Klimarådet afviser sektormål i ny klimalov: Det må ikke blive planøkonomi
INTERVIEW: Fremtidens politikere skal gives fleksibilitet til at nå klimamålene, lyder det fra Klimarådets formand, Peter Møllgaard, der dog ønsker, at en uafhængig styregruppe skal kontrollere, om den foreslåede politik er nok til at nå i mål.
Morten Øyen
RedaktørKlimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver om, hvordan Danmark på den bedste og billigste måde gennemfører omstillingen til et klimaneutralt samfund i 2050.
Rådet er nedsat som følge af klimaloven fra 2014, hvori der står, at Klimarådet skal:
1. vurdere status for Danmarks opfyldelse af nationale klimamålsætninger og internationale klimaforpligtelser
2. analysere mulige omstillingsveje mod et lavemissionssamfund i 2050 og mulige virkemidler for at opnå drivhusgasreduktioner
3. udarbejde anbefalinger om udformning af klimapolitikken, herunder valg af virkemidler og omstillingsveje
4. bidrage til den offentlige debat. Klimarådet skal i fornødent omfang i udarbejdelsen af sine analyser og øvrige arbejde høre og inddrage relevante parter, herunder blandt andet erhvervsinteresser, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.
Det kan måske være tillokkende at binde fremtidige politikere til masten, så de ikke forstyrer skibets retning senere.
Men når det gælder klimapolitikken, er der brug for fleksibilitet og manøvrerum, selvom målet synes klart. Derfor skal den nye klimalov sætte en klar retning, men loven må ikke ende med at blive rigid. Blive for forpligtende, så at sige.
Det er en af hovedpointerne i Klimarådets anbefalinger til den nye klimalov, der er samlet i analysen ”Rammer for dansk klimapolitik – Input til en ny dansk klimalov med globalt udsyn.”
Det står der i forståelsespapiret:
I det fælles forståelsespapir for den nye regering, som Socialdemokratiet har forhandlet med Radikale, Enhedslisten og SF, indgår følgende formulering:
"En ny regering vil: ...
Indføre bindende mål. I det førstkommende folketingsår vil en ny regering fremlægge et forslag til en klimalov med bindende delmål og bindende langsigtede mål, indeholdende:
1. Et mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990. Det er et meget ambitiøst mål, og det bliver særlig svært at nå den sidste del af målet fra 65 procent til 70 procent. Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender, og derfor en tæt involvering af Klimarådet og andre eksperter for at nå i mål.
2. At Klimarådet skal bistå en ny regering i at afgøre, hvilke reduktionsmål og virkemidler der sikrer, at Danmark lever op til Parisaftalens temperaturmål.
3. At der foretages en årlig opfølgning på, hvordan det går med målene, og denne opfølgning skal ske i sammenhæng med finanslovsprocessen."
Kilde: 'Retfærdig retning for Danmark'
Transport
