Regeringen ikke klar til obligatoriske alkolåse
Det er stadig af høj prioritet, at antallet af dræbte i trafikken, hvor spiritus har været indblandet, skal ned. Det er nemlig hver femte ulykke, hvor alkohol har en andel, viser tal fra Rådet for Sikker Trafik.
Derfor fremsatte SF tirsdag et beslutningsforslag om, at de såkaldte alkolåse skal være obligatoriske for alle, der er blevet dømt for spirituskørsel. Dermed vil det også inkludere personer, som er dømt med en promille på 0,5-1,2, som i øjeblikket ikke er omfattet af den nuværende lovgivning.
Der er allerede en ny ordning baseret på frivillighed på området fra 2015, men den har endnu ikke haft den store succes, og kun syv personer har fået en alkolås. SF’s forslag var dermed en stramning, som skulle hjælpe yderligere til at afhjælpe problemet. Venstre var dog ikke så glade for forslagets ordlyd, men kvitterede for intentionen.
“Jeg vil gerne kvittere for, at forslagsstillerne bag beslutningsforslaget har overvejet, hvad man kan gøre på det her område. Forslaget rejser dog nogle uafklarede spørgsmål, og jeg tror ikke den skitserede løsning er den rigtige,” sagde transportminister Hans Christian Schmidt (V).
"Jeg synes, det er fornuftigt løbende at overveje, om den nuværende ordning kan forbedres. Jeg har derfor bedt mine embedsmænd om at kigge nærmere på de forskellige alkolåsordninger i vores nabolande og andre EU-lande for at se, om vi kan hente inspiration," lød det fra transportministeren.
Det var blandt andet prisen for alkolåsene og den nuværende lovs korte levetid, der afholdt Venstre og de andre partier fra at støtte forslaget.
Transportministeren har nu foreslået, at partierne kommer ind til ministeriet og forhandler om andre løsninger på problemet. SF's beslutningsforslag kan læses her.
Indsigt
Kenneth Fredslund Petersen spørger Thomas DanielsenBør Storebæltsbroen være gratis?
Udvalget spørger Thomas DanielsenHar DSB orienteret om udfordringer forbundet med indsættelsen af de nye Talgo togstammer?Besvaret
Nick Zimmermann spørger Thomas DanielsenSkal DSB pålægges en strammere styring af kørselsordninger?
- DF lokker med billig benzin for at få støtte til borgerforslag. Ekspert kalder det ”mild form for bestikkelse”
- Ny temadebat: Er Danmarks transportinfrastruktur klar til krise?
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Jens Kampmann i Ministertid: Ministre skal ikke blande sig i enkeltsager
- Dansk Luftfart og Metal Luftfart: Alle er klar til grønt flybrændstof. Undtagen politikerne
















