Portræt af Jakob Axel Nielsen

Dokumentation
Portræt Jakob Axel Nielsen Han er nok det eneste folketingsmedlem, der konsekvent titulerer sig selv ?folketingsmand? ? den kun 40-årige Jakob Axel Nielsen, der i dag udnævnes til ny transport- og energiminister. Og selvom det lyder lidt gammeldags, så hænger det nok mere sammen med hans jyske lune og respekt for jobbet, som jo næsten er gået i arv til ham. Hans farfar, K. Axel Nielsen, var også folketingsmand, sad i folketinget i 20 år for Socialdemokratiet og var justitsminister i otte år. At barnebarnet blev Konservativ bekræfter blot Darwins udviklingsteori ? at hver generation bliver klogere? Det er ikke kun den Konservative gruppe ? og nu regeringstoppen ? der har opdaget, at Jakob er et stort politisk talent. I et interview nævnte tidligere statsminister Poul Schlüter ham ? dog uden lige at kunne huske hans navn. Da han i Berlingske skulle pege på gode politikere i dag, sagde Schlüter: »...ham den nye konservative, der er valgt i Aalborg. Han er advokat.« Jakob Axel Nielsen overtog den vigtige post som skatteordfører efter Charlotte Dyremose lige før jul sidste år. Siden har han været med til at gennemføre en omlægning af bilafgifterne, så grønne biler blev billigere, og dyre, tunge benzinslugere dyrere. Og her de seneste uger har han kunnet bryste sig af de store konservative fodaftryk i Skatteplanen. "En stor konservativ sejr," har Jakob Axel tilfreds kunnet konstatere. Den jyske folketingsmand er ikke kun vellidt blandt sine egne, men også både respekteret og vellidt blandt politiske modstandere. Da en socialdemokrat i dag hørte, at Jakob Axel skulle være minister, udbrød han: "Det er sgu ærgerligt, han er jo go?!" Og Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, siger om Jakob Axel: "Han er en kompetent og sympatisk person. Men vi, der tager toget og ikke ministerbilen, vil jo gerne have tog til tiden. Det er en stor opgave, og det bliver spændende at se, hvad han kan præstere," siger Sass. Og partiets trafikpolitisk ordfører siger om Jakob: " Jakob Axel Nielsen bliver et friskt ansigt i regeringen, og jeg kender ham som en lun og behagelig person, der virker samarbejdsvillig," siger Socialdemokraternes Magnus Heunicke. Og efter debatter i folketingssalen er det ofte omkring Jakob Axel at venner og ?fjender? samles ? for her kan man snakke, grine og fortsætte debatten. Jakob Axel Nielsen, der er født og opvokset i den nordjyske by Hadsund, kom i Folketinget med valget i 2005 med 671 personlige stemmer. Privat er han fraskilt og far til Laura på 11 og Kathrine på 14 ? han har et rigtig godt forhold til sin ex-kone, ?vi er hinandens bedste babysittere,? siger Jakob, som i dag bor sammen med sin kæreste Mette i Aalborg. Oprindeligt er han er han advokat, uddannet fra, Aarhus Universitet i 1996; siden advokatfuldmægtig, Advokaterne Åboulevarden, Århus. 1996-2000: Advokatfuldmægtig og siden advokat hos advokataktieselskabet Anders Hjulmand. 2000-2001: Iværksætter af IT-virksomhed og advokat, 2MoveIT /A/S, Århus. 2001-2005: Advokat, Sonofon. Privat elsker han sin meget gamle BMW, at stå på ski, spille tennis og lave wok-mad. Og hver sommer i uge 30 bor han sammen med andre børn og børnebørn efter K. Axel Nielsen i farfarens gamle sommerhus ved Tornby Strand i Vendsyssel. Når han rejser ? og turen ikke år til Taiwan som i denne uge ? er det ofte Rom han besøger. At blive udnævnt til minister er en drøm, der er gået i opfyldelse for Jakob. "Det er drømmen at blive minister, når man går ind i politik. Så jeg er utrolig duperet, glad og stolt over at få den udnævnelse, siger Jakob Axel Nielsen. "For en stor dreng som mig, som kan lide alle former for fly, færger, tog og biler, så er det lidt en drøm at blive transportminister. Og ikke mindst energien, hvor vi står overfor store forhandlinger nu," siger Jakob Axel Nielsen. Det var angiveligt en taiwanesisk guide, der overbragte Jakob Axel Nielsen beskeden om, han skulle ringe til De Konservatives partiformand, Bendt Bendtsen. "Bendtsen spurgte, om jeg havde mod på at være transport- og energiminister, og det sagde jeg mange gange ja tak til," siger han. Så han har ambitioner? Jep ? som han tidligere har udtalt, "så er jeg her, og så er der sådan set ingen grænser for mine ambitioner." Og nu er han transport- og energiminister. Dette er en automatisk e-mail fra Det Konservative Folkeparti. Du kan ikke svare til denne e-mail adresse, men kontakte partiet på [email protected] [[email protected]] eller telefon: 33 13 41 40 .............................................................................................................. TILMELDING Kender du nogen, som vil være interesseret i pressemeddelelser fra Det Konservative Folkeparti? Bed dem om at tilmelde sig på adressen: www.konservative.dk .............................................................................................................. AFMELDING Ønsker du ikke længere at modtage disse e-mails, kan du afmelde dig på adressen: www.konservative.dk Har du problemer med at læse denne e-mail. Kontakt organisationskonsulent Henrik Weiglin på [email protected] [[email protected]]

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00