Et nyt vækstteam ser i dag dagens lys, oplyser Erhvervs- og Vækstministeriet i en pressemeddelelse.
Teamet får som overordnet opgave at fremtidssikre Det Blå Danmarks konkurrenceevne frem mod 2025. Det skal ske gennem en belysning af konkrete vækstbarrierer og udarbejdelsen af anbefalinger til fremtidsrettede vækstvilkår.
I spidsen for teamet sidder Jesper Lok, der til daglig også sidder som bestyrelsesformand i Esvagt og J. Lauritzen.
Målet er, at gruppens anbefalinger kan danne grundlag for regeringens kommende vækststrategi på området.
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen uddyber beslutningen om nedsættelsen af teamet:
"Det Blå Danmark er med til at skabe beskæftigelse i hele landet. Danmark er en stærk international spiller på det maritime område, hvor danske virksomheder er blandt de førende i verden. Men konkurrencen intensiveres, oliepris og fragtrater ligger lavt, og krisen i skibsfarten kan aflæses direkte på de danske eksporttal. Det er derfor vigtigt, at vi ruster os til at stå distancen internationalt - også på lang sigt," lyder det i pressemeddelelsen.
Vækstteamet er sammensat som følger:
- Jesper Lok (formand)
- Michael Skov, adm. direktør, Hafnia Tankers og bestyrelsesmedlem i Danmarks Rederiforening
- Thomas Knudsen, adm. direktør, MAN Diesel & Turbo og formand for Danske Maritime
- Ole Ingrisch, havnedirektør, Esbjerg Havn og bestyrelsesformand for Danske Havne
- Christina Ørskov, adm. direktør, Orskov Group
- Jens Frederik Hansen, adm. direktør, A2SEA
- Mette Sanne Hansen, centerleder, Maritime DTU
- Christina Grumstrup Sørensen, senior partner, Copenhagen infrastructure partners
- Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal, bestyrelsesmedlem i Innovationsfonden, medlem af Danmarks Vækstråd mv.
- Andreas Nordseth, direktør, Søfartsstyrelsen
Indsigt
Kenneth Fredslund Petersen spørger Thomas DanielsenBør Storebæltsbroen være gratis?
Udvalget spørger Thomas DanielsenHar DSB orienteret om udfordringer forbundet med indsættelsen af de nye Talgo togstammer?Besvaret
Nick Zimmermann spørger Thomas DanielsenSkal DSB pålægges en strammere styring af kørselsordninger?
- DF lokker med billig benzin for at få støtte til borgerforslag. Ekspert kalder det ”mild form for bestikkelse”
- Ny temadebat: Er Danmarks transportinfrastruktur klar til krise?
- Jens Kampmann i Ministertid: Ministre skal ikke blande sig i enkeltsager
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Dansk Luftfart og Metal Luftfart: Alle er klar til grønt flybrændstof. Undtagen politikerne

















