Politikerne gør status over et travlt transport-år

ÅRET DER GIK: Et hektisk år for trafikpolitikerne er slut. Hvad har fyldt mest - og hvad vil gøre det i det næste folketingsår. Hør politikernes bud her.
Foto: Colourbox
Anne BjerregaardTorbjørn Næs Bertelsen

Historien om IC4 er jo i dette folketingsår fortsat en farce. Det er en fortsat farce, når DSB siger at de sidste togsæt skal være leveret i tredje kvartal 2012. Det betyder, at leveringen vil blive et år forsinket. Det mener jeg rejser nogle spørgsmål.

Per Clausen
Trafikordfører, Enhedslisten
Kristian Pihl Lorentzen, Venstre:

"Set med en trafikordførers øjne blev det et rigtig godt år, hvor den lidt hensygnende trafikpolitik kom langt højere op på den politiske dagsorden. Vigtigst er den store og brede trafikpolitiske aftale, hvor alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten fandt sammen om at følge op på Infrastrukturkommissionens arbejde. Der var som altid behov for at prioriter, men ikke desto mindre fik vi med denne historiske aftale løst en række trafikale hængepartier på vej og bane, ligesom vi fik lagt vigtige spor til de nødvendige investeringer i infrastrukturen på længere sigt."

"Ikke mindst den kollektive trafik har fået et gevaldigt og tiltrængt løft, så tog og busser bliver et mere attraktivt alternativ til bilen, en de er i dag. Jeg glæder mig over havnepakken og en række vigtige delområder som cyklisme, intelligente transport systemer og trafiksikkerhed. Endelig betyder aftalen kommende grønne bilskatter - under overholdelse af skattestoppet, styrkelse af den kollektive trafik og CO2 reducerende tiltag. Men vi skal videre. Udfordringen er således at skaffe yderligere holdbar finansiering til anlægsprojekter forud for de planlagte kommende trafikaftaler i efteråret 2011 og efteråret 2013."

"På kort sigt ser jeg frem til efterårets forhandlinger om en opfølgende trafikale, hvor vi tager stillinger til en række grydeklare projekter - primært på vejsiden. Også her bliver der brug for at prioritere. Ud over at løse en række påtrængende vejprojekter har Venstre også fokus på forbedring af kombiterminalerne i Tavlou og Høje Tåstrup og et yderligere tiltrængt løft til rastepladserne langs det overordnede vejnet."

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00