Jernbaneforbund: Jernbanesektoren skal styrkes ved at samles

DEBAT: Dansk Jernbaneforbund mener, at der er behov for at styrke hele organiseringen omkring jernbanen, uanset hvordan man ønsker at bruge DSB i fremtiden, skriver Henrik Horup, forbundsformand, Dansk Jernbaneforbund.

Af Henrik Horup
Forbundsformand, Dansk Jernbaneforbund

De seneste år har kunderne flere gange oplevet forsinkelser på grund af fejlslagne renoveringsprojekter på jernbanen. De nye signaler bliver installeret og opereret af en ekstern leverandør. Men hvad gør man, hvis de går konkurs? Eller pludselig bliver opkøbt/opsplittet af en kapitalfond, der efter udløb af kontrakten hæver prisen med 100 procent?

Arne Vidar Hesjedal, udbudsdirektør i de Norske Statsbaner (NSB) talte torsdag 28. september på en konference arrangeret af Transportøkonomisk Forening, NJS - Forum for Nordisk Jernbane Samarbejde og Railtech DTU.

Her konstaterede han, at de danske udliciteringstanker harmonerer meget godt med den vej, man har valgt i Norge. Politikerne skal blot være klar over, at det bliver meget, meget dyrere for samfundet i sidste ende.

På samme konference talte også Kim Pimenta fra Transportministeriet om den sektoranalyse, som regeringen modtog i sommer. Adspurgt om sektoranalysen fremgik det klart, at Transportministeriet er opmærksom på, at et af rapportens scenarier viser, at DSB kan køre subsidiefrit i 2030 med indkøb af nyt materiel finansieret via driften.

Udlicitering bliver dyrt for skatteyderne
Alligevel ryster de ikke på hånden i ministeriet, når de samtidig siger, at det er en fin og ambitiøs plan, men de vil egentlig hellere udlicitere. Dermed påfører de med åbne øjne de danske skatteydere en udgift på mere end to milliarder kroner per år samt en engangsudgift på mindst 30 milliarder kroner.

Banedanmark blev udskilt fra DSB som følge af en EU-forordning. Danmark var ’first mover’ på denne beslutning. I flere andre lande, som vi ynder at benchmarke os med – herunder Tyskland og Frankrig, undlod de behændigt at gøre det samme.

Den beslutning har i praksis givet os tredobbelt administration i jernbanesektoren. Banedanmark såvel som DSB og Trafikstyrelsen har kontraheret med konsulenter, der belyser de samme problemstillinger på samme tid fra hvert sit udgangspunkt med hvert sit mål for øje.

Mange penge at spare ved at samle
Alene på konsulentsiden vurderer vi, at der kan spares op mod en halv milliard kroner om året. Det svarer til, at man alene for det beløb, der spares på konsulenter kan finansiere lån og forrentning af op til 12 milliarder kroner. Læg dertil gevinsten ved samlet administration og udnyttelse af viden og kompetencer. Man vil få frigivet et anseeligt beløb for eksempel til finansiering af de manglende dele af Togfonden.

Sektoranalysen tager med navnet munden for fuld. Analysen kigger reelt kun på operatørdelen af passagertransporten. Helheden og synergierne kigges der ikke på. Transport-, Bygge- og Boligministeriet har uden tvivl selv bedt om det fokus, men hvorfor har de ikke inkluderet Banedanmark? Trafikstyrelsen? Eller sig selv for den sags skyld?

At samle aktiviteterne og samtidig gøre DSB til trafikudbyder vil også give fordele for de øvrige operatører. Det vil blive lettere at vurdere og udbyde ruter, kanaltildeling, allokering af materiel, udlån af medarbejdere med videre og samtidig sikre, at alle rettigheder bliver overholdt. Kort sagt: Enklere, mere robust og meget billigere.

Forrige artikel Arriva: DSB's monopol går ud over kunderne Arriva: DSB's monopol går ud over kunderne Næste artikel Uffe Elbæk: Regeringen skal redde æren med nyt energiforlig Uffe Elbæk: Regeringen skal redde æren med nyt energiforlig
Dan Jørgensen får en næse for klimanøl

Dan Jørgensen får en næse for klimanøl

KRITIK: Klimaminister Dan Jørgensen modtager en næse af Folketinget for at være nølende med at indkalde til forhandlinger om iblandingskrav for biobrændstof i brændstof.