Debat

Radikale i København og Frederiksberg: Vi skal have områder uden benzin- og dieselbiler i hovedstaden

Folketinget har banet vejen for, at kommunerne kan lovgive om partikelforurening. Nu kan dieselpersonbiler uden partikelfilter i forbydes i miljøzoner, og der kan oprettes nulemissionszoner, som forbyder forbrændingsmotorer. Vi skal sætte skub på udviklingen i hovedstaden, skriver Ruben Kidde og Christopher Røhl.

Der bør indføres en nulemissionszone i Middelalderbyen i det centrale København, skriver Ruben Kidde og Christopher Røhl.
Der bør indføres en nulemissionszone i Middelalderbyen i det centrale København, skriver Ruben Kidde og Christopher Røhl. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen er langt om længe gået med til at sætte kommunerne fri, så vi effektivt kan bekæmpe partikelforureningen. Det er godt nyt for alle os, der ønsker renere luft gennem radikale forandringer!

Nu ligger opgaven så hos os kommunalpolitikere. Og vi har travlt. For den nye lovgivning for de gamle miljøzoner og de nye nulemissionszoner træder allerede i kraft 1. januar 2023.

For os er dette skæringsdatoen. Vi mener, at de store byer skal stå klar med vejskilte og regulering samme aften, som rådhusklokkerne ringer ind til det nye år.

I København burde det første tiltag om miljøzoner være en no-brainer.

Vi skal sikre ren luft

Vi får nu mulighed for helt at forbyde dieselpersonbiler uden partikelfilter i de eksisterende miljøzoner, der dækker næsten hele Københavns og Frederiksberg Kommuner. Og det sker med økonomisk støtte til borgere med gamle biler og lave indkomster, så vi sikrer, at den rene luft ikke får en social slagside. Det skal bare ratificeres med det første i kommunerne. 

Vi mener, det er helt oplagt med en nulemissionszone i Middelalderbyen i det centrale København, hvor alle personbiler er omfattet af forbud mod at køre på benzin- og diesel.

Ruben Kidde og Christopher Røhl, gruppeformænd for Radikale Venstre på hhv. Frederiksberg og Københavns Rådhus

Lige så interessant og vigtigt er åbningen for, at vi i hovedstaden kan etablere de såkaldte nulemissionszoner, hvilket er det næste skridt mod forurenende privatbilisme. Det er ganske enkelt områder, hvor vi kan forbyde alle former for forbrændingsmotorer – diesel såvel som benzin. 

Det skal ikke være i hele byen. Men i enkelte områder kan det give god mening at sikre både ren luft og fossilfri gader, fordi det er områder, hvor en stor mængde mennesker i dag færdes og i særlig grad udsættes for de skadelige partikler.

Ligeledes kan zonerne og kravene også sætte skub på udviklingen af grøn trafik. Vi skal selvfølgelig starte i de centrale bydele, grønne boligområder eller i områder, hvor særligt mange børn færdes til daglig.

Vi mener, det er helt oplagt med en nulemissionszone i Middelalderbyen i det centrale København, hvor alle personbiler er omfattet af forbud mod at køre på benzin- og diesel.

Der vil være generelle undtagelser som for eksempel handicapkørsel, redningsbiler og andre køretøjer med uopsættelige formål. Og beboere, der har indregistreret en fossil bil inden 2023, vil kunne få tilladelse til at køre og parkere i zonen i en fair overgangsperiode. Men det er et stort skridt på vejen hen imod totalt fossilfri zoner.

Et andet område er det gamle Frederiksberg Hospital, hvor der om få år skal etableres en helt ny bydel. 

Lad os sætte foden på speederen

Mulighederne er mange, men for os er det vigtigt, at vi får etableret de første områder, så snart lovgivningen gør det muligt, så vi får gang i omstillingen, og vi får gjort os nogle erfaringer i kommunerne. 

For vi skal også have gang i en mere generel diskussion. Kan vi sætte nogle generelle regler op, hvor nulemissionzoner er udgangspunktet frem for et tilvalg? 

Hovedstaden må sætte skub på udviklingen og trykke på speederen for den grønne omstilling, når vi nu endelig får værktøjerne.

Ruben Kidde og Christopher Røhl, gruppeformænd for Radikale Venstre på hhv. Frederiksberg og Københavns Rådhus

Det kunne være større geografiske zoner i byen, som kun levner plads til grøn varelevering. Eller lokale børnetilbudszoner, hvis afgræsning bestemmes af, hvor mange børn der færdes i nærområdet. Dette kan for eksempel måles på antallet daginstitutioner, skoler, fritidsforeninger, legepladser, grønne områder, idrætsfaciliteter og så videre.

Uanset hvor vi lægger zonerne, så skal det foregå i tæt dialog mellem politikere, de lokale beboere og erhvervslivet, og derfor er det vigtigt, at dialogen starter nu. 

Der ligger nemlig flere skridt foran os på vejen mod ren luft i byen.

Hovedstadskommunerne bør gå sammen med erhvervslivet og se nærmere på en løsning, for hvordan fossilfri varelevering kan blive til virkelighed på en måde, som både fungerer for borgere og erhvervsliv, og hvor indfasningen sker i et samarbejde.

Det kræver blandt andet også, at vi er villige til at tænke i nye baner på cykelstierne og vejene, så brede transportcykler kan tage plads i bybilledet, og erhvervslivet kan følge med de krav, vi stiller. 

Klimaet og folkesundheden kræver radikale løsninger. Hovedstaden må sætte skub på udviklingen og trykke på speederen for den grønne omstilling, når vi nu endelig får værktøjerne.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion