Debat

Læsø: Transport og vækst hænger sammen

DEBAT: For Læsø Kommune, som et geografisk isoleret samfund, har påvirkning af transportmuligheder stor indflydelse på mulighederne for vækst og udvikling. Det skriver borgmester Tobias Birch Johansen (V).

For Læsø Kommune som et geografisk isoleret samfund har påvirkning af transportmuligheder stor indflydelse på mulighederne for vækst og udvikling. Det skriver borgmester Tobias Birch Johansen (V).
For Læsø Kommune som et geografisk isoleret samfund har påvirkning af transportmuligheder stor indflydelse på mulighederne for vækst og udvikling. Det skriver borgmester Tobias Birch Johansen (V).
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Tobias Birch Johansen (V)
Borgmester, Læsø Kommune

Læsø er som samfund og kommune i alle perspektiver unik! Også på vores geografiske placering.

Med en beliggenhed ude i Kattegat bliver den transportpolitiske dagsorden altid højeste prioritet sammen med bosætnings- og vækststrategier – da transport og bosætning hænger meget tæt sammen.

Der er to måder at komme til Læsø på. Via vandet og via luften. Dette giver med vores øjne to sidestående prioriteter:

  • Transportpolitisk prioritet på færgetransport
    • Den Trafikale Ligestilling, som vi med flere andre øer har arbejdet på i forhold til at få finansiel ligestilling på vandvejene via Finansloven. Her er vi nu halvvejs – og vi skal arbejde videre sammen med Folketinget og de andre øer om at komme helt i mål med ligestillingen.
    • Kapacitet og frekvens på færgeruten. Færgedrift i vores farvand og med stor afstand til fastlandet er en betydelig økonomisk byrde for en lille kommune. Vi skal derfor hele tiden optimere drift og regne i dækningsbidrag for at leve op til efterspørgslen med en begrænset økonomi. Vi fokuserer i øjeblikket på modeller, der kan give os en øget kapacitet på ruten, og med en kapacitet der kan dække efterspørgslen – uden at vi tynges yderligere på budgettet.
  • Transportpolitisk prioritet på ruteflyvning
    • Undersøgelser i gang om udvidelse af flyveplads. Læsø Kommune arbejder i øjeblikket på en anlægsvurdering, som skal give beslutningsgrundlag til en udvidelse af øens flyveplads. Fokus er en dimensionering, som kan give mulighed for, at større fly (passagerfly) kan komme til og fra Læsø.
    • Forhandlinger i gang om muligheder for kommerciel ruteflyvning via LæsøUnder forudsætning af en udvidelse af flyvepladsen på Læsø er der tilkendegivet interesse fra et flyselskab om at koble flyvninger til Læsø som en del af de nationale linjeruter – med yderligere mulighed for mellemlanding ml. Aalborg og Oslo.
Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Den transportpolitiske dagsorden har stor interesse
Som tidligere nævnt hænger transport og logistik tæt sammen med tilflytning, erhvervsudvikling, turisme, tiltrækning af iværksættere og veluddannet arbejdskraft. Alle disse elementer indgår jo i begrebet VÆKST.

Som et geografisk isoleret samfund – og som lille kommune, har påvirkning af transportmuligheder og økonomi på dette område en stor indflydelse på vores muligheder for vækst og udvikling. Det gælder også for de andre nordjyske kommuner og for de andre øer.

Som tidligere nævnt hænger transport og logistik tæt sammen med tilflytning, erhvervsudvikling, turisme, tiltrækning af iværksættere og veluddannet arbejdskraft.

Tobias Birch Johansen (V)
Borgmester, Læsø Kommune

Derfor har den transportpolitiske dagsorden vores store interesse. Og vores erfaring viser, at samarbejde via geografiske eller strukturelle fællesskaber giver de bedste resultater.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tobias Birch Johansen

Borgmester (V), Læsø Kommune
lastbilchauffør

0:000:00