Vejdirektoratet har ikke godt nok øje for andre løsninger på trafikproblemer end at udbygge vejnettet, lyder kritikken fra Rådet for Bæredygtig Trafik. (Foto: colourbox)

Råd vil nedlægge Vejdirektoratet

2. februar 2012 kl. 23:00
PLANLÆGNING: Vejdirektoratet er ikke troværdigt som planlægningsenhed, mener Rådet for Bæredygtig Trafik. Der bør i stedet oprettes et tværgående planlægningsorgan. Radikale afviser.
| Flere

Vejdirektoratet tænker kun på veje, og derfor bør det afskaffes.

Det mener Rådet for Bæredygtig Trafik, der i stedet ønsker at oprette et mere bredt arbejdende trafikdirektorat med fokus på flere løsninger.

"Vejdirektoratet er fuldstændig uegnet til at lave analyser, der omfatter andre transportformer end veje. De har simpelthen opdyrket et analyseapparat, der kun kan se én løsning, og det er flere veje," siger Ivan Lund Pedersen, der er trafikkonsulent ved Rådet for Bæredygtig Trafik (RBT).

Han peger konkret på den VVM-redegørelse, der danner grundlag for sidste uges indstilling til at bygge en ny motorvej over Limfjorden - via den såkaldte Egholm-linje. Den er, ifølge Ivan Lund Pedersen, et klokkeklart eksempel på, at Vejdirektoratet misser helheden, da der ikke i tilstrækkelig grad er undersøgt andre muligheder. 

RBT: Vejdirektorat passer ikke til opgaven
I Folketinget er der bred politisk enighed om, at den kollektive trafik skal påtage sig en større andel af den kommende stigning i trafikken. Det fremgår således af den politiske aftale om En Grøn Transportpolitik fra 2009, at "den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken."

Men det er Vejdirektoratet ikke konstrueret til at levere løsninger til, lyder kritikken:

"Når Vejdirektoratet laver sine analyser, kører de videre med fremskrivninger af biltrafikken, selvom det i virkeligheden er i strid med formålet i transportaftalen. Den aftale påvirker på ingen måde, hvordan de planlægger deres vejudbygninger," siger Ivan Lund Pedersen og peger på, at et nyt organ kunne hedde direktoratet for bæredygtig transport.

Forskere i protest
Han står ikke alene i sin kritik. Da Vejdirektoratet sidste sommer leverede omtalte redegørelse om Limfjordsforbindelsen, blev der gjort indsigelse fra 85 forskere, eksperter og fagfolk fra Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet.

Her havde man syv indsigelser mod redegørelsen, hvor første punkt netop er, at "de overordnede trafikpolitiske mål i Aalborg ignoreres." Derudover peger gruppen på, at alternative løsninger, såsom letbaner og bedre regionalbaner ikke er undersøgt som alternativ til en ny motorvej, hvilket betyder, at "hverken de oplagte muligheder for at optimere transporten eller udnytte den eksisterende infrastruktur bedre, er blevet undersøgt og vurderet."

En af hovedforfatterne bag indsigelsen er professor i byplanlægning Petter Næss. Han mener, at der er tale om et generelt problem med planlægningen, og at der er brug for langt mere koordinering mellem forbedret, kollektiv transport og vejbyggeriet.

"Vejdirektoratet ser kun på forventninger til biltrafikken i fremtiden, og så forsøger man at bygge sig ud af det. Det er ikke en strategi, der tager højde for, at man ikke ønsker, at trafikken skal vokse på den måde. Det politiske ønske er jo, at fremtidens vækst i mobilitet skal ske i den kollektive trafik," siger Petter Næss.

RBT: Se til Sverige
Ifølge RBT bør Danmark lære af Sverige. For det første fordi svenskerne har et princip om, at alle andre muligheder skal være udtømte, før der bygges veje - det såkaldte fyrstegsprincipen (firetrinsprincippet). Princippet går ud på i første omgang at se på mulighederne for at påvirke transportbehov og -valg, dernæst om den nuværende infrastruktur kan udnyttes bedre, derefter på muligheden for begrænset ombygning, før man som sidste mulighed kan ty til nye store investeringer.

Sådan er det ikke i Danmark, mener rådet:

"I Danmark springer vi stort set altid til det sidste med det samme. Man gør stort set intet for at påvirke transportbehovet eller valg af transportmiddel," siger Ivan Lund Pedersen.

For det andet har svenskerne taget det skridt, som RBT efterspørger. 1. april 2010 oprettede svenskerne således Trafikverket, mens Banverket og Vägverket blev nedlagt. Det nye Trafikverket skal således sikre en bedre planlægning, der i højere grad ser på det samlede trafiksystem i Sverige.

R: Direktorat er ikke problemet
Andreas Steenberg, der er trafikordfører fra Radikale, er dog noget uforstående over for kritikken. Han mener ikke, at problemet er, hvem der udfører VVM-redegørelserne. For Vejdirektoratet udfører den opgave, det er bedt om, og så må det være op til politikerne at bede om de rigtige undersøgelser:

"Vejdirektoratet skal undersøge vejforbindelser, og Banedanmark skal undersøge baneprojekter. Transportministeriet og politikerne står så for det mere overordnede, og det mener jeg sådan set, fungerer godt nok," siger Andreas Steenberg.

Han dog helt med på, at der skal til at prioriteres andre løsninger end vejprojekter, men at hovedansvaret ligger hos politikerne.

"Jeg er sådan set enig i, at vi skal til at undersøge mere kollektiv trafik. For det er en kendt sag, at vi burde have brugt flere penge på jernbanen de sidste mange år herhjemme. Hvis man synes, at transportpolitikken skal være mere grøn, så er det politikerne, der skal ændre det," siger han.

SF's trafikordfører Anne Baastrup kalder det spændende med input til at gøre tingene anderledes, men hun ønsker ikke at kommentere, om Vejdirektoratet bør nedlægges eller ej.

"Det er klart, at jeg da lytter til, når det bliver diskuteret, hvordan vi kan gøre tingene bedre. Og det er da et interessant indspark til debatten, som vi selvfølgelig skal lytte til," siger Anne Baastrup.

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK
LÆS NYESTE ARTIKLER:
LÆS OGSÅ:
Nyeste artikler om Aalborg Universitet:
Sort pil 17/3/2020: Forsker: Skolelukninger kan give ny viden om digital undervisning
Sort pil 11/3/2020: Alle studerende sendes hjem