Råd: Ekstra benzinafgift lukker hullet i togfond

Af Christian Ege
Sekretariatsleder i Det Økologiske Råd

En midlertidig ekstra afgift er altså nok til at lukke hullet i togfonden, selv hvis de lave oliepriser fortsætter. 

Christian Ege
Sekretariatsleder i Det Økologiske Råd

Togfonden er et af de vigtigste initiativer, der er taget i mange år, til fremme af togtransporten i Danmark. Det gælder både elektrificeringen og timemodellen med hurtige tog mellem landsdelene.

Hovedparten af projekterne skal gennemføres inden 2025. Togfonden vil gavne hele landet – ikke kun langs de hovedstrækninger, der elektrificeres, og hvor timeplanen skal gælde. Det er beregnet, at stort set hele landet vil få gavn af de hurtige forbindelser, idet bus- og jernbanestrækningerne i yderområderne har forbindelse til hovedstrækningerne.

Togfond under angreb
Nu er togfonden under angreb. Den lave oliepris gør, at der for tiden kommer færre penge ind fra den ekstra beskatning af Nordsøolien, som finansierer togfonden. Det står allerede i aftalen mellem den daværende S-SF-R regering, DF og EL, at hvis der kom færre penge ind fra Nordsøen, forpligtede forligspartierne sig til at skaffe pengene på anden vis.

Det vides ikke, hvor stor mankoen bliver, da det afhænger af olieprisens udvikling i fremtiden. Men den nye regering har skønnet mankoen til ni milliarder, idet man har regnet med, at olieprisen holder sig 20 procent lavere i hele perioden frem til 2025. Det kan ingen jo vide.

Ekstra afgift lukker milliardhul 
Det vil være muligt at tage de manglende beløb på kommende finanslove. Men en bedre mulighed ville være at udnytte netop de lave oliepriser. Man kunne pålægge en midlertidig ekstra afgift på benzin og diesel i den periode, hvor olieprisen er lav, så man udlignede benzin- og dieselprisernes udsving. Der bruges cirka fem milliarder i benzin og diesel per år.

En forøgelse af afgiften med f.eks. 25 øre/l ville give et ekstra provenu på 1-1,25 milliarder kroner per år – afhængigt af i høj grad at vi ville se en effekt med mere grænsehandel, især i forhold til Tyskland. Da de danske afgifter i dag er lavere end de tyske, skønnes en stigning i denne størrelsesorden ikke at ville give nogen væsentlig stigning i grænsehandelen. Og benzin og diesel ville stadig være billigere, end det var for et par år siden. Dette ville netop give 9-11 milliarder kroner i alt i de ni år i perioden 2016-24. En midlertidig ekstra afgift er altså nok til at lukke hullet i togfonden, selv hvis de lave oliepriser fortsætter i hele perioden.

Fordele ved elektrificering 
Der ser heldigvis ud til at være enighed om at fastholde planerne for elektrificering af togdriften. Det er vigtigt af mange grunde. Det sparer CO2, og vi mangler i den grad initiativer, som sparer CO2 i transportsektoren. Faktisk kan det give et betydeligt bidrag til Danmarks opfyldelse af kravet i EU's VE-direktiv om mindst 10 procent VE i transportsektoren i 2020 – og dermed overflødiggøre noget af det problematiske 1. generations biobrændstof.

Desuden vil elektrificering fjerne luftforureningen fra tog, hvor vi stadig lider under de gamle ME-lokomotiver. Og det gør i det hele taget, at vi kommer med på udviklingen af ny tog-teknologi, hvor dieseltogene internationalt er på vej på museum.

Den truede timemodel
Derimod er timeplanen under angreb. Der er praktiske problemer med tog, som kan køre 250 kilometer i timen. Men det bør kunne løses. DSB har således påpeget, at tog, som kan køre 250 kilometer i timen, vil tvinge dem til at gøre indgangsdørene smallere, hvorved opholdstiden på perronerne forlænges. Men jeg er enig med trafikforsker Per Homann Jespersen, RUC, som på Altinget skriver, at man kan satse på tog, der kan køre 230 frem for 250 kilometer i timen.

Derved tvinges man ikke til at gøre indgangsdørene smallere, og man taber kun få minutter i køretid. Det bør så undersøges, om der er alternative måder at tilbagevinde de minutter, der tabes ved at gå ned på 230 kilometer i timen.

Alt i alt er det vigtigt at holde fast i togfonden og ikke gå i panik over den lave oliepris og dermed reducerede skatteindtægt fra Nordsøen.