Debat

Letbaner.dk: Invester i letbaner og få pengene mange gange igen

TRANSPORTDEBATTEN: Letbaner giver pengene mange gange igen og er derfor meget kloge investeringer i den kollektive trafik, skriver Morten Engelbrecht, der er trafikkonsulent for Letbaner.dk.

Foto: Illustration: Henning Larsen Architects
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Engelbrecht
Trafikkonsulent, Letbaner.dk

Folketinget har vedtaget en togfond på 27, 5 mia.kr., der skal opgradere og elektrificere det landsdækkende jernbanenet.  Målet er at fordoble jernbanetrafikken og sikre 50 procent mere bustrafik i 2030.

DTU har lavet en ny fremskrivning, der viser, at selv med de store investeringer i metro og timemodellen vil jernbanetrafikken kun stige med 38 procent og bustrafikken vil falde med 7 procent i perioden.

Denne udvikling har man i de fire store byer været opmærksom på i nogle år. Man har nemlig studeret byudviklingen i andre større byer i Europa, hvor er investeret i letbaner.

Fakta
Transportdebatten på Altinget : transport har til formål at fokusere og styrke den transportpolitiske og transportfaglige debat i Danmark.

Løbende inviterer Altinget : transport derfor eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for transportområdet.

Transportdebatten vil den kommende tid sætte fokus på 2030-målene, som en bred kreds i Folketinget blev enige om i 2009. Målet er at fordoble togtrafikken og sikre 50 procent mere bustrafik i 2030.

En ny fremskrivning, som DTU Transport har lavet på baggrund af Landstrafikmodellen, viser dog, at togtrafikken, selv med store planlagte investeringer i metro og timemodel, kun vil stige med 38 procent frem mod 2030.

Bustrafikken vil sågar falde med syv procent i perioden.

De konkrete målsætninger tager afsæt i et bredt politisk ønske fra 2009, om at den kollektive trafik i fremtiden skal bære det meste af væksten i transporten.

Men selvom intet tyder på, at man hverken når de konkrete bus- eller togmål, vil den kollektive trafik stadig stige markant mere end vejtrafikken.

Spørgsmålet er dog, hvordan det skal lykkes at nå de konkrete mål, og er de overhovedet realistiske? Eller er 2030-målene allerede forældede og ”ligegyldige”, og hvis det er tilfældet, hvilke målsætninger er der så behov for i forhold til den kollektive trafik?

Deltag i debatten. Send dit indlæg til [email protected].

Resultaterne af disse investeringer har fået mange bilister flyttet fra bilen til letbaner, fordi de oplever et attraktivt transporttilbud. Bilister vil ikke køre i busser, men gerne på skinner. En anden fordel ved letbaner er, at der er let adgang fra gaderummet, og at de er billigere at anlægge end f.eks. nærbaner og metro.

De store byer vil gerne have del i de mange nye investeringer i boliger, erhvervsvirksomheder og institutioner, som letbaneplaner igangsætter.

Der er tale om et historisk løft af jernbanen, som medfører en langt større synergi mellem Aalborg, Aarhus, Odense og København.

Morten Engelbrecht
Trafikkonsulent

Det har Aarhus, Odense og Københavns vestegn allerede erfaret, og de planlægger at indvie deres første letbanestrækning i henholdsvis 2017 og 2020.

Aalborg-letbane
Den nyeste by, der har meldt sig i rækken af letbanebyer er Aalborg, der i nogle år har undersøgt mulighederne for en kollektiv højklasset trafikforbindelse mellem den vestlige og østlige del af byen. Valget stod mellem en BRT-løsning med busser eller en letbane.

I Aalborg løber udviklingen stærkt bl.a. med udvidelser af Aalborg Universitet og Gigantium, nyt Universitetshospital, Musikkens hus, Nordkraft, ungdomsboliger i tusindvis og udvikling af flere centrale industriområder. Dertil forventes 5.000 nye boliger og godt 3.000 nye arbejdspladser. Alene det nye supersygehus vil få ca. 5.000 medarbejdere.

Aalborgs fysiske vision for byens udvikling peger på op imod 25.000 flere indbyggere i 2025. Derfor mener byens politikere, at en letbane er en bedre løsning end en BRT-busløsning, fordi letbanen kan transportere langt flere passagerer, og fordi det er en langsigtet og permanent løsning.

Letbanen, der bliver 12 km. lang med 24 standsningssteder, vil koste 2,4 mia.kr. Det en forudsætning for realisering af projektet, at staten betaler 47 procent af udgiften, på lige fod med hvad der er givet i støtte til Odenses letbane.

Nordens nyeste letbane giver pengene 13 gange tilbage
For Skandinaviens nyeste letbane, ”Bybanen” i Bergen, har passagertilstrømningen været så stor, at man er i gang med at forlænge vognene, og nye vogne er allerede bestilt.

Dertil kommer, at investeringerne i form af byudviklingen langs Bybanen har givet pengene 13 gange igen.

Netop disse erfaringer har haft stor betydning for, at man har valgt letbaneløsningen i Aalborg. Med denne moderne trafikform forventes det samlede antal rejsende i den kollektive trafik at blive i størrelsesordenen 109.000 pr. døgn. I dag er tallet 52.000 pr. døgn.

De mange nye rejsende vil være at finde blandt tidligere bilister, der nu får et attraktivt alternativ. Denne overflytning fra bil til letbane forventes at give 600.000 færre bilture i Aalborg om året. Det vil samtidig gavne mobiliteten, og luftforureningen vil blive markant mindre.

Kollektiv skinnetrafik binder byer og regioner sammen
Regeringen har med togfonden besluttet at reservere 27,5 mia.kr. til etablering af et hurtigere og mere miljøvenlig jernbanenet.

Der er tale om et historisk løft af jernbanen, som medfører en langt større synergi mellem Aalborg, Aarhus, Odense og København.

Disse byer kvitterer for dette med markante investeringer i miljøvenlige og attraktive bybaneløsninger i form af letbaner, der støtter Statens initiativ til en togfond.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Engelbrecht

Fhv. trafikkonsulent, Nærumbanen, fhv. letbane-rådgiver, Odense Kommune, letbaneredaktør, Letbanemagasinet
merkonom

0:000:00