Konsulenter: Vi må ikke lade forsinkelser og budgetbrud overskygge megaprojekters langsigtede gevinster

Når der er sagt, så er det vores opfattelse, at debatten om de store projekter bør nuanceres og kvalificeres, så der ikke kun fokuseres på fejlslagne projekter, og at glasset er halvt tomt.

Måske glasset er halvt fuldt?

For det første, så er det værd at notere sig, at 40 procent af projekterne faktisk bliver leveret som planlagt. Og af de projekter, som ikke gør, er der flere, som kun har ganske små tids- eller budgetoverskridelser. Det er måske slet ikke så ringe endda?

Et væsentligt element er udeladt af Rigsrevisionens beretning – nemlig hele spørgsmålet om gevinsterne ved projekterne. 

Jakob Meier og Mikkel Gram Colding
Hhv. partner og senior konsulent i Implement Consulting Group

Dertil kommer, at Rigsrevisionen finder en sammenhæng mellem ændringer i projektets indhold og tidsmæssig forsinkelse, hvilket ikke burde overraske nogen. Det tager simpelthen længere tid, hvis man bliver bedt om at bygge mere, end man oprindeligt havde planlagt. Desværre undersøger Rigsrevisionen ikke denne sammenhæng yderligere.

Og måske vi skal fokusere på at lære af projekterne frem for at blot at konkludere, at flere projekter ikke leverer som planlagt?

Hvad er det for eksempel, der gør, at nogen store og komplekse projekter faktisk formår at levere som forudsat, mens andre ikke gør? Det er der mange gode bud på.

Nogen af de bud, som oftest bliver fremhævet, er evnen til at lære af erfaringer fra sammenlignelige projekter, og evnen til at bygge efter afprøvede standarder, så man ikke skal opfinde den dybe tallerken gang på gang.

Et godt eksempel, hvor det faktisk er lykkedes, er de seneste udvidelser af den københavnske metro, hvor man netop har lært af de dyrekøbte erfaringer fra blandt andet anlægget af Cityringen i København.

Supersygehusene og Storebælt

For det andet, så er et væsentligt element udeladt af Rigsrevisionens beretning – nemlig hele spørgsmålet om gevinsterne ved projekterne. ’Gevinst’ nævnes én gang i hele beretningen – og blot i en spekulativ kontekst.

Det giver et unuanceret billede – og en unuanceret debat. Flere af projekterne er af en størrelse og en kompleksitet, hvor vi taler om megaprojekter. Den type af projekter er typisk sat i søen for at transformere for eksempel en by eller en sektor – og gevinsterne heraf bør være i fokus.

Et godt eksempel på det er supersygehusene (som dog ikke er omfattet af Rigsrevisionens undersøgelse, da det er regionale projekter). Flere af disse har haft betydelige budget- og tidsmæssige overskridelser, hvilket naturligvis ikke er nogen god historie. Men er det dermed det samme som at sige, at disse projekter er ”skandaleprojekter”, eller måske aldrig skulle være sat i gang?

Her er det værd at huske på, at supersygehusene er sat i verden for at bidrage til en transformation af sundhedsvæsenet i Danmark. Gevinsterne ved dette i form af bedre folkesundhed, reddede menneskeliv, sparede sygedage etcetera bliver formentlig svære at opgøre fra dag ét, da gevinsterne indfries over en lang periode.

Og kigger man kun på tid og økonomi i den sammenhæng, risikerer vi at fejlslutte – og konkludere, at glasset er halvt tomt.

Et andet eksempel er Storebæltsbroen, som heller ikke blev leveret som forudsat. Men der er næppe mange af os, der i dag ville være broen foruden med de store samfundsmæssige gevinster, den har givet Danmark i form af blandt andet øget mobilitet mellem øst og vest.

Og rent faktisk er det ved en simpel søgning på internettet svært overhovedet at finde noget om forsinkelserne i åbningen af Storebæltsbroen, hvilket måske også siger noget om vigtigheden af det her mange år efter åbningen.

Et supersygehus er ikke bare en bygning af stål og beton, der koster penge, og skal leveres til tiden. Det er et kerneelement i vores fremtidige og moderne sundhedsvæsen.

Jakob Meier og Mikkel Gram Colding
Hhv. partner og senior konsulent i Implement Consulting Group

Lad os kigge frem og mod Norge

Når vi tidligere skrev, at det er vigtigt at lære af de projekter, som er gået godt, så er det også kun fair at give vores bud på, hvad der skal være med til at sikre succesfulde projekter i fremtiden.

Først og fremmest vil god projektledelse og styring af tid, budget, indhold og gevinster aldrig gå af mode – og det bør det heller ikke. Det er fundamentet for succes. Men derudover vil vi pege på flere elementer:

• Lær af erfaringer og lad være at opfinde den dybe tallerken, hvis den allerede er opfundet og brug standardiserede løsninger.
• Skab en vision for projektet og fortæl, hvorfor projektet er vigtigt, og hvilke gevinster det skal føre til – og naviger efter dette. Et supersygehus er ikke bare en bygning af stål og beton, der koster penge, og skal leveres til tiden. Det er et kerneelement i vores fremtidige og moderne sundhedsvæsen.
• Skab en stærk kultur imellem alle de aktører, der er involveret i projektet og skab stolthed og fælles ejerskab for projektet. Hvem vil ikke gerne være en del af en succes og kunne vise børnebørnene, hvad farmor eller morfar engang var med til at bygge?

Sidst er vi enige i Rigsrevisionens anbefaling om, at Finansministeriet bør overveje, hvordan det sikres, at Folketinget fremadrettet får et bedre beslutningsgrundlag, som i højere grad afspejler tid og økonomi korrekt.

Her kan Finansministeriet med fordel lade sig inspirere af Norge og deres projektmodel for store offentlige projekter. Projektmodellen stiller krav til metode og kvalitet, når store statslige investeringsprojekter skal udredes.

Det sikrer, at beslutningsgrundlaget er kvalificeret, før investeringen skal besluttes af den norske regering og Stortinget.

Måske er det nu på tide, at vi i Danmark kigger fremad, tager arbejdstøjet på, og får lavet en metodik inspireret af Norge, som sikrer, at vores politikere har et bedre og mere oplyst grundlag at træffe investeringsbeslutning på – så vi sikrer, at samfundets ressourcer skaber bedst mulig værdi.