Debat

Operation supercykelsti

DEBATPANEL: Øget cyklisme – ikke motorvejsudvidelser – er vejen frem. Det mener Jonas Dahl, trafikordfører for SF. Han foreslår blandt andet, at det gøres nemmere at tage cyklen for dem, der skal til og fra oplandsbyerne.
Researcher på portalerne Altinget | Forskning & Innovation, Altinget | By & Bolig samt Altinget | Transport. Studerer politisk kommunikation og ledelse på CBS.
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jonas Dahl
Trafikordfører for SF

Mere cyklisme kan løse mange samfundsproblemer. Trængsel, miljø og velfærd er alle områder, hvor en øget cyklisme kan afhjælpe problemer.

Regeringen blev for en lille måned siden enig med Enhedslisten og Dansk Folkeparti om en aftale, der afsætter 172 millioner kroner til at styrke cyklismen i landets fem største byer. I den kommende måned følger yderligere en cykelpulje til hele landet.

Det er utrolig positivt, at vi for alvor kan sætte fokus på cyklismen og optimere forholdet for cyklisterne. Vi skal nemlig have folk fra bil til cykel og/eller kollektiv trafik.

Fakta
BLAND DIG!
Deltag i debatten - send dit indlæg til [email protected]

Oplandsbyerne skal også med
Mange indbyggere i de store byer er storbrugere af cyklen – det er helt naturligt over relativt korte afstande, hvor fremkommeligheden kan være begrænset på vejene. Ofte vil transporttiden også være kortere på cykel end i bil. Regeringen vil nu sætte særligt fokus på supercykelstierne, så vi også får indbyggerne fra oplandsbyerne til at hoppe op på cyklen.

Problemet for mange indbyggere i oplandsbyerne er, at der ofte er en grænse for, hvor langt man gider/orker at cykle til og fra arbejde. Særligt hvis forholdene på strækningen ikke er optimale. Derfor skal vi finde attraktive muligheder for cyklisterne.

Problemet for mange indbyggere i oplandsbyerne er, at der ofte er en grænse for, hvor langt man gider/orker at cykle til og fra arbejde. Særligt hvis forholdene på strækningen ikke er optimale.

Jonas Dahl
Trafikordfører for SF

Faciliteterne skal være i orden. Belægning, belysning og mulighed for luft er helt elementært, hvis vi skal have folk i gang over længere afstande. Samspillet med den kollektive trafik er også et vigtigt element. Der skal være gode muligheder for både cykelparkering og plads til cyklerne i S-togene, så det bliver nemt at skifte transportmiddel undervejs på rejsen.

Jeg tror på, at vi med cykelpuljen for alvor kan gøre cyklen endnu mere populær - også på de lidt længere stræk.

Mere motorvej løser ikke problemerne
Gode faciliteter gør ikke alene arbejdet. Vi skal have gjort danskerne opmærksomme på alt det, som de personligt vil få ud af at vælge cyklen frem for bilen. Den generelle folkesundhed og trivsel vil blive løftet markant, hvis danskerne bare cykler 30 minutter om dagen. Man kunne se den daglige cykeltur som et alternativ til fitnesscenteret. Yderligere vil den enkelte både spare benzinpenge og skåne miljøet ved at vælge cyklen frem for bilen. Hvis flere vælger cyklen, vil det give mindre støj og luftforurening i de tættere befolkede byområder til gavn for vores allesammens trivsel.

De borgerlige partier har stort fokus på motorvejsnettet og mener, at det er den vej, vi skal hjælpe danskerne med at komme nemmere fra A til B. Selvfølgelig skal vi huske alle danskere i trafikpolitikken, men hvis man vælger bilen, må man være forberedt på ventetid og mindre mobilitet i de trængte byer. Det nytter ikke, at vi udbygger motorvejene uden for byerne, hvis bilisterne ikke kan komme frem i byerne. Og der er ikke plads til at udbygge vejene inde i byerne.

Jeg mener, at det er irrelevant at have for skarpt et fokus på motorvejsnettet omkring oplandskommunerne. Vi skal finde holdbare modeller, hvor vi sikrer, at befolkningen rent faktisk kan komme til og fra byen - og så endda på den mest miljørigtige og og sundhedsbevidste vis.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jonas Dahl

Regionsdirektør, Region Midtjylland. Bestyrelsesformand, Egmont Højskolen, bestyrelsesformand, Randers Statsskole og bestyrelsesmedlem Aarhus Universitet
cand.mag. i samfundsfag og historie (Aarhus Uni. 2007), INSEAD Executive Management Program (2018)

0:000:00