ITD tegner overenskomst med Krifa

Aftale om overenskomst mellem Krifa og ITD Arbejdsgiver faldt på plads onsdag.
Med overenskomsten ønsker formændene for de to organisationer at skabe mere fleksibilitet i forhold til andre overenskomster, der findes i dag.
"Det handler om at skabe de bedst mulige arbejdsbetingelser for alle parter, og det er vi kommet godt i mål med,” siger Gert Jakobsen, formand for ITD Arbejdsgiver i en pressemeddelelse.
Krifas og ITD Arbejdsgivers overenskomst er landet på en mindsteløn for chauffører, lagermedarbejdere, mekanikere og øvrige ansatte på 137,00 kr. pr. time. En aftale, man i Krifa er tilfredse med.
Arbejdsgiver og arbejdstager er hinandens forudsætninger og ikke modsætninger.
Søren Fibiger Olesen
Formand i Krifa
”Vi indgår denne aftale for at tilbyde en nutidig og fleksibel overenskomst til de mange chauffører og transportvirksomheder, som i dag ikke har en overenskomst. Vi er med til at sikre solide rammer og gode vilkår for langt flere,” siger formand i Krifa, Søren Fibiger Olesen.
Ud over mindstelønnen skal der i hvert enkelt tilfælde forhandles personlig løn mellem virksomheden og medarbejderen.
”Den overenskomstaftale, vi har indgået, betyder, at den enkelte chauffør, lagermedarbejder eller anden medarbejder i en transport- og logistikvirksomhed vil kunne forhandle sig til en række goder alt efter anciennitet og kvalifikationer,” siger Gert Jakobsen og tilføjer:
”Virksomhederne står også godt med den nye overenskomst. Det, at den enkelte virksomhed får mulighed for lokalt at tilpasse overenskomsten til netop deres behov, er et kæmpe skridt frem.”
Udelukker kollektive kampskridt
Aftalen adskiller sig også markant fra andre overenskomster ved at bygge på et dialogsyn, der betyder, at parterne ikke må anvende kollektive kampskridt, såsom strejke, blokade og lockout.
”Vi mener, at arbejdsgiver og arbejdstager er hinandens forudsætninger og ikke modsætninger. Forhandlingerne har netop vist, at vi kan nå rigtig langt med dialogen og skabe gode vilkår i moderne rammer for alle parter,” siger Søren Fibiger Olesen.
I stedet tilstræbes det, at man gennem samarbejde at finder fredelige løsninger af sociale og faglige spørgsmål.
Glade arbejdere
Ved siden af overenskomsten vil Krifa og ITD Arbejdsgiver arbejde på at fremme arbejdsglæden, som ifølge aftaleparterne bliver betegnet som en ny tilgang til overenskomster.
”Vi vil gå nye veje med denne overenskomst, og vi har haft den gode arbejdslyst som målsætning hele vejen. Derfor har vi sammen afsat en pulje, som skal forbedre trivslen for danske chauffører og således sætte nye standarder for trivsel og arbejdsglæde,” siger Søren Fibiger Olesen.
Det betyder blandt andet, at aftalepartnerne vil undersøge og analysere trivslen for chauffører og herefter arbejde med konkrete initiativer, som skal forbedre arbejdslysten.
Overenskomsten mellem Krifa og ITD Arbejdsgiver gælder fra 15. maj 2016 til 30. juni 2017.
Indsigt
Lars-Christian Brask63 årI dag
Folketingsmedlem (LA), 4. næstformand, Folketingets Præsidium, næstformand for Udenrigspolitisk Nævn og formand for Nordisk Råd
Maja Bilde86 år26. maj
Fhv. aktivitetsleder, Røde Kors, fhv. postmester, Gentofte
Ole B. Jensen61 år26. maj
Professor, Institut for Arkitektur og Medieteknologi, Aalborg Universitet
Kenneth Fredslund Petersen spørger Thomas DanielsenBør Storebæltsbroen være gratis?
Udvalget spørger Thomas DanielsenHar DSB orienteret om udfordringer forbundet med indsættelsen af de nye Talgo togstammer?Besvaret
Nick Zimmermann spørger Thomas DanielsenSkal DSB pålægges en strammere styring af kørselsordninger?
- Stop med at spilde tiden på grøn luftfart
- DF lokker med billig benzin for at få støtte til borgerforslag. Ekspert kalder det ”mild form for bestikkelse”
- Ny temadebat: Er Danmarks transportinfrastruktur klar til krise?
- Klimaaftryk fra transport forventes halveret inden for fem år. Se de vigtigste tal fra klimafremskrivningen
- Jens Kampmann i Ministertid: Ministre skal ikke blande sig i enkeltsager













