Minutpolitikeren og bogmennesket

MANDAGSTRÆNEREN: Det er svært at beskylde tidens politikergeneration for at være forfatterspirer, der forkæler Danmark med vitaminrige bøger, som vidner om visioner. Tesfaye og Khader er undtagelser på vej mod Folketinget. Også Anders Samuelsen er på vej med ny bog.

Når en veteran som Bertel Haarder just er kåret som den mest respekterede politiker på Christiansborg, er det næppe tilfældigt: En halv snes udgivelser har været med til at forme og skærpe Haarders profil.
Når en veteran som Bertel Haarder just er kåret som den mest respekterede politiker på Christiansborg, er det næppe tilfældigt: En halv snes udgivelser har været med til at forme og skærpe Haarders profil.Foto: Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Peter MoseSusanne Hegelund

Der er blevet længere mellem de bogudgivelser, hvor politikeren selv sætter ord på sine tanker om en bedre fremtid. Nok har enkelte – som Lars Løkke Rasmussen – ladet sig interviewe i bøger a la Løkkeland. Eller som Liberal Alliances Anders Samuelsen pyntet en anelse på cv’et i Kraks Blå Bog, hvor han tager æren for at have skrevet Comeback Kid, som ret beset er forfattet af journalisten Hanne Sindbæk.

Idéspændstigheden rækker kun sjældent til, at (yngre) politikere står i kø hos forlagene; spændende typer, som vælgerne ved det kommende valg får mulighed for at sætte kryds ved.

Bogaktuelle Naser Khader og den skrivende murersvend Mattias Tesfaye er snarere undtagelsen end reglen. På vej er også ovennævnte Samuelsen, som – usædvanligt for en partiformand – selv har været ved tasterne med den kommende ”Danmark, hvad nu?”.

Twitter sætter dagsordenen
Minutpolitikeren har i stort omfang erstattet den politiske tænker, som – optændt af et personligt projekt – kloger sig på forlagene. En hurtig kommentar til en aktuel sag på twitter, og du er med i nyhedsloopet. Måske beder TV 2 News dig haste hen i Christiansborg-studiet og gå på om ti minutter. Højeffektiv kommunikation med minimale tidsmæssige omkostninger.

Skal man begræde udviklingen? Ikke udelukkende – den politiske debat befinder sig i et mere intenst gear end nogensinde. Alligevel vil vi altmodisch, mens Borgen sitrer i længselsfuld venten på valget, tillade os at slå et slag for berigelsen ved at fundere, bearbejde og sluttelig nedfælde tankerne i samlet form.

Bag de fleste politiske bøger ligger et tungt fundament af research og viden, som forfatteren tager med sig videre i livet: Arbejdet med en bog er med til at skærpe synspunkter og argumentation. Noget kan bruges her og nu; andet bygges der måske videre på i årene, der kommer. Atter andet viser sig at være vildskud, der aldrig skulle være skrevet, men processen med stoffet var i sig selv idé-befordrende.

Håndværkeren fra Vestegnen
Tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach fortalte i et interview for nylig, at det var halvfjerdser-boghittet Oprør fra Midten, der vakte ham politisk. Det unge menneske, der i dag på tilsvarende vis søger ny inspiration på reolen, har det sværere, om end erindringsbøger fra politiske veteraner kan være en page-turner for den politiske nørd.

Men next-generationen har endnu ikke for alvor vist sig på boghylden, hvad måske kan være en anelse bekymrende. Ikke fordi bøgerne nødvendigvis vil få et blockbuster-agtigt rekordpublikum, men fordi de er en indikator på, om politikeren har gjort sig mere end løse tanker om sin metier.

Den store, samlede samfundsfortælling er måske for meget forlangt, men niche-samfundsbøger med et personligt svung som Tesfayes og Khaders sender et signal om, at politikeren er gjort af andet og mere end jagten på fem minutters taletid på News.

Khader fortsætter i sin nye bog Hjertet bløder – denne gang sammen med Stig Matthiesen – oversættelsesarbejdet mellem islam og den danske kultur. Fortsat aktuel og læsværdig er også vestegns-socialdemokraten Mattias Tesfaye, der med sin seneste – selvskrevne, bør det noteres – bog Kloge Hænder tager fat i en anden påtrængende samfundsproblemstilling.

Han taler erhvervsskolernes sag, vil gøre håndværkeren trendy igen og argumenterer for, at Danmarks fremtid ligger i ”kvalitet” – fordybelse med høvl, murske, eller hvor man nu bedst kan bidrage. Også Dan Jørgensen er en undtagelse med ideologiske grønne værker, der argumentationsmæssigt har klædt ham på til ministerjobbet.

Amerikanerne skriver på livet løs
I USA nedfælder en embede-sulten politiker oftere sit samfundssyn i bogform. På Mandagstrænerens egne hylder befinder sig flere – og ikke alle lige grundigt læste, må vi tilstå – værker af den kaliber, gerne signeret af præsidentkandidaterne selv.

Udtryksformen er en del af den amerikanske politiske kultur, hvor personen er vigtigere end partiet. Men hvad der ovre vestpå kan blive karrierestarteren, kan herhjemme være et karriereudfordrende brud på partidisciplinen for det skrivetalent, der har set lyset, men ikke tjekket principprogrammet.

Det er for eksempel længe siden, vi har hørt noget fra socialdemokraten Rasmus Prehn, der for et par år siden stod bag debatbogen Frihed til fællesskab sammen med partifællen Simon Pihl Sørensen.

At udgive et politisk værk kræver stamina, for bogen vil af politiske modparter og journalister blive trevlet igennem i jagten på skyts, der kan rettes mod skribenten – og svække vedkommende måske endda adskillige år efter.

Det klassiske eksempel er Anders Fogh Rasmussens 1993-udgivelse Fra socialstat til minimalstat, som i årevis effektivt blev brugt som skræmmebillede på det Danmark, Fogh som statsminister angiveligt ville indføre.

Minister går til filmen
Imidlertid kan politiske tænkere, der ser stort på eventuelle bog-tæsk, på den lange bane ende med at blive dem, der nyder højest anseelse. Når en veteran som Bertel Haarder just er kåret som den mest respekterede politiker på Christiansborg, er det næppe tilfældigt: En halv snes udgivelser har været med til at forme og skærpe Haarders profil, ligesom det også gælder partifællen Birthe Rønn Hornbech.

Dermed ikke sagt, at bøger i sig selv giver politisk respekt. Per Stig Møller har haft mange modstandere, men et imponerende forfatterskab kan man ikke tage fra ham. Glemt er måske halvfjerdsernes La Critique Dramatique et Litéraire de Malte-Brun og Erotismen. Men siden er der kommet en betragtelig serie samfundslitteratur til.

En helt anderledes form for litteratur står socialminister Manu Sareen bag i børnebogsserien om Nørrebro-drengen Iqbal Farooq, som netop i disse uger filmatiseres. Med en skuespillerbesætning med Rasmus Bjerg som Svinet og Andreas Bo som Æselmand spår vi et bredere publikum til Sareens film end til Samuelsens kommende værk, trods sidstnævntes referencer til både Grundtvig og John Stuart Mill.

Rådgiver- og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister” og ”Lobbyistens Lommebog”. Se www.hegelundmose.dk

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Samuelsen

Adm. direktør, UV Medico, fhv. udenrigsminister, politisk leder og MF (LA)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

Naser Khader

Ejerleder, rejseselskabet Palmyra Rejser, senioranalytiker ved Middle East Forum
cand.polit. (Københavns Uni. 1993), master i teologi (Københavns Uni. 2015)

0:000:00