Mie Krog
Jacob BundsgaardNy person i spidsen for Aarhus Letbane
Aarhus Letbane får i det nye år en ny person i førerhuset.
Mie Krog overtager posten som bestyrelsesformand for selskabet fra Steen Stavnsbo.
Det skriver Aarhus Letbane i en pressemeddelelse.
Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard takker den afgående formand for hans indsats.
"Efter en svær start med indkørings- og stabilitetsproblemer står vi i dag med et pålideligt og stabilt transporttilbud, og jeg vil gerne takke Steen Stavnsbo for hans kæmpeindsats med at bringe os hertil," siger Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) i pressemeddelelsen.
Den nye formand Mie Krog har mange års erfaring med ledelse. Hun har blandt bestredet direktørstillinger i Lego, Jysk og Dansk Supermarked. I dag driver hun sit eget konsulentfirma, Vivavima, og sidder i adskillige bestyrelser.
Mie Krog glæder sig til sin nye post og de udfordringer, der følger med.
"Det er også en lærepost for mig, for jeg er ikke vant til at arbejde i et offentligt ejet selskab. Men jeg kan bringe fokus på udvikling af forretningen og samarbejde om gode løsninger i spil, og jeg ser meget frem til arbejdet," siger den kommende formand.
Aarhus Letbane er ejet af Aarhus Kommune og Region Midtjylland.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Dan Jørgensen vil have europæerne til at arbejde hjemme og skrue ned for varmen
- Özlem Cekic: Danske politikeres horisont rækker ikke længere end til benzintanken
- Ny rapport: Vejafgifter kan få trafikken til at falde markant
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Topøkonom advarer mod hurtige ”lappeløsninger” på høje benzinpriser



















