Hård kritik fra Miljøstyrelsen får ministerium til at udskyde lov om ny Limfjordsforbindelse

Et sjældent set kritisk høringssvar fra Miljøstyrelsen om manglende miljøvurderinger gør, at Transportministeriet har udskudt lov om ny Limfjordsforbindelse. Det er bestemt ikke småting, man har overset i Transportministeriet, lyder det fra juraprofessor.

Den 3. limfjordsforbindelse er planlagt til at løbe over Egholm i Limfjorden, der ligger vest for Aalborg.
Den 3. limfjordsforbindelse er planlagt til at løbe over Egholm i Limfjorden, der ligger vest for Aalborg.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Hjalte T. H. KragesteenDaniel Bue Lauritzen

Et høringssvar fra Miljøstyrelsen påpeger så mange mangler i ny lov om Limfjordsforbindelsen, at Transportministeriet helt usædvanligt har været nødt til at udskyde loven til næste år.

Kritikken fra Miljøstyrelsen handler blandt andet om manglende undersøgelser af konsekvenserne for naturen - herunder flagermus, odder og flere fuglearter. Og så kritiserer styrelsen høringsfasen for at være for kort.

Ifølge professor emerita i jura ved Aarhus Universitet Ellen Margrethe Basse, med særlig viden om miljøret, er der ingen vej uden om at udskyde loven.

”Det er rigtig mange mangler i det materiale, som Transportministeriet har sendt i høring. Det er uklart, hvad projektet helt præcist omfatter, og der er betydelige uklarheder af konsekvenserne i forhold såvel til den danske lovgivning som EU’s direktiver, samtidig med at klageadgangen afskæres,” siger hun.

Forsinker ikke projektet

Transportministeriet meddelte i sidste uge, at man er nødsaget til at udskyde fremsættelsen af anlægsloven om en ny limfjordsforbindelse til næste Folketingssamling. Loven var ellers planlagt til at blive fremsat i februar 2022.

Det her er et tegn på, at man i Miljøministeriet er blevet mere klar over, hvad det kræver at leve op til bindende EU-forpligtelser

Ellen Margrethe Basse
Professor emerita i jura ved Aarhus Universitet

Det er især ét af de i alt 1.050 høringssvar, der blev indsendt, inden høringsfasen sluttede i begyndelsen af året, der har fået konsekvenser for projektet.

I et kritisk høringssvar gør Miljøstyrelsen nemlig opmærksom på, at man har overset flere potentielle natur- og miljøproblemer.

Det har nu fået Transportministeriet – herunder Vejdirektoratet – til at erkende, at der er behov for grundigere undersøgelser af konsekvenserne for miljø og natur i området.

”Konkret er der behov for en udarbejdelse af en såkaldt Natura 2000-konsekvensvurdering og supplerende miljøkonsekvensvurderinger vedrørende grundvand og overfladevand (vandløb, søer og Limfjorden), før der kan træffes beslutning om en anlægslov fra politisk side,” siger afdelingsleder i Vejdirektoratet, Karsten Kirk Larsen, i en skriftlig kommentar til Altinget og fortsætter:

“Vurderingerne forventes gennemført i løbet af foråret 2022, hvorefter resultaterne fremlægges i en fornyet offentlig høring."

Han understreger samtidig, at de ekstra undersøgelser ikke vil forsinke den 3. Limfjordsforbindelse, da den fortsat er planlagt til at blive påbegyndt i 2025.

Stribevis af indvendinger

Af Transportministeriets høringsnotat fremgår det, at det er input fra Miljøministeriet – herunder Miljøstyrelsen – der er årsag til udskydelsen. Miljøstyrelsens høringssvar er da også smækfyldt med indvendinger overfor de miljøvurderinger, der er foretaget i forbindelse med anlægsloven.

Styrelsen peger blandt andet på, at der ikke er lavet en Natura 2000-konsekvensvurdering af de afværgeforanstaltninger, der er planlagt ved byggeriet. Og miljøkonsekvensrapporten af projektet bliver også kritiseret for ikke at vurdere konsekvenserne for tre konkrete fuglearter, grundvandet samt Danmarks overholdelse af målsætninger for vandmiljøet.

Samtidig kritiserer man, at Miljøstyrelsen ikke blev hørt, da selve miljøkonsekvensrapporten var i høring i marts til april sidste år. Høringsfristen på blot tre uger af selve lovforslaget bliver samtidig karakteriseret som ”ganske kort.”

”Dette indebærer, at det ikke har været muligt at vurdere, om grundlaget for vurderinger i MKR (miljøkonsekvensrapporten, red.) er tilstrækkeligt, om vurderingerne er rigtige – eller om vurderinger og konklusioner i MKR er korrekt gengivet i det fremsendte udkast til anlægslov,” skriver Miljøstyrelsen i sit høringssvar.

Ikke ordentligt undersøgt

Samlet set er meldingen fra Miljøstyrelsen ganske klar, lyder det fra Ellen Magrethe Basse.

”Styrelsen siger klart, at man ikke har vurderet godt nok, om projektet forringer den miljø og natur, som Danmark er forpligtet til at beskytte gennem både EU’s vandrammedirektiv, grundvandsdirektiv og habitatdirektiv,” siger hun.

Har man sovet i timen i Transportministeriet, som du ser det?

”Det er jo klart, at man ikke har undersøgt tingene ordentligt, og det erkender man også. Omvendt vil jeg også sige, at det her er et tegn på, at man i Miljøministeriet er blevet mere klar over, hvad det kræver at leve op til bindende EU-forpligtelser,” siger Ellen Margrethe Basse og fortsætter:

“Med de forpligtelser, som Miljøministeriet de senere år har arbejdet med i forhold til at sikre en god tilstand for både overfladevand, grundvand og de tilknyttede habitater, er der kommet et mere klart fokus i Miljøstyrelsens høringssvar på forpligtelserne over for EU, end jeg har set tidligere.”

Er der risiko for, at projektet slet ikke bliver til noget?

”Det kan jeg ikke sige noget om på nuværende tidspunkt. Men viser det sig, at projektet forringer natur og miljø, så skal man have gode argumenter for, hvorfor man alligevel vil gennemføre det. Det er man nødt til at redegøre klart for,” siger hun.

Projektet bekymrer fortsat lokalt

Selvom Transportministeriet nu vil gennemføre yderligere undersøgelser af anlægsprojektets konsekvenser for natur- og miljø, fastholder de mangeårige modstandere af projektet i Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Aalborg sin kritik af motorvejen.

“Det er en helt forkert vej at gå i disse tider, hvor vi skal reducere CO2 og forhindre yderligere tilbagegang i biodiversitet, at man prioriterer så kæmpestort et infrastrukturprojekt og så oven i købet placerer det i noget af det bedste og mest sårbare natur, vi har omkring Aalborg,” siger formand Anna-Lise Fruelund Christensen.

I DN Aalborgs høringssvar til anlægsloven peger organisationen blandt andet på risikoen for, at vejprojektet vil få konsekvenser for dyreliv, vandkvalitet og den bynære natur, som linjeføringen over Egholm går igennem.

Lokalformanden har ikke stor tiltro til, at de nye undersøgelser vil ændre afgørende på de bekymringer.

“Hvis man vitterligt kan påvise, at alle vores bekymringer ikke har nogen gang på jorden, så må vi jo revurdere vores indsigelser. Men det er rigtig svært for mig at se, at vi bliver beroliget,” siger hun.

Heller ikke i foreningen Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen nærer formand Louise Faber stor tiltro til, at de nye undersøgelser vil kunne ændre hendes syn på sagen.

Hun mener, at kritikken fra Miljøministeriet i store træk stemmer overens med den kritik, der løbende er blev fremført af borgergruppen imod projektet. Derfor har hun svært ved at glæde sig over beslutningen om at udskyde anlægsloven.

“Jeg har mistet tilliden til, at Vejdirektoratet arbejder loyalt for at få oplysningerne frem. Mit indtryk er, at det her er en bureaukratisk øvelse, hvor man ændrer navnet på undersøgelsen fra en væsentlighedsundersøgelse til en Natura 2000-undersøgelse,” siger Louise Faber, der dog håber på en "loyal" Natura 2000-konsekvensanalyse. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ellen Margrethe Basse

Professor emerita, Juridisk Institut, Aarhus Universitet
dr.jur. (Aarhus Uni. 1987), cand.jur. (Aarhus Uni. 1974)

0:000:00