Rådet for Bæredygtig Trafik: Antallet af el-biler er ikke den afgørende faktor i transportens bidrag til grøn omstilling

I 2018 offentliggjorde Lars Løkke Rasmussen målsætningen om én millioner el- og hybridbiler i biler i 2030. Lige siden da har antallet af el- og hybridbiler været betragtet som den afgørende faktor i transportens bidrag til reduktion af drivhusgasser.

Den nuværende regerings målsætning er landet på 775000 hybrid- og elbiler, men den afgørende faktor i klimakampen er ikke antallet af hybrid- og elbiler. Det er i stedet, hvor hurtigt en udfasning af fossilbiler kan finde sted.

Enhver produceret bil uanset drivmiddel bidrager til CO2-udslip. Til produktion af en elbil indgår en energimængde, der overstiger den, som kræves ved fremstillingen af en fossilbil i tilsvarende størrelse - specielt på grund af brydningen af enorme mængder materialer til udvinding af sjældne jordsartmetaller.

Det gælder både for elbiler, der får større og større batterier, og hybridbiler, som både har et batteri, en elmotor og oftest en stor dieselmotor. Betragtes biler i et livscyklusperspektiv, så bidrager en elbil med op mod halvdelen af det CO2-udslip, som er forbundet med en fossilbil. Da el- og hybridbiler ofte købes som husstandens anden eller tredje bil øges antallet af biler.

Så jo flere biler der fremstilles og forbruges, desto større påvirkning af klimaet. Det er blevet dokumenteret, at forbruget af hybridbilen er lige så stor en klimasynder som forbruget af fossilbilen. Den overordnede pointe er, at fossilbilerne netop ikke udfases samtidig med indfasning af el- og hybridbiler i Danmark.

En politisk skandale
En publikation fra Danmarks Statistik fra marts 2020 viser, at 1,65 millioner af bilbestanden på 2,72 millioner ved starten af 2021 fortsat ville køre på vejene i 2030. Og der sælges fortsat flere fossilbiler end elbiler.

Ifølge Energistyrelsen vil en samlet forøget personbil bestand på 3,26 millioner i 2030 bestå af godt 2,5 millioner fossilbiler. Det vil sige, at det udgør cirka 78 procent af bilbestanden.

Bilejerskabet og trafikarbejdet udført af personbiler er fortsat i vækst. I 2006 passerede antal personbiler i Danmark 2 millioner, og bilejerskaber var på 37 per 100 indbygger, et tal som i 2020 var kommet op på 47.

Afgiftslettelsen for hybridbiler er en politisk skandale

Kjeld Allan Larsen
Næstformand i Rådet for Bæredygtig Trafik

Ifølge Energistyrelsens fremskrivninger vil 3,26 millioner personbiler i 2030 svare til, at der i Danmark vil være 54 personbiler for hver 100 indbygger. Bilejerskabet er størst i Jylland og i Hovedstadsregionen uden for de to centralkommuner, hvor bilejerskabet er lavest.

Personbil bestanden er skævt fordelt over husstande. Tendensen er, at flere og flere husstande i den øvre middelklasse køber flere og større biler. Det er især begunstiget af at registreringsafgiften per solgt bil i gennemsnit er reduceret med cirka 50 procent i Lars Løkke Rasmussens seneste regeringstid.

Afgiftslettelsen for hybridbiler er en politisk skandale, som så hurtigt som muligt må korrigeres af regeringen og støttepartier.

S-ministerens prioriteter
Som bekendt har flertallet af Folketingets partier besluttet en klimamålsætning, som betyder en reduktion af drivhusgasudslippet på 70 procent i 2030 sammenlignet med basisåret 1990.

Det sørgelige er, at denne målsætning ikke skal gælde transportsektoren, som ellers gennem årtier har bidraget til en stadig større andel af Danmarks drivhusgasudslip, fra 15,2 procent i 1990 til 28,9 procent i 2019.

Med udgangspunkt i begrebet frossen tilstand, det vil sige når man indregner effekterne af de transportpolitiske beslutninger, som er vedtaget af Folketinget, så vil drivhusgasudslippet fra den samlede transport ifølge Energistyrelsens beregninger stige til 23,9 procent af Danmarks samlede drivhusgasudslip i 2030.

Det beregnede drivhusgasudslip fra vejtransporten vil i 2030 udgøre 10,49 millioner tons og dermed være større end udslippet i 1990 på 10,46 millioner tons.

Danmarks tidligere transportminister Benny Engelbrecht (S) lagde aldrig skjul på, at hans ministerium primært interesserede sig for bilernes mobilitet, mens reduktion af transportens drivhusudslip var mindre vigtigt.

I februar 2021 anbefalede den af regeringen nedsatte ”Kommissionen for grøn omstilling af personbiler” at indføre en trængselsafgift omkring Hovedstaden. Et forslag som prompte blev afvist af Engelbrecht.

Flere veje giver ikke mindre trafik
Ministerens klare holdning til ikke at prioritere transportsektorens klimabelastning blev dokumenteret via indgåelsen af den store Infrastrukturplan 2035. Og i særdeleshed også via mørklægningen under forhandlingerne af Vejdirektoratets udregninger af drivhusgasudslippet i forbindelse med de i aftalen indgåede vejanlæg.

Transportministeren stod som socialdemokratisk bannerfører i spidsen for vedtagelsen af Infrastrukturplan 2035 med støtte fra alle Folketingets partier.

Den vigtigste bestanddel omfattede vejprojekter til i alt 63,8 milliarder kroner plus reservation af 12,7 milliarder kroner til infrastruktur tilknyttet Lynetteholm. Det skal understreges, at Enhedslisten i forbindelse med sin tilslutning betingede sig at stå uden for vejdelen.

En række NGO’er havde opfordret til et motorvejsmoratorium ud fra en klimasynsvinkel, og indsigten i forhold til at Danmark ligger i den absolutte top sammenlignet med andre nationers motorvejsudbygning.

Forbruget af hybridbilen er lige så stor en klimasynder som forbruget af fossilbilen

Kjeld Allan Larsen
Næstformand i Rådet for Bæredygtig Trafik

Men Folketingets partier besluttede i stedet et veritabelt bombardement af trængselsskabende motorvejsudvidelser og -udbygninger mod blandt andet Hovedstadsregionen. I det medfølgende katalog over de besluttede projekter blev den ene kategori af projekter kaldt ”Veje der afhjælper trængsel”.

Og det vel vidende at transportforskere i årtier har påpeget, at motorvejsudbygninger fører til endnu mere trafik. Resultatet er, at trængslen hurtigt vil genetableres på et højere niveau.

Følgevirkningen er, at den kollektive trafik svækkes, byerne fyldes op med stadig mere biltrafik og at den manglende plads til udvidelser af vej- og parkeringskapacitet på overfladen fører til krav om bygning af omkostningstunge og klimabelastende underjordiske vejtunneler og p-kældre.

Bilbombardementet gør det vanskeligere for borgere, som prioriterer transportformerne kollektivtransport, cykling og gang at opnå et velfungerende udeliv med reducerede støj og luftforureningsgener.

En klimapolitisk vælgerlussing
Ministeren stod selvfølgelig ikke alene med sine initiativer, som er klappet af med statsministeren, der bestemt ikke politikudvikler ud fra en forståelse af klimaproblematikken som et højt prioriteret område.

En ny transportminister vil næppe ændre på regeringens transportpolitik. Og så har mindretalsregeringen, desværre, hovedparten af de øvrige partiers opbakning bag sig i den vedtagne transportpolitik.