchen kan få hjulene på den grønne omstilling til at rulle endnu stærkere. Og det er da tåbeligt, når der tale om en løsning, der er testet og klar til at blive implementeret i hele Europa.

Den kamp har vi brug for, at Transportministeren og de danske Europa-Parlamentarikere også kaster sig ind i.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00