Debat

Jørgen Rosted: Tilstræbt balance på offentlige finanser bør være til debat

DEBAT: Den danske pensionsformue kunne bruges til at investere i grøn omstilling, bedre infrastruktur og uddannelse, men det forhindres af, at der aldrig må være underskud på de offentlige finanser. Måske er det tid til at revurdere den tilstræbte balance, skriver Jørgen Rosted.

Ideen om balance på offentlige finanser strækker tilbage til 1930'ernes Tyskland, men nu er der debat i EU om, hvorvidt det stadig er den bedste ide, skriver Jørgen Rosted. 
Ideen om balance på offentlige finanser strækker tilbage til 1930'ernes Tyskland, men nu er der debat i EU om, hvorvidt det stadig er den bedste ide, skriver Jørgen Rosted. Foto: Privat
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jørgen Rosted
Rådgiver og fhv. departementschef i Erhvervsministeriet

Den nye regering har lovet sig selv, at der skal være balance på de offentlige finanser i 2025 og 2030.

Den betingelse er allerede en del af den danske budgetlov, som igen er en udmøntning af EU’s Finanspagt, men nu gentaget i forståelsespapiret.

Tankegangen bag budgetreglen stammer helt tilbage fra de tyske erfaringer i 1930’erne med hyperinflation, parlamentarisk kaos og demokratisk undergang.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

I askerne fra den katastrofe udformede tyske statsteoretikere nogle principper, som skulle sikre, at historien ikke gentog sig.

Danmarks høje opsparing
En uafhængig Centralbank skal sikre lav inflation, og Finansministeriet skal sikre balance på de offentlige finanser.

Jeg så gerne et løft af de offentlige investeringer i grøn omstilling, i bedre infrastruktur, i bedre undervisning og mere forskning, og at et sådant løft blev finansieret af den voksende pensionsformue. 

Jørgen Rosted
Rådgiver og fhv. departementschef

Et stærkt Økonomi- og Erhvervsministerium skal skabe velfungerende markeder, så markedskræfterne kan sikre høj beskæftigelse og ligevægt i samhandlen med udlandet.

Det sidste er ikke lykkedes i de sidste mange år - heller ikke i Danmark. I 2018 var der overskud på den danske betalingsbalance overfor udlandet på 133,7 milliarder kroner.

Det store overskud skyldes, at vi i Danmark producerer mere, end vi selv bruger, fordi opsparingen er så høj.

Årsagen til den ekstraordinære høje danske opsparing er den gradvise opbygning af de danske arbejdsmarkedspensioner.

Ikke nok udbytte for Danmark
Opbygningen af den danske pensionsformue topper først om 20-30 år, når den første generation af lønmodtagere har indbetalt det fulde arbejdsmarkedspensionsbidrag, fra de begyndte, til de sluttede på arbejdsmarkedet.

Pensionsformuen er allerede så stor, at hvis det blev forsøgt at placere hele formuen i den private sektor i Danmark, ville det gå galt. Kursen på aktier og prisen på ejendomme ville stige langt ud over aktivets reelle værdi, og det ville ende i krise og tab.

For at undgå det spredes den danske pensionsformue på flere lande. Det er til gavn for vækst og beskæftigelse i de lande, men er det også til gavn for danske børn, unge og erhvervsaktive - får de nok ud af den store danske pensionsformue?

Det mener jeg ikke.

Balance bør være til debat
Jeg så gerne et løft af de offentlige investeringer i grøn omstilling, i bedre infrastruktur, i bedre undervisning og mere forskning, og at et sådant løft blev finansieret af den voksende pensionsformue.

Det kunne lade sig gøre, hvis der i en periode er underskud på de offentlige finanser, og det offentlige udsteder statsobligationer, som vil være attraktive for pensionskasserne. Men da de offentlige finanser skal være i balance, kan det ikke lade sig gøre.

Burde vi ikke debattere klogskaben i beslutningen om, at der til alle tider skal stræbes efter balance på de offentlige finanser?

Det er der flere der mener, og der er også en debat i EU om en ny arkitektur – som det kaldes - for EU’s Økonomiske og Monetære Union. Men det kniber med at blive enige om nye og mere tidssvarende principper.

Kunne man forestille sig, at Danmark gik enegang og lod en del af den voksende pensionsformue være med til at finansiere den grønne omstilling og et løft i uddannelse og forskning? Vi er trods alt ikke med i Eurozonen, så mon ikke Kommissionen og Rådet af økonomi- og finansministre var til at tale med.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jørgen Rosted

Rådgiver, fhv. departementschef, Erhvervsministeriet, fhv. udviklingsdirektør, FORA
cand.polit. (Københavns Uni. 1971)

0:000:00